Værft og havn - på bedding

Den erfaring og ekspertise, som mange års arbejde med verdens længste træskib har givet medarbejderne på træskibsværftet på Fregatøen, kommer ikke kun Fregatten til gode.  Værftets personale står nemlig klar til at servicere alle bådejere, der har behov for professionel assistance ved nybygning, reparation, vedligehold og restaurering.


Værftet, der blev etableret i 1994, er i dag et af de få herhjemme, som først og fremmest er specialiseret i træskibe. Det foregår i moderne faciliteter og med uddannet personale inden for alle fagkategorier.

På Fregatøen råder værftet over egen bedding, mobilkran, stor skibsbygningshal, savværk med egen bloksav, smedje samt maler- og riggerværksted.
bedding.jpg

Den daglige omgang med den over 150 år gamle Fregatten Jylland betyder at værftets ti faste medarbejdere har en sjælden erfaring og forståelse for de fornemme danske skibsbyggertraditioner. En erfaring der trækkes på, når kunden overlader sit skib til værftet, uanset om det drejer sig om malingsteknikker, kalfatring, skrogrenovering, rigningsarbejde eller en hvilket som helst anden opgave.

Den omfattende viden om sejlførende og maskindrevne træfartøjer generelt, og historiske fartøjer i særdeleshed, betyder, at værftet kan yde kvalificeret konsulentbistand og vejledning i fartøjernes vedligehold og reparation.

I et tæt samarbejde mellem kunde og værftets specialister udarbejdes en realistisk plan for arbejdets omfang, der giver kunden sikkerhed for, at arbejdet udføres inden for de faglige- og økonomiske rammer, der på forhånd er aftalt.
Opal_staevn.jpg

Værftets flerårige samarbejde med Skibsbevaringsfonden betyder, at man er meget opmærksom på de retningslinjer, der gælder ved reparation og renovering af bevaringsværdige fartøjer. Det er naturligvis helt i værftets ånd at respektere de krav, der er til tidstypisk og historisk korrekt udført arbejde.

værftshal-fregatten-jylland

Vidensoverførsel via pensel

Når man til dagligt har at gøre med vedligeholdelse af en aldrende dame som Fregatten Jylland, må man til tider påtage sig rollen som forsker, selv om ens titel egentlig er skibsmaler.

Det gør Søren Jacobsen, mangeårig penselsvinger på fregatværftet, da også ganske ofte og meget gerne. 

Han stod for år tilbage overfor udfordringen at finde en laktype, der kunne yde fregattens smukke rat på vejrdækket. Ud over intense studier i historiske maritime bøger fandt han det nødvendigt at afprøve en række lakker og teknikker i virkelighedens omskiftelige vejr-verden.

Et antal træplader blev påført forskellige laktyper i forskellige doseringer og lag. Så blev de ophængt i det saltholdige vejrlig ude på stenmolen, der omkranser fregathavnen, og forblev der i op til fire år indtil Søren havde fundet den kombination han fandt mest egnet til at yde beskyttelse og give det smukke rat den største glød og dybde.

Den udvalgte hårdt prøvede lak blev påført rattet i syv lag, og det er svært argumentere i mod, at rattet i dag står meget smukt og velbevaret på sin udsatte plads foran ’Jyllands’ kongesaloner.
For at det skal forblive sådan, tager Søren dog styring over rattet hvert år. Her får det en mild slibning, og fysiske skader bliver repareret hvorefter der påføres endnu to lag af den gennemtestede lak fra stenmolen.

...og pointen er: Søren Jacobsen deler gerne ud af sin erfaring. Både hans lak-studier og adskillige andre forsøg, som han gennem årene har udført for at finde den optimale maling- eller lakteknik til et specifikt maritimt formål, giver han gerne videre til glæde for de kunder, der gennem værftet får deres egne skibe gjort klar til et hårdt liv på søen. 

Fra mesanbom til stormast

Det er med gamle skibe som med gamle biler. Leverer du dem ind til ’værkstedet’ for et lille eftersyn, kan man næsten være sikker på, at telefonen ringer med beskeden: ’Vi har fundet et par andre ting, der nok også burde ordnes! ’

Således gik det også den over 110 år gamle galease Bona Gratia, da den i april skulle forårsklargøres på Fregatten Jyllands værft. Dæk og ruf skulle igennem ny kalfatring, og ud over et par andre reparationer skulle masterne nylakeres. 

Men da den 19 meter lange stormast blev bragt i horisontal position og kom under kyndige øjne, viste der sig noget råd godt halvvejs oppe under ’kindbakkerne’. Den slags kan man ofte hugge væk og erstatte, men her blev snittet så dybt før råddet forsvandt, at en helt ny stormast var eneste rigtige løsning.

Det var mildt sagt dårlig timing! Nyt træ til den slags formål skal helst skoves om vinteren, når fugtindholdet er lavest, men den chance havde man jo ligesom forpasset. Et stykke træ fundet i Frederikshavn var lige præcist for spinkelt til at dimensioner kunne overholdes fra mastefod til top.

I den situation viste det sig heldigt at være på værft på Fregatten Jyllands eget ’plejeafsnit’. Her er man nemlig vant til at have træ liggende i størrelser, der kan få selv det mest ambitiøse byggemarked til at kaste håndklædet i ringen. På Fregatøens trælager lå blandt andet det, der var tiltænkt en rolle som ny mesanbom til ’Jylland’ (bommen på agterste mast, der stikker ud over agterspejlet). Imidlertid havde andre reparationer fået højere prioritet, og mesanboms-arbejdet var udsat på ubestemt tid. Ved lidt af et lykketræf viste det sig, at råtræets dimensioner passede som fod i hose til at blive Bona Gratias nye stormast.

Med de to master, den gamle rådne og det nye råtræ, placeret side om side i værftshallen, gik skibstømrerne i gang med at måle den gamle op og efterfølgende ’snøre’ (tegne) og tilhugge dimensionerne over på den nye. Efter mange dages arbejde kunne man foretage de sidste millimeter-nøjagtige snit og tilpasninger inden slibning, og adskillige lag lak afsluttede det, der om noget kan betegnes som traditionelt gammelt skibstømrerhåndværk.

Med et par ugers forsinkelse var Bona Gratia atter klar til at sejle ud som repræsentant for den smukke – og velholdte – danske træskibsflåde med Fregatten Jyllands mesanbom som stormast. 

havn-fregatten-jylland

Fregathavnen 

Selv de mest hærdede landkrabber kan sandsynligvis fornemme en smule saltvand i blodet, når de møder op på Fregathavnen en sommerdag med smukke historiske træskibe side om side med moderne lystsejlere.

Havnen deles nemlig mellem fregatværftet, fastliggere og gæstesejlere. 

Syd- og østmolen byder velkommen til gæstesejlere, og der finder man bekvemmeligheder som toiletfaciliteter, bad, strøm etc. 

Ophold ved vest- og nordmole kræver aftale med havnefoged eller Fregatten Jylland personale.

Da havnen ofte er samlingspunkt for historiske skibe kan både sejlere og dem med sit på det tørre, nyde en nostalgisk tjærebrise og opleve, hvordan sejlerlivet så ud, da træ, sejl og rigning var maritim dagligdag.

 

Fakta om Fregatten Jyllands træskibsværft

  • Udfører nybygning, reparation, vedligehold og restaurering af alle slags træskibe
  • Egen havn med stor kajplads
  • Bedding op til 60 tons deplacement
  • Skibsbygningshal, savværk, malerværksted, skibssmedje, riggerværksted
  • Tilbyder om nødvendigt reparationsarbejde ’on location’
  • Samarbejde og erfaringsudveksling med Skandinaviens førende træskibsspecialister
  • Bidrager til de maritime håndværksfags fremtid gennem lærlingepladser

Referencer

  • Jagten Nordstjernen fra 1872 - nye master
  • Lystfartøjet Glenten fra 1916 - nyt styrehus, fordæk, agterskot
  • Skonnerten Zar fra 1942 - nyt rufdæk, malerarbejde
  • Dampbarkasse nr. 30 - restaurering
  • Skonnerten Opal - ny stævn

PRIVATE GÆSTESEJLERE

  • Port – Portofino, Italy
  • Guests – 5
  • Crew – 3, including chef
  • Design –  Discovery 67
  • Length – 67'