Vinterferie på Fregatten Jylland
Vinterferie på Fregatten Jylland 2024
Gå på opdagelse ombord på Fregatten Jylland! (d.10-18 februar!)
Er du klar til en vinterferie fyldt med spændende historier? Fregatten Jylland inviterer dig og familien til en uge fyldt med sjove og ikke mindst lærerige aktiviteter. Kom med ombord og oplev: Læs mere herunder:
Vi skyder vinterferien i gang med ægte kanonskud hver dag kl.12.00.
Særligt i hverdagene
KOM TÆT PÅ FREGATTENS ILD:
Når kanonen har lydt kan du komme helt tæt på Fregattens ild med!
Hverdage fra 12.15-15.00:
Smed dit eget spir (I hverdagene | koster 40kr) med fregattens smed eller
Varm dine egne æbleskiver over ild (3 stk æbleskiver | 20 kr.)
Ny Introduktion: Krigsskibet
Hør om Fregatten Jyllands år som kriggsskib i den danske flåde.
I denne levende fortælling hører du beretninger om skibets opgaver i både krigsstid og fredstid.
Åbningstider og program i vinterferien
Åbent: Kl.10-16
Ugens Program fra d. 10-18. februar.
10.30 Historisk introduktion om fregatten Jylland
11.00 Skibsdrengens Liv Ombord – Intro for familier
11.30 Fortællinger om fregatten i Kamp på øverste dæk
12.00 Kanonskud
12.05 Lav dit eget reb
13.00 Skibsdrengens Liv Ombord – Intro for familier
13.30 Lav dit eget reb
14.00 KRIGSSKIBET fregatten Jylland, Introduktion
Fregatten Jylland bliver energibesparende
Fregatten Jylland bliver energibesparende
Takket være en generøs donation fra NRGI’s Værdipulje kan Fregatten Jylland nu begynde udviklingen af en mere bæredygtig profil.
Fregatten står på tærsklen til en ny strategi og udviklingsplan, der skal revitalisere fregatten og fortællingen i en nutidig og relevant kontekst. Her læner fregatten sig op ad mange dagsordener, blandt andet bæredygtighed. Donationen på 197.000 kr. fra NRGI’s Værdipulje skal således bruges til at energieffektivisere installationer og belysning. Besparelserne på energiforbruget skal anvendes i formidlingsprojekter til glæde for fregattens gæster.
”Vi er meget taknemmelige for den flotte donation fra NRGi’s Værdipulje, som nu gør det muligt at bringe vores mange installationer up-to-date og som betyder, at vi også kan begynde at læne os op ad den meget aktuelle dagsorden omkring bæredygtighed” udtaler Karin Buhl Slæggerup, direktør ved Fregatten Jylland.
Energibesparende tiltag i forbindelse med belysning var også i brug på fregatten Jylland, da skibet var aktivt i flåden i slutningen af 1800-tallet. Dog af lidt andre årsager end i dag. Fregatten Jylland var bygget af brandfarlige materialer som træ, hamp og tjære, og dens last af krudt til kanonerne kunne springe i luften ved selv den mindste gnist. Derfor blev der ført streng kontrol med særligt belysningen ombord, da alle lamper lyste op med en lille flamme. Sømændene måtte arbejde under dæk i dunkelt mørke og bede den vagthavende officer om lov til at låne en ekstra lampe.
Stort tak til NRGis Værdipulje for støtten.
Maritimt Arvegods
Maritimt Arvegods
Ny særudstilling med udvalgte genstande fra Fregatten Jyllands samling. Vores kælder bugner af maritime ’skatte’ som sjældent ser dagens lys. Skatte som museet selv har indsamlet gennem tiden, fået i udlån fra Søværnets Historiske Samling, eller modtaget som gaver fra privatpersoner og institutioner. Vi har støvet dem af og udstillet dem i museumshallen, hvor du nu kan gå på opdagelse i nathuse, tovværk, sømandskister og meget andet.
Åbningstider i januar
Åbningstider i januar 2020
Fregatten Jylland har åbent alle weekender i januar kl. 10-16. Kom med på en historisk rundvisning og hør om sømændenes hårde liv ombord, slaget ved Helgoland og de mange finurlige historier, der gemmer sig i skibets lukafer.