Sømænd og matroser
Fregatten Jylland var først og fremmest et krigsskib, hvilket i høj grad prægede livet ombord. Hverdagen var fyldt med træning i brugen af håndvåben og kanoner. Den var præget af ensformige arbejdsrutiner og øvelser. Til gengæld fik de værnepligtige ofte en udmærket uddannelse ombord, som de efterfølgende fik glæde af i deres civile liv.
Besætningen talte op til 437 mand. Det menige mandskab bestod dels af rekrutter fra Holmens ”faste stok” dvs. uddannede søfolk og lærlinge, som efterhånden blev både halv- og helbefarne. Dels af indkaldte fra Sørullen, dvs. værnepligtige fra landets havnebyer og søkøbstæder, samt lægsrulle mænd, som var værnepligtige uden forudsætninger for sejlads. Derudover var der en række over- og underofficerer ombord.
Mandskabet var opdelt i to kvarterer, Dronningens og Kongens, som igen var delt i to ankerskifter. Derudover var mandskabet inddelt i baksruller, kaldet ”Bakker”, på hver otte mand. De udgjorde små enheder med omtrent sammen beskæftigelse, fx maskinbakken eller matrosbakken. De skulle arbejde sammen, spise sammen, have samlet køjeplads og dele kistebænk.
Besætningen måtte indordne sig skibets hierarki, hvilket betød at den menige mand aldrig havde direkte kontakt med officererne, men gik kommandovejen gennem befalingsmændene.
Jørgen Frederik Saxild:
Minder fra min lærlinge- og orlogstid paa ”Jylland” 1874:
”[…] Nr. 373, Lærling Saxild! […] ”Du skal op til Chefen!”
Med meget bange Anelser traadte jeg ind i den fine Kahyt, […] hvor Kommandøren stod og vippede paa Benene: ”Jeg hører, at De er Student!” […] ”Ja,” tilføjede han, ”saa er det noget af det dummeste, De har gjort, at komme her om Bord; men da De nu engang er kommet, saa skal jeg ogsaa sørge for, at De lærer noget ordentlig. Nu bliver De Bramsejlsgast, faar Tørn som 2den Mand til Rors, og saa skal De lære at splejse og knobe.” Jeg forstod nok, at der her var vist mig en Venlighed, men Bemærkningen om, at det var dumt, at jeg var Kommet her om Bord, sad dog dybest prentet i mig. Det var jo heller ikke, viste det sig, noget videre komfortabelt Liv, vi lærlinge førte. Vi gjorde Vagt sammen med Folkene: hver anden Nat Hundevagt og hver anden Nat Førstevagt og Dagvagt, og heller ikke helt hyggeligt var det med spisegrejerne, en ”Mugge” af Bly til Øl, Kaffe, Te og Vin og en Jerndaase til Smør og Paalæg, hvad vi for Resten sjældent havde. Tilsyn med Rengøringen af disse Grejer foretoges ikke, hvorfor vi heller ikke ulejligede os dermed. Helt renligt var det jo heller ikke, at man, Naar man var tørstig, maatte slukke Tørsten ved at sutte paa en af de 4 Porcelænsmundstykker, som stak op af en Jernbeholder med fersk Vand, der stod paa Fordækket. Med alt det vænnede man sig nu til, saadan var det nu dengang.”
Fra bogen ”Fregatten Jylland i krig og fred”, Gyldendal 1944
