2024 | 160 år senere
Markeringen af 9. maj
Kr. Himmelfartsdag torsdag den 9. maj 2024, kl. 11.45, markerer Fregatten Jylland sammen med Ebeltoft Marineforening markerer 160 året for Danmarks deltagelse i slaget ved Helgoland i 1864.
I anledning af 160 året vil Fregatten Jylland få besøg fra Søværnets officerkorps og Søværnets Tamburkorps.
Officerkorpset, Tamburkorpset og en Faneborg fra Marineforeningen går gennem Ebeltoft og ned til Fregatten Jylland, hvorefter der vil være taler og kransenedlæggelse for de faldne.
Herefter vil Tamburkorpset underholde med musik og tatoo på fregatpladsen.
Markeringen afsluttes med dansk løsen fra bastionen.
Dagens Program 2024
11.00 Historisk introduktion om Fregatten Jylland
11.45: Velkomst ved Fregatten Jylland, taler og kransenedlæggelse for de faldne
12.15: Tatoo ved Søværnets Tamburkorps
12.45: Dansk løsen ved Bastionen ved fregathavnen
13.30 Skibsdrengens Liv Ombord – Intro for familier
14.00 Lav dit eget reb
14.30 KRIGSSKIBET fregatten Jylland, Introduktion
Årets tema | ILD
Årets tema ved Fregatten Jylland er ILD og i påsken åbnede vi temaudstillingen FREGATTEN I KAMP ombord på skibet.
Du kan læse mere om temaudstillingen her.
Eller videre herunder og få mere information om slaget ved Helgoland d.9 maj.
Historisk Baggrund
Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Sed quis commodo nunc, et ultricies mauris. Sed gravida leo convallis auctor pretium. Maecenas dapibus augue leo, ac pretium purus convallis dictum. Proin non posuere arcu. In hac habitasse platea dictumst. Praesent semper eleifend est, quis congue mi fringilla venenatis. Mauris sit amet ullamcorper leo.
Integer elementum cursus nisi a viverra. Etiam ex elit, dictum vitae lobortis quis, pharetra non orci. Morbi bibendum turpis a ligula tempus malesuada. Curabitur vel tempor lectus, id aliquet dui. Suspendisse potenti. Nunc dolor mi, aliquet sit amet faucibus eleifend, ornare sit amet velit.
9. Maj | Kort om slagets gang
Den 9. maj 1864 møder Fregatten Jylland den østrigsk-preussiske eskadre ud for øen Helgoland i Nordsøen under Danmarks krig mod Preussen og Østrig. Danskerne har overtaget på vandet, mens det går bedst for preusserne på landjorden. Tre danske krigsskibe, inklusive Fregatten Jylland, er udlagt som blokadeskibe i Nordsøen, mens den resterende danske flåde blokerer havnene i Østersøen.
Samtidig er to østrigske fregatter og tre preussiske kanonbåde sendt mod Danmark for at bryde blokaden af de nordtyske havne. Både østrigerne og danskerne råder, under søslaget, over omkring 100 kanoner, men da østrigernes kanoner både er større og mere moderne end danskernes, har de en klar fordel på den front.
Kampen begynder kl. 14, da østrigernes flagskib Schwartzenberg åbner ild mod de danske skibe på 3.700 meters afstand, mens de to flåder nærmer sig til 1.000 meters afstand, hvor danskerne besvarer ilden. Danskerne holder kolonnen, mens fjenden deler sig, og de to østrigske fregatter nærmer sig. Skuddene udveksles, og trods fjendens længere rækkevidde og større kanoner lider Jylland blot 18 træffere mod Schwartzenbergs næsten 80.
Efter to timers kamp udbryder der brand i Schwartzenbergs foremærsesejl som følge af et velplaceret skud og fjenden beslutter at søge neutralt farvand ved Helgoland. Slaget slutter kl. 16. Det samlede tab er 37 døde og 93 sårede på fjendens side, mens Danmark ender med 19 faldne og 49 sårede, med Jylland som det hårdest ramte skib.
Efter kampen sejler danske skibe mod Kristiansand, Norge, hvor de faldne bliver begravet. Seks dage senere modtages eskadren jublende i København. Historisk set får slaget ikke stor betydning i krigen, men det bliver et nationalt minde for Fregatten Jylland og Danmark.
9. Maj | Kort om slagets gang
Den 9. maj 1864 møder Fregatten Jylland den østrigsk-preussiske eskadre ud for øen Helgoland i Nordsøen under Danmarks krig mod Preussen og Østrig. Danskerne har overtaget på vandet, mens det går bedst for preusserne på landjorden. Tre danske krigsskibe, inklusive Fregatten Jylland, er udlagt som blokadeskibe i Nordsøen, mens den resterende danske flåde blokerer havnene i Østersøen.
Samtidig er to østrigske fregatter og tre preussiske kanonbåde sendt mod Danmark for at bryde blokaden af de nordtyske havne. Både østrigerne og danskerne råder, under søslaget, over omkring 100 kanoner, men da østrigernes kanoner både er større og mere moderne end danskernes, har de en klar fordel på den front.
Kampen begynder kl. 14, da østrigernes flagskib Schwartzenberg åbner ild mod de danske skibe på 3.700 meters afstand, mens de to flåder nærmer sig til 1.000 meters afstand, hvor danskerne besvarer ilden. Danskerne holder kolonnen, mens fjenden deler sig, og de to østrigske fregatter nærmer sig. Skuddene udveksles, og trods fjendens længere rækkevidde og større kanoner lider Jylland blot 18 træffere mod Schwartzenbergs næsten 80.
Efter to timers kamp beslutter fjenden at søge neutralt farvand ved Helgoland. Slaget slutter kl. 16. Det samlede tab er 37 døde og 93 sårede på fjendens side, mens Danmark ender med 19 faldne og 49 sårede, med Jylland som det hårdest ramte skib.
Efter kampen sejler danske skibe mod Kristiansand, Norge, hvor de faldne bliver begravet. Seks dage senere modtages eskadren jublende i København. Historisk set får slaget ikke stor betydning i krigen, men det bliver et nationalt minde for Fregatten Jylland og Danmark.
Skibene og Eskadrene
Fregatten “Jylland” – efter slaget
Markeret med rødt er træfferne på Fregatten.
Den danske styrke
Fregatten “Schwarzenberg” – efter slaget
Markeret med rødt er træfferne på Fregatten.