
Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Forsvarsakademiet, analyserer verdens sikkerhedspolitiske situation.
Ukraine, Gaza, Sudan, Det Røde Hav – hvorfor ser vi så mange krige på samme tid lige nu? Hvorfor får vi sværere ved at håndtere dem? Og hvad skal det ende med?Du har sikkert set Jakobsen på tv, når verdens krige og konflikter skal forklares. I dette foredrag giver han sin analyse af verdens sikkerhedspolitiske tilstand, de kommende års udvikling og hvad det kan betyde for Danmark – både sikkerhedspolitisk og økonomisk.
Nøglen til at forstå udviklingen ligger i stormagternes forværrede forhold, som gør kollektiv handling vanskeligere og giver rum til flere aktører. Konsekvensen kan blive en ny kold krig mellem USA/NATO og Rusland/Kina samt en afslutning på den globale handel, som vi har haft siden Sovjetunionens sammenbrud.
OM PETER VIGGO JAKOBSEN
Peter Viggo Jakobsen er lektor ved Institut for Strategi ved Forsvarsakademiet og professor ved Center for War Studies ved Syddansk Universitet. Han forsker, underviser og rådgiver inden for nationale og internationale forsvars- og sikkerhedspolitiske emner og er Danmarks mest citerede ekspert i medierne om aktuelle konflikter.
TILKØB AF SPISNING
Når du køber billet til foredraget, kan du tilkøbe dagens hovedret i Brasserie 1864 for 150 kr. (normalpris 195 kr.).
→ Hovedret: Braiseret spoleben med rødvinsauce, stegt forårsgrønt og kartoffelpuré
→ Dessert: Creme Brûlée kan tilkøbes på aftenen for 95 kr.
→ Spisetid: 17.00–19.00 – bordet er reserveret i dette tidsrum; du kan ankomme frit inden for vinduet, men skal være færdig senest kl. 19.00
→ Kombibillet: Køb af foredrag + spisning sker gennem foredragets billetsystem
→ OBS: Skriv til info@brasserie1864.dk, hvis I ønsker at sidde sammen med andre, der har købt billetter separat
→ Bemærk: Hvis du ikke køber spisning sammen med foredraget, kan du stadig købe dagens ret på aftenen i Brasserie 1864 for 195 kr., betaling sker på stedet
→ Drikkevarer: Ikke inkluderet – købes separat på aftenen


