
Tilbring en stemningsfuld sankthans på Fregatten Jylland, hvor midsommeren fejres med musik, fællessang og bål
Aftenen byder på båltale af Lykke Friis samt musik og fællessang ved Vibe Ulbrandt Trio.
Program for sankthans
- 17.00: Dørene åbner
- 18.00: Velkomst ved direktør Anne-Marie Dohm
- 18.10: Musik ved Vibe Ulbrandt Trio
- 19.45: Båltale af Lykke Friis
- 20.00: Kanonaffyring, midsommerbålet tændes
- 20.05: Musik og fællessang ved Vibe Ulbrandt Trio
- 22.00: Tak for i aften
Årets båltaler: Lykke Friis
Lykke Friis er direktør for Tænketanken Europa, tidligere klima-, energi- og ligestillingsminister samt en af Danmarks mest markante stemmer i debatten om Europa og internationale forhold. Hun er kendt fra danske medier som skarp analytiker og engageret formidler med blik for tidens store spørgsmål. Læs mere om Lykke Friis her.
Musik: Vibe Ulbrandt Trio
Vibe Ulbrandt Trio spiller op til fællessang ved midsommerbålet og leverer i løbet af aftenen en stemningsfuld koncert med fortolkninger af jazz og evergreens, danske og nordiske sommersange samt nyere pop.
Trioen består af Vibe Ulbrandt (sang og percussion), Niels Ulbrandt (klaver) og Hans Henrik Bay (guitar). De tre musikere er alle bosat på Djursland og har hver især en aktiv karriere inden for både koncert- og ensemblearbejde, herunder medvirken i det store fællessangsprojekt Sing for Unity på Fregatten Jylland.
Praktisk information om sankthans
Det vil være muligt at købe mad og drikke på pladsen fra madvogne og Brasserie 1864. Medbring gerne et tæppe til en hyggelig aften under åben himmel.
Medbragt mad og drikke er ikke tilladt.
Fællesspisning ved Brasserie 1864
Brasserie 1864 inviterer til fællesspisning fra kl. 17.00.
Pris pr. person: 335 kr.
Børn 3-10 år: 170 kr.
Børn 0-2 år: Gratis
Sankthans-menu – som buffet
- Rosastegt okse med rosmarin
- Kyllingebryst marineret i hvidløg og timian
- Bagt laks med citron, lime og honning
- Argentinske kæmperejer stegt i hvidløg
- Kartofler & grønt
- Ovnstegte kartofler vendt i urter og smør
- Klassisk kold kartoffelsalat i dressing med purløg
- Grillede spæde forårsgrøntsager med kørvel, dild og sennep
- Tomater i flere farver med balsamico, olivenolie og feta
- Spidskålssalat vendt i dild og parmesan
- Stegt blomkål med brunet smør og mandler
- Sprød salat med crudité og ravigotte-vinaigrette
- Hjemmebagt brød og rørt smør med havsalt
- Desserter
- Chokoladekage med salt karamel
- Klassisk tiramisu
- Marzarinkage med jordbærcreme
- Frisk frugt
Bestil bord til fællesspisning for at sikre dig en plads



