Slaget ved Helgoland den 9. maj 1864
Den Anden Slesvigske Krig i 1864 var et led i den dansk-tyske forfatningsstrid om de nordtyske hertugdømmer Slesvig, Holsten og Lauenburg.
Den 31. januar gik østrigske og preussiske tropper ind i Slesvig. Det ene nederlag fulgte det andet for Danmark. Det eneste lyspunkt var Slaget ved Helgoland den 9. maj, hvor bl.a. fregatten Jylland sendte fjenden på flugt.
Den 9. maj 1864 befandt den danske nordsøeskadre bestående af fregatten Niels Juel, fregatten Jylland og korvetten Heimdal sig i Helgolandsbugten. Deres opgave var at blokere Det Tyske Forbunds havnebyer.
Omkring middagstid kom fem østrigske og preussiske skibe til syne i horisonten: to fregatter og tre mindre skibe. Kl. 13.50 lød det danske signal til angreb og kampen gik for alvor i gang.
Gennem to timer kæmpede fregatten Jyllands og de andre danske skibes besætninger ved kanonerne, før det lykkedes at skyde ild i riggen på det største østrigske skib, fregatten Schwarzenberg. Ilden fik de østrigsk-preussiske skibe til at søge i sikkerhed i engelsk farvand bag øen Helgoland, hvor den danske eskadre ikke måtte optage forfølgelsen.
Under Slaget ved Helgoland affyrede fregatten Jylland hele 611 skud og blev selv ramt af 18 fuldtræffere. Den dag mistede 12 mand livet på ”Jylland” og 35 blev alvorligt sårede.
Min kjære Anine!
Styrmand Hans Christian Holm Bjørnsen skrev til sin forlovede Anine om d. 9. maj 1864:
”Strax derpaa et susen og et skrald, en Kranat er sprunget i Chefens Kahyt, man kan intet see for krudtdamp, jeg falder over imod en kanon og ligger der, min Kasket flyver af sted, jeg føler svær Pine i Bagdelen, Røgen klarer væk, der ligger 2, der stod ved Siden af mig, een af dem een Underofficer og den anden en af mine Roergjængere, hvilken sidste fik et stykke Kranat i Siden, den anden i Benet og er haardt saaret; jeg ligger og graver i deres Blod, de ser mig, giver mig Haanden og siger Farvel til mig; de bliver slæbt bort, og jeg forsøger at staae op, hvilket gik meget godt; jeg følte kuns en liden Mathed, jeg føler paa min Ende, om jeg er saaret, da den smertede mig frygtelig, der er Hul i Buxerne, og Kjødet er lidt ophævet og en sort Plet, jeg tænker, det maa være den, der saarede min Naboe, at den har passeret mig paa langs; jeg faar en Taar Øl og gaar til Kanonen igjen efter at have faaet min Kasket tilbage heel blodig.”
I marts 1865 blev Holm gift med Anine.
I maj står Holm til søs med kurs mod Island. Men dør ved roret inden han når land d. 14. maj og bliver begravet i Reykjavik. Dødsårsagen blev tilskrevet en granatsplint fra det sår han pådrog sig d. 9. maj 1864, som var vandret op til hjertet. I august fødte hans unge enke en søn Christian Heinrich Andreas Holm.
