Træd ind i en verden af poesi og forvandling.
Inspireret af kunstneren Ovartacis enestående rejse gennem kunstens og sindets landskaber, bydes publikum ind til en særlig forestilling, hvor forvandlingens skønhed møder det sårbare sind med empati og forståelse.
Vi møder Ovartaci på en hospitalsstue. Gennem forestillingen forvandles det klinisk rene rum med farverige kreationer og levende musik. Ovartaci genfødes som pige, soldat og sommerfugl.
Denne poetiske fortælling udforsker ikke kun drømmene og virkelighedens grænser, men også aktuelle emner som psykisk robusthed og identitet. ”Sindet er en sommerfugl” er en rejse ind i sjælens dybeste lag.
Kunstneren Ovartaci opholdt sig på psykiatrisk hospital i Risskov i 56 år. Her udøvede han sit omfattende kunstneriske virke, hvor han brugte fantasien og kunsten til at reflektere over den virkelighed, han mødte som psykiatrisk patient.
For alle fra 10 år.
Varighed: 1 time.
Billetpriser
- Børn 40 kr.
- Unge – studerende 13-25 år 40 kr.
- Voksne 80 kr.
En forestilling produceret af Syddjurs Egnsteater, Hakkehuset og Museum Ovartaci.
Arrangeret i samarbejde med Syddjurs Egnsteater, Fregatten Jylland og Ebelfestival