Facebook topbanner_v2.png

Særudstilling:
Modeller på podier

Udstillingen er skabt i et unikt samarbejde mellem Danmarks Marineforening, Orlogsmuseets Modelbyggerlaug, Køge Maritime Modelbyggerlaug og Fregatten Jylland og består af et hav af unikke modelskibe med hver deres eventyrlige fortælling.

For mange er skibet et håndgribeligt udtryk for frihed, drømme og længsler mod vide horisonter og eksotiske kyster. I modelbygningens forunderlige miniatureverden af skibe fra alle tider og kulturer forenes drømme om skibet med menneskelig snilde. Det kan strække sig vidt, og for mange vil skibet og interessen fortsætte ind i et fascinerende historisk univers, som rækker langt ud over skibet. 

Udstillingen af modelskibe omfatter modelkonstruktioner, udført med forskellige teknikker og materialer fra plast over krydsfiner, ædle træsorter til pap og papir.

I udstillingen inviteres publikum ind i modelbyggernes verden, og kan på egen hånd bevæge sig ind i en hel anden virkelighed, og på den måde anskue og visualisere fortiden og historien på en anderledes, medrivende og forståelig måde. 

I udstilling kan publikum møde fx artilleriskibet Niels Juel, som oplevede den tort at blive sænket to gange af egen besætning under Anden Verdenskrig, tag med fregatten Jylland på Verdensudstillingen i 1862 og fregatten Enhjørningen på rejsen ud for at finde Nordvestpassagen. Eller man kan studere den enestående og detaljerede model af slagskibet Bismarck, som er udført i papir af Mutsuo Uchiyama. 

På udvalgte dage vil der være mundtlig formidling ved Danmarks Marineforening og åbent værksted ved Orlogsmuseets Modelbyggerlaug, hvor man vil kunne følge modelbyggernes arbejde. Alle aktiviteterne annonceres i løbet af året på Fregatten Jyllands hjemmeside eller Facebookside.

 
  Oplev den næsten 2 meter høje Fides fra 1615, som Køges Maritime Modelbyggerlaug har brugt mere end 4000 mandetimer på at bygge. Sirligt bygget efter originale tegninger og malet med de rette farve. Skibet er bygget i størrelsesforhold 1:20).

 Oplev den næsten 2 meter høje Fides fra 1615, som Køges Maritime Modelbyggerlaug har brugt mere end 4000 mandetimer på at bygge. Sirligt bygget efter originale tegninger og malet med de rette farve. Skibet er bygget i størrelsesforhold 1:20).

Danmarks marineforening

http://www.marineforeningen.dk/

Modelbyggerlaug

http://www.modelbyggerlaug.dk/site/

Køge Maritime Modelbyggerlaug

http://modelbyggerne.dk/