Ny særudstilling i skibets mørke kulkasser.
Når fregatten Jylland sejlede på togt over verdenshavene fra 1860-1887 var der 437 mand med ombord og alt var tæt pakket. Der var også dyr med – skibsgrise, høns og kalkuner, orm i beskøjterne og skibshunde.
Denne udstilling fortæller historien om dyrene ombord. Og om dyrene i den maritime symbolik der stadig kan findes på fregatten, og om mystiske havvæsner og dyr fra overtroen.