Helt ekstraordinært kommer BMS forbi Fregatten Jylland lørdag 27. og søndag 28. juni med deres store kran. Du kan booke en tur i deres lift og komme 70 meter op til en udsigt over Ebeltoft og vigen der ellers kun er forbeholdt Fregattens håndværkere.
Turen i liften varer ca. 20 minutter og der er plads til 4 gæster ad gangen. Turen er gratis, når entrébilletten er betalt.
——–
BMS er specialiseret i kraner og lifte af enhver størrelse, og hjalp i foråret 2019 med at rejse fregattens nye krydsmast.