Håndværk på havnen 2021
HÅNDVÆRK PÅ HAVNEN er et praksisfagligt undervisningsforløb, som er udviklet af bådebyggeruddannelsen U/Nord og MS/ Museet for Søfart med støtte fra Nordea-fonden.
I fem dage skal eleverne være lærlinge hos en rigtig bådebygger og være en del af en autentisk bådebyggerproces. Forløbet sluttes af med en søsætning, hvor eleverne afprøver deres selvbyggede både. Formålet er at skabe glæde og interesse for håndværket.
Med forløbet vil vi vække glæden og entusiasmen ved håndværksfagene.
Forløbet tager afsæt i faget ‘Håndværk & Design’ og er målrettet 7. 8. og 9. klasse.
HÅNDVÆRK PÅ HAVNEN løber over 10 uger og der er således 10 skoleklasser, som kan få glæde af forløbet.
Det drejer sig om ugerne 32, 33, 34, 35, 36, 37, 38, 39, 40 og 41.
Om forløbet
Håndværk på havnen er et undervisningsmiljø, der består af 4 forskellige værksteder:
Skrogværkstedet, Sejlloftet, Smedjen og Malershoppen.
Formål
– Eleverne oplever en autentisk bådebyggerproces sammen med en rigtig bådebygger
– Eleverne får styrket deres håndværksmæssige kompetencer i forskellige værksteder med rigtigt værktøj og materialer
– Eleverne oplever et læringsmiljø, der fremmer kreativitet, innovation og entreprenørskab
– Eleverne oplever et fælles klasseprojekt, der styrker sammenhold og fællesskab
– Eleverne får styrket deres uddannelsesparathed
– Eleverne får kendskab til håndværkerfaget og viden om håndværkeruddannelserne
Forløbet
Eleverne bliver inddraget i en rigtig bådebyggerproces fra idé til færdigt produkt. Eleverne får ejerskab over
egen byggeproces og vil komme til at stå med rigtigt værktøj og materialer i hænderne i tæt samarbejde med
en professionel bådebygger. Eleverne vil opleve, hvordan en bådebyggerproces kræver erfaring med forskellige håndværksfag, og derfor arbejder eleverne i 4 forskellige værksteder. Eleverne bliver håndværkere for en uge og får deres eget personlige håndværkerkit med kedeldragt, sikkerhedssko og vadsæk til låns.
Video
Tilmelding og Kontakt
Alle pladser er besat.
Tilmelding til ventelisten er åben.
Tilmelding til venteliste:
Anne Damsgaard Kammer
Formidlingsinspektør, ved Fregatten Jylland.
anne@fregatten-jylland.dk
Tlf. 87 52 18 65
Ved tilmelding oplyses:
- Skolens navn
- Antal elever
- Klassetrin
- Kontaktperson
Vi fordeler ugerne imellem de tilmeldte klasser, medmindre I har en uge, hvor I absolut IKKE kan deltage.
De skole , der deltog i 2021 har fået fortrinsret og nogle uger kan derfor allerede være besat.
praktiske oplysninger
HÅNDVÆRK PÅ HAVNEN står på Fregatpladsen ved siden af fregatten Jylland fra uge 32 til 41 fra mandag til fredag kl. 8.30-14.00. Fredag er der søsætning ca. kl. 12-14.00.
Alle er meget velkomne til at komme forbi og følge hele bådebyggerprocessen fra mandag til torsdag og den store søsætning om fredagen.
Se introduktions- og instruktionsvideoer her
- Uddannelse: 7.- 8./9. klasse
- Sted: Havn
- Varighed: 5 skoledage + forberedelse og opfølgning på skolen
- Klokkeslæt: Kl. 8.30 til kl. 14.00
- Deltagerantal: 1 skoleklasse og lærere
- Fag: Håndværk og design/Praksisfagligt valgfag
- Undervisere: Bådebyggere + hjælpere
- Pris: Gratis