Gå ombord på et af verdens største trækrigsskibe
Over 400 sømænd levede ombord, da fregatten i 1864 deltog i slaget ved Helgoland. Bygget til krig, senere brugt som kongesalon – tag hele familien med på Fregatten Jylland og oplev livet på et af verdens største trækrigsskibe.
Følg i de unge matrosers fodspor, udforsk skibets ingeniørkunst, rør ved fortiden og hold dig for ørerne, når vi affyrer kanonen. Fra kongesalon til trange dæk fortæller skibet om besætningens hårde liv og 1800-tallets dramatiske begivenheder, der formede Danmark.
Entrébilletten giver adgang til hele området. Gå på opdagelse på pladsen omkring skibet, kig ind i værftshallen, hvor håndværkerne arbejder, og nyd udsigten fra bastionen over Ebeltoft Vig.
Fortællinger om fregatten
Fregatten Jylland er fyldt med fortællinger – og vores guider står klar til at give dig nøglen til skibets dramatiske historie, tekniske finurligheder og menneskelige skæbner.
Klar til affyring! Kanonshow på dækket
Få fortællingen, der tager dig med til Danmarks sidste søslag ved Helgoland i 1864. Vær med til at lade en kanon, lær om fregattens mange våben og mærk det enorme brag, når vi affyrer kanonen!
Kæft, trit og retning – unge matrosers liv
Hvordan var det at komme ombord på et stort træskib for at sejle ud på de vilde have? Vi åbner op for en verden af eventyr og drømme med historier for hele familien.
Skibet, der ikke ville synke
Få en introduktion til overleveren ‘Jylland’ og slaget ved Helgoland i 1864 på fregatpladen. Introduktionen egner sig bedst til de voksne.
Hvem har stjålet min lommekniv?
Den forsvundne lommekniv
Skibsdrengen Karl har fået en fin lommekniv – men nu er den væk! Han gemte den i sin skibskiste, og alligevel er den sporløst forsvundet. Kan det være topgasten Niels? Eller den mystiske skibslæge Melchior? Måske prinsesse Thyra har set noget?
Gå på sporjagt rundt på skibet og hjælp Karl med at opklare mysteriet. Undervejs møder I skøre, snakkesalige og måske lidt luskede typer, der alle har været en del af livet ombord – og hvem ved, måske gemmer en af dem på en hemmelighed?
Prøv livet som matros
Kan du gøre fregattens matroser kunsten efter og lave dit eget sømandsreb i fregattens reberbane? Oplev ægte historisk håndværk fra de store sejlskibes tid.
Maritim legeplads
Gå i de unge matrosers fodspor og prøv kræfter med deres dagligdag ombord på skibet. Hvem ved – måske har du det, der skal til for at blive en ægte matros? På museets maritime legeplads tester i jeres sømandsevner i tovtræk, balance og ringkast.
Håndværksruten
Find ud af, om der gemmer sig en skibsbygger i dig. Prøv at slå søm i, bruge prægestempler, bore med svingbor og slå propper i en planke. Måske vil du konkurrere med en i din familie om, hvem der er bedst?
Sejlads i Ebeltoft Vig
Mærk vinden i sejlene, når du stævner ud i Fregatten Jyllands største jolle, Robarkasse No. 1, der tidligere blev brugt til fragt mandskab, kul og proviant.
Tidspunkt: Hverdage i uge 27-34, kl. 12.20 og 13.45
Varighed: Ca. 1 time
Pladser: 12 gæster pr. afgang
OBS: Sejladsen er afhængig af vejrforholdene og kan blive aflyst ved dårligt vejr. Der sejles kun, hvis mindst 4 gæster er tilmeldt. Refundering eller ombooking sker i billetsalget.
Sådan bestiller du en sejladsbillet
Du tilkøber din sejladsbillet, når du køber billet online eller i butikken.
Vi anbefaler, at du bestiller på forhånd, da der kan være udsolgt på dagen.
(Der er plads til 12 personer på hver sejlads efter først til mølle princippet)
FAKTA – ROBARKASSE
- Længde – 34 fod (ca. 10 meter)
- Bredde – 10’6 (ca. 3.5 meter)
- Besætning til roning – 14
- Sejl – Gaffelsejl
- Vægt af fartøj – 7939 pd (ca. 3601 kg)
- Byggeår – 1994 (efter original robarkasse fra 1860)
- Erklæret bevaringsværdig.
Klatring i fregattens mast
Med sele og hjelm klatrer vi helt op til mærsepladen i fregattens bagerste mast. Vores instruktører sørger for, at alle kommer sikkert op og fortæller undervejs om livet som topgast i de store sejlskibes tid.
Tidspunkt: Hverdage i uge 27-32, kl. 12.05, 13.30 og 15.35
Varighed: Ca. 1 time
Pladser: 12 gæster pr. omgang
OBS: Klatring er afhængig af vejrforholdene og kan blive aflyst ved dårligt vejr. Refundering eller ombooking sker i billetsalget. Du skal være mindst 10 år for at klatre i masten.
Sådan bestiller du en klatrebillet
Du tilkøber din klatring, når du køber billet online eller i butikken.
Vi anbefaler, at du bestiller på forhånd, da der kan være udsolgt på dagen.
(Der er plads til 6 personer på hver klatring efter først til mølle princippet)
Fregatten Jyllands audioguides
Nu kan gæsterne på Fregatten Jylland opleve vores audioguides ”Fregatten Fortæller” og “Rejsen”.
Du kan læse mere om fregatten Jyllands audioguides her:
Det levende håndværk
Kom helt tæt på det levende håndværk og følg med i håndværkernes arbejde på fregatten Jylland.
Skibssiden skal kalfatres, vejrdækkets egetræsplanker skal skiftes ud med fyrretræ, og kanonerne skal have nye rapperter. Vores skibstømrere, smed, rigger, malere og arbejdsmænd arbejder konstant på at vedligeholde og restaurere skibet.
Kig ind i værftshallen i hverdagene og spørg endelig vores håndværkere, hvis du har spørgsmål til deres arbejde.
Dampbarkasse No. 30
Det mindre dampdrevne fartøj Barkasse nr. 30 blev bygget i 1877 af John Samuel White på Isle of Wright i England. Fartøjet var en del af en bestilling fra det danske Marineministerium på fire dampbarkasser. Fregatten Jylland bragte barkassen hjem til Holmen og havde også glæden af Barkasse nr. 30 som hjælpefartøj på mange togter i tiden der fulgte.
Prøv livet som matros
Gå i de unge matrosers fodspor og prøv kræfter med deres dagligdag ombord på skibet. Hvem ved? Måske har du det der skal til for at blive matros på fregatten Jylland? I 1800-tallet startede sømandslivet for mange allerede som 12-14-årig.
I jagten på en levevej eller et eventyr stod unge drenge til søs som skibsdrenge eller kadetlærlinge.
På fregatten Jylland blev de uddannet til et liv på havet som matros eller officer.
De fik en uddannelse, tre måltider mad om dagen og deres egen køje at sove i, men måtte knokle i mange timer, dag og nat. I al slags vejr stod den på hårdt og ofte farligt arbejde ombord.
Se om du kan gøre dem kunsten efter ved at prøve livet som matros. Der er forskellige poster fordelt rundt på skibet og på Fregat-pladsen – prøv alt fra at ligge i en hængekøje til at lægge kræfterne i og skubbe det store ankerspil rundt.
Kom højt til vejrs
Prøv en klatretur i riggen. 22 meter over dækket og oplev en fantastisk udsigt over Ebeltoft og Mols Bjerge.
Iført klatresele og hjelm klatrer du selv op i tovværket, helt op til stormastens store mærseplade. Vores dygtige klatreinstruktører sørger for at alle kommer sikkert op og ned, og fortæller om arbejdet som topgast.
Klatreperiode : 1. juli – 26. juli (PÅ HVERDAGE)
Du skal være mindst 10 år for at klatre i masten.
Klatring varer omkring en time og koster 100kr.
Klatring kan tilkøbes når du køber din billet online. Da der ofte er udsolgt, anbefaler vi at du bestiller din klatrebillet online.
Bliv blæst igennem på fregatten
Entrébilletten giver adgang til hele Fregatten Jyllands område.
Gå helt ud til kanonerne på bastionen, hvor der er en fantastisk udsigt til skibet og Ebeltoft Vig. Ved den lille bådebro foran fregattens stævn ligger Robarkasse No. 1 og Dampbarkassen fortøjret om sommeren.
Gå på opdagelse på pladsen mellem værkstederne og tag et nærmere kig på den gamle redningsbåd, beddingen eller de store fyrretræsplanker, der skal bruges til fregattens vejrdæk. I den store værftshal arbejder Fregattens håndværkere i hverdagene, og du er velkommen til at kigge ind og stille dem spørgsmål.
Rundt omkring på pladsen er der opstillet picnincborde og bænke, der indbyder til en lille pause.











