Frivillig ved Fregatten Jylland

Bliv frivillig og hjælp med at gøre oplevelsen for vores gæster til noget helt særligt!

Som frivillig ved Fregatten Jylland venter der en mange spændende opgaver og muligheden for at være en del af en unik kulturinstitution og et stærkt fællesskab.

Som frivillig ved Fregatten Jylland er der en række gensidige forventninger til den indsats, man som frivillig bidrager med og vi som organisation tilbyder.

Vi forventer, du:

  • Er stabil, loyal og omgængelig overfor såvel institutionens besøgende som dine kollegaer, frivillige og lønnede
  • Har lyst til at møde mennesker og skabe en god og positiv oplevelse
  • Møder som aftalt, eller melder tilbage i tilfælde af afbud eller forhindringer
  • Er serviceminded og høflig
  • Holder dig orienteret om museet via nyhedsbreve, hjemmeside, informationsmøder og kontaktpersoner
  • Besidder gode menneskekundskaber
  • Er fleksibel
  • Har godt humør med overblik, overskud og gå-på-mod
  • Arbejder ulønnet

Du kan forvente:

  • At blive en del af et fællesskab med gode engagerede ”kollegaer”.
  • At modtage et personalekort, der giver gratis adgang til Fregatten Jylland, samt 20 danske top attraktioner.
  • Rabat i museumsbutikken.
  • Deltagelse i årets sommerfest, samt juleafslutning.

Bliv frivillig i et af følgende fællesskaber:

Barkasselauget vedligeholder og sejler med fregatten Jyllands stolte følgebåd Dampbarkasse No. 30.

Det kræver ingen særligt kvalifikationer, og vi sørger for at lære dig op i vedligehold. Vi oplærer også selv vores maskinister, skippere og fyrbødere, så vi har et stærkt team, når vi sætter damp på kedlen og stævner ud i fregathavnen.

Du kan læse mere om dampbarkassen her

Museumsværterne hjælper vores gæster i udstillingen, på området og på fregatten. Hvornår begynder den historiske introduktion? Hvor mange meter reb er det i riggen? Hvem stjal skibsdrengens lommekniv? Spørgsmålene er mange og så er det rart at møde en venlig vært! Det er ligeledes vores museumsværter, som indsamler vores årlige gæsteanalyse.

Sådan bliver du frivillig:

Er du interesseret i at være frivillig på Fregatten Jylland, så kan du kontakte institutionens frivilligkoordinator.

Anne Damsgaard Kammer

E-mail: anne@fregatten-jylland.dk

Tlf.: 8752 1865