Ungdomsskibstræf i Ebeltoft

Ungdomsskibstræf i Ebeltoft


Ungdomsskibstræf i Ebeltoft


I Kr. Himmelfartsferien emmer Fregat-havnen af maritim stemning, når de fire historiske sejlskibe: Agape, Hjalm, Marilyn Anne og Fulton mødes i Fregathavnen med 75 unge mennesker ombord. Sammen med Fregatten Jylland afvikler de fire skibe ungdomsskibstræffet: ’Young Sailor’.

”Ungdomsskibstræffet er et stort ønske fra de skibe, der sejler med unge. Vi vil rigtigt gerne give dem mulighed for at møde andre unge fra maritime skibsprojekter.” fortæller Jakob Jensen, skipper på Fulton.

Det har været naturligt at lægge ’Young Sailor’ i Ebeltoft, hvor Fregatten Jylland har vist stor interesse for at byde ind til træffet, så der er gode rammer for både skibe og aktiviteter.

”Vi er rigtig glade for at kunne danne rammen for ungdomsskibstræffet, hvor vi stiller vores havneplads, og faciliteter til rådighed for træffet” siger direktør på Fregatten Jylland, Karin Buhl Slæggerup. ”Særligt den håndværksmæssige del overfor de unge er vigtig for os, da vi gerne vil bidrage til den vigtige dagsorden om at få flere unge til at interessere sig for håndværk og selvfølgelig ikke mindst den maritime vinkel”.

Skibstræf Ebeltoft


Maritimt ungdomsfællesskab


Danmark har en lang historie som søfartsnation og har stadig en stolt flåde af gamle sejlskibe, der hver især fortæller sin egen lille niche af søfartshistorien. Det ligger i skibenes ånd, at interessen og håndværket skal gå i arv fra generation til generation.

’Young Sailor’ skal være en sjov måde at udforske det maritime område i samarbejde med andre unge. – Et sted, hvor de unge mødes omkring deres fælles interesse for sejlads og skibe. De unge får mulighed for at dygtiggøre sig i maritime færdigheder, lære af hinanden og skabe nye bekendtskaber på tværs af skibene i de helt unikke rammer ved Fregatten Jylland, hvor søfartshistorien er allestedsnærværende.

”Det er vigtigt for os, at de unge tager herfra med en uforglemmelig oplevelse og forhåbentligt med lyst til at sejle mere eller udforske et maritimt håndværk nærmere” siger Jakob Jensen, skipper på Fulton. ”Vi har længe savnet et træf for og med unge, der interesserer sig for at sejle. Derfor er vi gået sammen om at skabe ’Young Sailor’”, der nu gennemføres for anden gang i 2023”.

Skibene ankommer til Ebeltoft torsdag den 18. maj sidst på dagen. Der er fuldt program for de unge frem til skibenes afsejling lørdag eftermiddag. I løbet af træffet bliver der masser at kigge på fra kajkanten, på museumsområdet og langs Ebeltoft Vig.


Praktisk sømandskab, sikkerhed og fællesskab


Fredagen er der fokus på praktisk sømandskab. Der bliver workshops i forskellige maritime færdigheder, som f.eks. roning, rebslagning og splejsning. De unge kommer til at bruge hænderne og får på skift prøvet det hele. De maritime workshops kommer til at foregå både på skibene under besætningernes kyndige vejledning og på Fregattens område, hvor det er Fregattens ansatte, der giver deres håndværk videre til yngre generationer.

Stemningen er sat til en hel særlig oplevelse fredag aften, hvor hele forsamlingen rykker ind på batteridækket på fregatten Jylland. Aftenen bliver i fællesskabets tegn med fællesspisning, underholdning fra skibene og musik med SEBO.

Om lørdagen sættes der fokus på søsikkerhed. Til søs er sikkerhed altid en vigtig del af hverdagen, derfor kommer alle til at lave evakueringsrulle til land og brandøvelse fra hvert skib.

Flotillesejlads på Ebeltoft Vig


Træffet afsluttes med en flotillesejlads ud af Ebeltoft Vig lørdag eftermiddag for de 4 deltagende skibe og Fregatten Jyllands Dampbarkasse. At sejle i flotille kræver samarbejde og koordination, da skibene skal sejle side om side og vende på samme tid. Når flotillesejladsen slutter, vinker skibene farvel til hinanden og sejler videre til hver sin destination.

Det forventes, at der bliver god mulig for at nyde det smukke syn fra kysten langs med Ebeltoft Vig.


Skibene


Ungdomsskibstræf Ebeltoft

Agape af Mariager


Tomastet galease bygget i Nyborg i 1942. Agape er et foreningsskib med særligt fokus på at give børn og unge i udsatte positioner gode oplevelser til søs.
Kontakt: Arnehjul@gmail.com eller tlf. 30 70 46 07.

Hjalm af Holbæk


Tomastet galease bygget i 1901 i Assens. Sejler i dag som skoleskib for opholdsstedet Schouholms STU linje, hvor de unge som en del af skolen deltager i praktisk arbejde og sejladser på Hjalm.
www.hjalm.dk  Kontakt: info@hjalm.dk eller 51 67 24 18.

Marilyn Anne af Struer


Tremastet skonnert bygget i Marstal i 1919. Marilyn Anne sejler i dag som en alternativ skole for 9.-10. klasses elever, som har brug for andre udfordringer og en anden skoleform end folkeskolen.
http://www.marilyn-anne.dk/  Kontakt: skipper@marilyn-anne.dk eller tlf. 24 45 16 17.

Fulton af Marstal


Tremastet skonnert bygget i 1915 i Marstal. Sejler både med Esbjerg Matroser (udsatte unge) og skoleklasser på lejrskole. Til ’Young Sailor’ er der unge fra DSTA (Danish Sail Training Association) med.
www.fulton.dk  Kontakt: kontor@fulton.dk eller tlf. 22 96 44 84.

Fregattens Dag

Fregatten Jylland sætter alle sejl og markerer 9. maj



Der er lagt op til en Fregattens Dag udover det sædvanlige, når Fregatten Jylland markerer 9. maj og Slaget ved Helgoland med besøg fra såvel Søværnets Tamburkorps og det ene af Søværnets skoleskibe, SVANEN.

 

Markeringen indledes med parade gennem Ebeltoft by med start fra Ebeltoft Marineforening og med deltagelse af Søværnets Tamburkorps samt faneborg med repræsentanter fra de forskellige marineforeninger.

 

Efter en kort koncert på torvet bevæger paraden sig mod Fregatten Jylland og forventes at ankomme ved 12-tiden, hvorefter der vil være velkomst ved Fregatten Jyllands formand Tommy Bøgehøj samt mindetaler ved Søværnets repræsentant i DSI Fregatten Jyllands bestyrelse, KD René Fuglsig, og landsformand for Danmarks Marineforening, KK Steen Engstrøm.

 

Dette følges op af Tattoo ved Søværnets Tamburkorps efterfulgt af kransenedlæggelse og en kort tale ved Ebeltoft Marineforening.

 

Det hele afsluttes med Dansk Løsen – tre kanonskud – ved Bastionen. Dansk Løsen er et udtryk for en salutering, der stammer tilbage fra 1300-1400-tallet. Når den danske hær stillede sig op foran den svenske, skød man tre skud som tegn på, at her står dansken.


Historisk baggrund

Under slaget ved Helgoland den 9. maj 1864 sendte Fregatten Jyllands kanoner de fjendtlige østrigske og preussiske skibe på flugt. Denne markering i Ebeltoft er en mangeårig tradition, som har været højtideligholdt og markeret hvert år på Fregatten Jylland.

 

Den Anden Slesvigske Krig i 1864 var et led i den dansk-tyske forfatningsstrid om de nordtyske hertugdømmer Slesvig, Holsten og Lauenburg. Det ene nederlag fulgte det andet for Danmark. Det eneste lyspunkt var Slaget ved Helgoland den 9. maj, hvor bl.a. fregatten Jylland deltog.

 

Den 9. maj 1864 befandt den danske nordsøeskadre bestående af fregatten Niels Juel, fregatten Jylland og korvetten Heimdal sig i Helgolandsbugten. Deres opgave var at blokere Det Tyske Forbunds havnebyer.

 

Omkring middagstid kom fem østrigske og preussiske skibe til syne i horisonten: to fregatter og tre mindre skibe. Kl. 13.50 lød det danske signal til angreb og Slaget ved Helgoland var en realitet.

 

Gennem to timer kæmpede fregatten Jyllands og de andre danske skibes besætninger ved kanonerne, før det lykkedes at skyde ild i riggen på det største østrigske skib, fregatten Schwarzenberg. Ilden fik de østrigsk-preussiske skibe til at søge i sikkerhed i engelsk farvand bag øen Helgoland, hvor de danske skibe ikke måtte optage forfølgelsen.

 

Under Slaget ved Helgoland affyrede fregatten Jylland hele 611 skud og blev selv ramt af 18 fuldtræffere. Den dag mistede 12 mand livet på ”Jylland” og 35 blev alvorligt sårede.

Påskeferie på Fregatten Jylland


Påskeferie på Fregatten Jylland – 2023


Vi gør klar til en påskeferie fyldt med aktiviteter for store og små!
Fregatten Jylland byder indenfor til stort udvidet program og GRATIS entré for børn HELE påskeferien.

Herunder kan du se, hvad vi har på programmet fra d. 1. – 10 april.


I Påskeferien kan du:

  • Opleve ægte kanonskud
  • Lave dit eget sømandsreb
  • Hjælpe skibsdrengen Karl med at finde den forsvundne lommekniv
  • Opleve guidernes historiske introduktioner for både børn og voksne
  • Prøve kræfter med livet som matros

Åbningstider: Kl.10-16.

Ugens Program fra d. 1. -10. april

Kl. 10.30:  Historisk introduktion om Fregatten Jylland
Kl. 11.00:  Skibsdrengens Liv Ombord – Intro for familier
Kl. 11.30:  Fortællinger om Fregatten i Kamp
Kl. 12.00:  Kanonskud
Kl. 12.05:  Lav dit eget reb
Kl. 13.00:  Skibsdrengens Liv Ombord – Intro for familier
Kl. 13.30:  Lav dit eget reb
Kl. 14.00:  Historisk introduktion om Fregatten Jylland




Hjælp skibsdrengen Karl med at finde den forsvundne lommekniv – tag et skattekort med inden du går ombord på skibet.

Vinterferie på fregatten jylland

Vinterferie på Fregatten Jylland


Vi skyder sæsonen og vinterferien i gang med massevis af maritime aktiviteter for både store og små, når vi byder indenfor til stort udvidet program og GRATIS entré for børn HELE vinterferien.

Herunder kan du læse, hvad vi har på programmet af aktiviteter fra d.11-19 februar .

I vinterferien kan du:

  • Opleve ægte kanonskud
  • Lave dit eget sømandsreb
  • Hjælpe skibsdrengen Karl med at finde den forsvundne lommekniv
  • Opleve guidernes historiske introduktioner for både børn og voksne
  • Prøve kræfter med livet som matros

Vil du gerne fordybe dig i søfolkenes historier?

Når du er ombord på skibet, kan du prøve en af fregattens to audioguides:  “FREGATTEN FORTÆLLER” og ”REJSEN”.  Dem kan du finde i den gratis app Useeum, som kan downloades i appstore og google play.

Ugens Program


Åbningstider: Kl.10-16.

Ugens Program fra d. 11-19. februar.

Kl. 10.30:  Historisk introduktion om Fregatten Jylland
Kl. 11.00:  Skibsdrengens Liv Ombord – Intro for familier
Kl. 11.30:  Fortællinger om Fregatten i Kamp
Kl. 12.00:  Kanonskud
Kl. 12.05:  Lav dit eget reb
Kl. 13.00:  Skibsdrengens Liv Ombord – Intro for familier
Kl. 13.30:  Lav dit eget reb
Kl. 14.00:  Historisk introduktion om Fregatten Jylland

Fregatten Søsætter Julen

Fregatten søsætter julen


Kom i julestemning på Fregatten Jylland. Når vi i december byder indenfor til weekender fyldt med aktiviteter for hele familien.

Særpris hele december : Gratis entré for børn, 50 kr. for voksne.

Vi har åbent i weekenderne

D. 3. -4. december

D. 10. -11. december

D. 17. -18. december

og

D.27. -30. december

Du kan læse mere om hvad der sker herunder:


Mellem Jul og nytår


Mangler du en god aktivitet for hele familien imellem jul og nytår.

Her kan du fra d.27-30. december komme ind under vintertaget og se hvordan vedligeholdelsesarbejdet skrider frem på skibet og hvordan vores håndværkere er i gang med at skifte dæksplankerne på skibet.

Du kan også downloade vores audioguide og tage den med ombord, når du udforsker skibet og har du ungerne med kan de iføre sig matroshuer og tage vores skattekort med rundt ombord.

10. -11. december – Mød julemanden ombord!


I denne weekend er der både lørdag og søndag udvidet program, med ekstra introduktioner, rebslagning, fortælling om fregatten i kamp og selvfølgelig kanonskud.

I denne weekend besøger julemanden fregatten Jylland lørdag den 10. december.

Her har børnene mulighed for at aflevere deres juleønsker personligt til julemanden.

Det er også muligt at gå under vintertaget på øverste dæk og se hvordan arbejdet med at vedligeholde skibet skrider fremad.


Julemusene er gået ombord på Fregatten (Konkurrencen er afviklet)


Julemusene har igen i år søgt ind i varmen ombord på skibet. Hjælp os med at tælle alle musene ombord på skibet!

Opgaven er simpel: Tæl dem alle eller gæt, hvor mange der er og læg din blanket i vores stemmekasse. Den bedste muse-tæller vinder denne flotte julekurv til en værdi af ca. 600 kr.

Konkurrencevilkår


(Konkurrencen er afviklet)

For at være med i konkurrencen skal du blot være gammel nok til at tælle mus og være på Fregatten Jylland. Deltagelse er betinget af indløst entrébillet, da musene er ombord på skibet.

Der er særpris hele december, med gratis entré for børn og 50 kr. for voksne.

Det er muligt at deltage i konkurrencen i weekenderne 3. -4., 10. -11. og 17. -18. december, hvorefter vinderen findes d.19/12

Vinderen bliver valgt ud fra hvem der var tættest på det korrekte antal mus.

Vinderen bliver kontaktet direkte via kontakt information (mail eller telefonnummer) på indleveringssedlen – når en vinder er fundet bliver alle indleveringssedler destrueret.

Præmien afhentes på Fregatten Jylland efter aftale med vinderen.

3. – 4. December


I denne weekend er der både lørdag og søndag udvidet program, med ekstra introduktioner, rebslagning, fortælling om fregatten i kamp og selvfølgelig kanonskud.


Det er også den første weekend, hvor det er muligt at prøve vores juleaktivitet og tælle julemus ombord på skibet.



Det er også muligt at tage børnene med til en hyggelig teaterforestilling den 3.  december, hvor du kan komme i julestemning med Himmerlands Teaters eventyrlige nisseforestilling.

For børn mellem 4 og 13 år og deres forældre.

Find billet på www.syddjursegnsteater.dk. (Obs. Entré til forestillingen inkluderer ikke entré til selve fregatten)

Efterårsferie på Fregatten Jylland

Efterårsferie på fregatten jylland


I efterårsferien sættes alle sejl til på Fregatten Jylland, når dørene åbnes til et tætpakket program for både store og små.

Her venter der fortællinger for børn, fortælling om fregatten i kamp, kanonskud, rebslagning, aktiviteter med fregattens nye tiltag ”Mini-fregatter” og meget mere.

Med Fregattens nye tilbud til børn – Mini-fregatter – kan børnene kan stævne ud på togt med en lille minifregat om maven. Her skal de rundt til de forskellige destinationer, som fregatten kom til og lære hvad sømændene oplevede hvert sted.

Der vil også være mulighed for at komme højt til vejrs, når topgasterne inviterer til klatring i krydsmasten. Her får deltagerne et flot vue over Ebeltoft Vig og en fortælling om området og landskabet.

Program alle dage


Dagsprogram kl. 10-17

10.30  Historisk introduktion om Fregatten Jylland
11.00  Skibsdrengens Liv Ombord – Fortælling for Familier
11.30  Fortællinger om Fregatten i Kamp  på øverste dæk
12.00  Kanonskud
12.05  Lav dit eget reb
13.30 Skibsdrengens Liv Ombord – Fortælling for Familier
14.30 Historisk introduktion om Fregatten Jylland
15.00 Fortællinger om fregatten i kamp på øverste dæk
15.30 Kanonskud
15.35 Lav dit eget reb

Særprogram søndag d.16


Børnene fra MGP kommer til Fregatten Jylland!

Det bliver en fest, kom og vær med.

MGP 2021 finalisterne  – Mikkel, Bubble Girls – Naia og Caroline,  og   Super Brothers – Asger og Holger, som var 3 pladsen.  Og måske er der en surprise.

Mulighed for autografer efter koncerten. Der kan købes forfriskninger

Arrangeret i samarbejde med Ebelfestival og  Fregatten Jylland

Dørene åbner til koncerten kl.13:00 og koncerten starter kl.14:00.

Varighed ca. 75 minutter.

Når koncerten er ovre, er det muligt at hilse på artisterne.

En koncertbillet koster 30kr per person

Du kan finde din billet her:


Program søndag d.16


Dagsprogram kl. 10-17

10.30  Historisk introduktion om Fregatten Jylland
11.00  Skibsdrengens Liv Ombord – Fortælling for Familier
11.30  Fortællinger om Fregatten i Kamp  på øverste dæk
12.00  Kanonskud
12.05  Lav dit eget reb
13.30  Skibsdrengens Liv Ombord – Fortælling for Familier / fra MGP scenen
14.00 Børnene fra MGP kommer til Fregatten Jylland!

Aros Forsikring Karavane

Aros Forsikring Karavane


Søndag den 18. september kan du opleve en helt særlig samling af flotte veteranbiler, når Aros Forsikring Karavane indtager pladsen ved Fregatten Jylland.

Tag familien eller vennerne med, og nyd synet af de flotte, gamle biler.

Du kan opleve bilerne i tidsrummet kl. 10.00 og 12.00, inden de drager ud på en dagstur gennem Djursland.

Der vil være gratis entré for alle interesserede indtil kl. 11.30.

”Rejsen” – Ny vandreforestilling ombord på Fregatten Jylland

Rejsen – Ny vandreforestilling ombord på Fregatten Jylland



At rejse er at leve lyder det velkendte ordsprog, som aktualiseres i den nye vandreforestilling, der både tager fat i drømmene og de spændende oplevelser under fjerne himmelstrøg, men også levendegør de barske realiteter for sømændene i 1800-tallet.


Skuespiller Uffe Kristensen tager publikum med på en medrivende rejse, hvor de kommer helt tæt på livet ombord på fregatten Jylland anno 1874. Fregattens gæster kommer på en ’rejse’ rundt til forskellige dele af skibet, hvor fortællingerne om seks personers oplevelser og skæbner udfoldes i en autentisk ramme – til duften af tjære, tovværk og træ. Originalt inventar, som for eksempel hængekøjer, kabys og kanoner, indgår naturligt i forestillingen og giver såvel begrebet kulisse som formidlingen af vores maritime kulturarv nye dimensioner.

Forestillingen er resultatet af et samarbejde mellem Fregatten Jylland og Syddjurs Egnsteater og er støttet af Spies Fonden. Forestilling er skabt af Uffe Kristensen, frit fortolket med inspiration fra søfolkenes breve, beretninger og historiske fakta.

Uffe Kristensen er uddannet fra Skuespillerskolen ved Odense Teater i 1981 og har siden haft sin faste gang på en række af landets teatre. Uffe Kristensen har desuden medvirket i tv-serier og film, herunder Rejseholdet, Norskov og Under overfladen.

Forestillingen har premiere d. 1. september, og spiller frem til d. 23. september 2022.

På hverdage er der forestillinger for indbudte skoleklasser.

I weekenderne kan forestillingen opleves af alle Fregatten Jyllands gæster. Forestillingen er gratis, når entreen er betalt.

Spilletid: lørdage og søndage kl. 10.45 og kl. 12.05.

For yderligere information kontakt Formidlingsinspektør Anne Kammer, anne@fregatten-jylland.dk


Ny temaudstilling: REJSEN– Fregatten Jyllands Togter

Officerer ombord på fregatten Jylland i København 15.5.1864

REJSEN – ny temaudstilling


Fregatten Jyllands historie og funktion er mangfoldig, og nu kan museets gæster møde én af de mindre kendte historier; nemlig historien om fregatten Jyllands mange togter baseret på sømændenes vidnesbyrd.

Temaet præsenteres i høj grad gennem formidlingen af fregattens togter baseret på iscenesættelse af autentiske kilder i form af breve, dagbøger og erindringsskrivelser – alt sammen skrevet medens de sejlede på fregattens togter, når skibet gjorde tjeneste som Kongeskib og Krigsskib eller da det var skoleskib for flådens sømænd.

Hele temaet skal være med til at besvare spørgsmål, som handler om: Hvordan det var at sejle, arbejde, og rejse med fregatten Jylland? Hvad lavede søfolkene ombord? Hvad oplevede de, og hvad følte og tænkte de mon?

På REJSEN kan gæsterne følge drømmene om at rejse, de eksotiske oplevelser og de barske realiteter, når der med udgangspunkt i sømændenes egne beretninger inviteres indenfor til en ny udstilling om sømændenes oplevelser på det stolte skibs mange togter.

Det er også her maritimhistorien får et menneskeligt ansigt, i mødet med tre portrætter, som er digitale gengivelser af autentiske fotografier af tre af fregattens sømænd, hvis dagbøger vi er i besiddelse af. Portrætterne er interaktive og de tre sømænd fortæller om deres oplevelser fra hver deres position på skibet.

Du kan også sætte dig og skrive dit eget brev og sende det til en du har kær, eller putte det i den røde postkasse, hvis du vil skrive til Fregatten Jylland.

Børnene kan stævne ud på togt med små minifregatter om maven. Her skal de rundt til de forskellige destinationer, som fregatten i sin tid kom til og lære hvad sømændene oplevede hvert sted.

En meget stor tak skal lyde til Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond og Aarhuus Stiftstidendes Fond, der har støttet temaet.

Kunstudstilling i Fregatten Jyllands konferencesal



Kunstudstilling i Fregatten Jyllands Konferencesal


Vi har lånt Fregatten Jyllands store konferencesal ud til 16 kunstnere fra Djursland som med det fælles tema ‘På rejse’ har skabt en mangfoldig udstilling, som kan opleves fra den 1. juli og frem til den 7. august 2022.


‘På rejse’


Med det fælles tema ‘På rejse’ er kunstnere fra grupperne Syddjurskunstnerne og Nordkant gået sammen om at skabe en ny udstilling om hvor kunstnerne rejser hen og finder inspiration.

“Vi har alle rejst ud og fundet inspiration i mange smukke landskaber, har studeret igen og igen bjerge, vand og flora. Også mødet med fremmede folkeslag, traditioner, håndværk, musik m.m. virker inspirerende” udtaler kunstner Annette Bredstrup.

“På rejse” er en salgsudstilling og vil derfor ændre udtryk i takt med, at kunstværker bliver solgt, og nye bliver sat op. Udstillingen rummer malerier, keramik, tekstil, tegning og grafik.