Slaget ved Helgoland

Den 9. maj 1864 møder Fregatten Jylland den østrigsk-preussiske eskadre ud for øen Helgoland i Nordsøen under Danmarks krig mod Preussen og Østrig. Danskerne har overtaget på vandet, mens det går bedst for preusserne på landjorden. Tre danske krigsskibe, inklusive Fregatten Jylland, er udlagt som blokadeskibe i Nordsøen, mens den resterende danske flåde blokerer havnene i Østersøen.

Samtidig er to østrigske fregatter og tre preussiske kanonbåde sendt mod Danmark for at bryde blokaden af de nordtyske havne. Både østrigerne og danskerne råder, under søslaget, over omkring 100 kanoner, men da østrigernes kanoner både er større og mere moderne end danskernes, har de en klar fordel på den front.

Kampen begynder kl. 14, da østrigernes flagskib Schwartzenberg åbner ild mod de danske skibe på 3.700 meters afstand, mens de to flåder nærmer sig til 1.000 meters afstand, hvor danskerne besvarer ilden. Danskerne holder kolonnen, mens fjenden deler sig, og de to østrigske fregatter nærmer sig. Skuddene udveksles, og trods fjendens længere rækkevidde og større kanoner lider Jylland blot 18 træffere mod Schwartzenbergs næsten 80.

Efter to timers kamp udbryder der brand i Schwartzenbergs foremærsesejl som følge af et velplaceret skud og fjenden beslutter at søge neutralt farvand ved Helgoland. Slaget slutter kl. 16. Det samlede tab er 37 døde og 93 sårede på fjendens side, mens Danmark ender med 19 faldne og 49 sårede, med Jylland som det hårdest ramte skib.

Efter kampen sejler danske skibe mod Kristiansand, Norge, hvor de faldne bliver begravet. Seks dage senere modtages eskadren jublende i København. Historisk set får slaget ikke stor betydning i krigen, men det bliver et nationalt minde for Fregatten Jylland og Danmark.