Påske, kanoner og kunst - besøg Fregatten i påsken!

Påske, kanoner og kunst


Fregatten har smidt vinterfrakken i form af sit vintertag og er nu klar til at indtage foråret. Foråret skydes i gang med et brag, når Fregatten Jylland blænder op for påskeprogrammet, hvor både kanonskud, skattejagt og ege-kunst er på dagsordenen. 

Kanonskud

Fregatten i børnehøjde

Kanonen er ladt, skibets hemmeligheder er fundet frem, og nøglerne til kisten er gemt. Hop i matrostøjet og lad indlevelsen begynde med et kanonshow, hvor du lærer at betjene en kanon. Ikke en af dem af plastik, men en vaskeægte 30 punds kanon. Her bliver hele Fregattens arsenal af gamle våben, pistoler, spyd og geværer fra 1864 fundet frem. Efterfølgende affyres kanonen og her garanteres en sanseoplevelse med synet af ild, lyden af et højt brag og lugten er krudt.

Fregatten Jylland er fyldt med hemmeligheder og skjulte skatte, og i påsken kan du komme med på skattejagt, hvor de seks nøgler til dødemandskisten skal findes. Bagefter kan hele familien prøve kræfter med det gamle håndværk, rebslagning, hvor der er mulighed for at være med til at lave sit helt eget reb og oven i købet få et stykke reb med hjem.

Ny udstilling: Kunst på Fad

Udover de daglige rundvisninger sørger Fregatten også for en anden oplevelse for de voksne. Lørdag d. 19. marts åbner udstillingen, Kunst på Fad, hvor 15 kendte kunstnere er gået sammen med verdens største destilleri af maltwhisky, Glenfiddich, for at skabe en særpræget udstilling til Fregatten Jylland. Kunstnernes unikke kunstværk er udsmykket på stave fra originale whisky egetræsfad fra Glenfiddich, og omdrejningspunktet for udstillingen er Glenfiddichs og Fregatten Jyllands fælles passion for egetræ og respekten for egetræ som materiale.

Se hele påskens program under "planlæg besøg, det sker" eller i kalenderen på forsiden.

Vi har åben alle dage fra kl. 10-16

Påsken-på-fregatten