Krigen på havet  

- 1864 omkring Jylland

Den 29. oktober 2014 udkom bogen Krigen på havet skrevet af historikeren Benno Blæsild, som er direktør for Fregatten Jylland.

Krigen-paa-havet-1864-omkring-jylland-kampen

I bogen kan man blandt andet læse, at den østrigske søløjtnant Karl Seemann von Treuenwart på Fregatten Schwarzenberg om aftenen den 9. maj 1864 umiddelbart efter søslaget ved Helgoland skrev til sine forældre: ”Jeg har lige været nede hos lægerne. En slagtebænk er som en kunstsalon i forhold til officersmessen og banjerdækket.” 

I bogen, Krigen på havet - 1864 omkring Jylland, bringes læseren i øjenhøjde med de 10.000 søfolk på begge sider, som udkæmpede de blodige kampe på havet.

Krigen på havet - 1864 omkring Jylland er en beretning om de barske vilkår søens folk måtte udholde ombord på datidens træskibe, når kanonerne tordnede og kanonkuglerne pløjede sig gennem skibssidernes egetræ. Der er al mulig grund til at antage, at Karl Seemann von Treuenwart ikke overdrev i sit brev til forældrene derhjemme, da der i gennemsnit faldt en østrigsk sømand på Schwarzenberg hvert 40. sekund under søslaget ved Helgoland. 

 
marcher-søslag-1864-9-maj

Henrik Jørgen Marcher – den kunstneriske kriger fra 1864

Den 28 årige løjtnant Marcher havde været i Søværnet i 15 år, da han deltog i slaget ved Helgoland.

Han var søn af forpagteren på den sjællandske herregård, Trudsholm. Gennem hele livet havde han været splittet mellem at følge sin kærlighed til livet på havet og en indre trang til at følge et kald som kunstmaler.

Om formiddagen d. 9. maj 1864 var Marcher vagtchef på Fregatten Jylland. Han skrev i logbogen: 
Kl. 8: Pejling Seesand Baake N 50 Ø. Pelworm Kirke pejling N 88Ø på vagten. Sendte 20 tønder kul ombord i Heimdal. Klokken 9 1/2 – 10 Kanonexercits. Halvbefaren nr. 444 J. Møller afgik til Heimdal, fik igen usøvant R. Sørensen, 7. distrikt. Nedtog bramræerne. Klokken 1.30 gjorde klart skib.
Så kort og prosaisk kan et søslag beskrives.

Løjtnant Marcher er den eneste danske sømand, som blev fotograferet i det tøj, han havde på under slaget. Han var iført et par veltjente holmens benklæder og sin gamle jakke, som han vist nok var blevet konfirmeret i. Den var slidt og uformelig, og ærmerne stumpede midt på underarmene. Under jakken havde han en strikket blå sømandstrøje. Ovenud af trøjen omkring hans tynde hals stak en ulastelig hvid skjorte med høj flip og sort halsbind. På fødderne havde han et par langskaftede brune støvler. Det eneste militære over hans fremtoning var den krøllede officerskasket og et slidt gammel læderrem om hans liv, hvorfra hans officerssabel, patrontaske og en seksløber hang.

Selv om Marchers korte optegnelse i logbogen lyder udramatisk, så kom han til at deltage i slaget lige der, hvor det gik hedest til. En østrigsk granat bragede gennem skibssiden ved kanon nr. 4, hvor Marcher var kvartermester. Kanondækket forsvandt i en røgsky, og en byge af livsfarlige træsplinter fløjtede mellem søfolkene. Efterhånden som røgen lettede, kunne de omkringstående se, at fire matroser lå blødende på dækket. To af dem var døde. Løjtnant Marcher stod midt blandt de stærkt blødende mænd. Blodet drev fra ansigt og bukser. Den gamle uformelige jakke var gennemvædet på hele ryggen. Marcher gav sig straks i gang med at skaffe førstehjælp til de sårede samtidig med at han fik organiseret nye sømænd til kanonerne. Det gik efterhånden op for de andre, at det ikke var Marchers eget blod. Faktisk havde han ikke selv opdaget, hvordan han så ud, før end kampen var forbi.

Efter slaget ved Helgoland blev Marcher udnævnt til chef for bombekanonbåden Baagø, som han imidlertid måtte sprænge i luften, for at den ikke skulle falde i hænderne på preusserne under slaget om Als, d. 29. juni. Marchers flegmatiske fremtoning skjulte, at han led af tuberkulose. Krigens strabadser gjorde ikke Marchers tilstand bedre, og han døde ugift i 1867 kun 31 år gammel. 

 
giødensen-1864-helgoland-krigen-paa-havet

Peter Ferdinand Giødesen – batterichefen som skrev sine oplevelser ned

Den 35 årige batterichef på Fregatten Jylland var en garvet sømand under slaget ved Helgoland. Peter F. Giødesen var søn af en søofficer, og han blev kadet i søværnet allerede som 12 årig. Under treårskrigen var han med blandt andet korvetten Galathea og linieskibet Skiold på blokade i Østersøen. I 1857-58 var han kommandant på fæstningen Christiansø.

Giødesen var 3. kommanderende på Fregatten Jylland under slaget ved Helgoland og havde kommandoen over batteridækkets kanoner. Han overlevede mirakuløs, da en østrigsk granat brød gennem skibssiden og eksploderede kun et par meter fra ham. Umiddelbart efter søslaget nedskrev han sine oplevelser under kampen, ligesom han udførte et maleri af den afgørende fase af søslaget.

Efter krigen fortsatte Giødesen sin karriere i Søværnet. I 1867-68 var han med korvetten Dagmar i Brasilien og Vestindien. I 1868 blev han udnævnt til orlogskaptajn. I 1883 fik han sin afsked på grund af sin alder, hvorefter han blev kommandant i Nyboder. Giødesen var formand for Sømandsforeningen af 1856, og han sad 1889-1905 i sømandsstiftelsen Bombebøssens direktion, I perioden1876-94 var han medlem af Københavns borgerrepræsentation og medlem af Sø- og Handelsretten i København samt redaktør af Nationaltidendes Søfartstidende. Han udgav mindeskrifter over Iver Huitfeldt (1885) og Henrik Gerner (1888).

Du kan læse mere om Løjtnant Giødesens oplevelser under slaget ved Helgoland i Benno Blæsilds bog. 

 
Fregatten-jylland-krigen-1864-Hans-henrik-koch

Hans Henrik Koch (kaldet Henny) – H.C. Andersens gode ven og søhelt fra 1864

Hans Henrik Koch var 28 år gammel i 1864. Han var en erfaren søløjtnant, da han var begyndt som kadet i Søværnet allerede som 7 årig. Han deltog som 12 til 14 årig som kadet i treårskrigen.

Under slaget ved Helgoland var det Hans Henrik Kochs opgave at måle afstanden til fjenden og give resultatet videre til overkanoneren.  I praksis skete det ved, at han stod på en lille forhøjning ved skibssiden også kaldet røstet. Derfra kunne han se over rælingen og måle afstanden med en optisk afstandsmåler.

Hans Henrik Koch fik livsvarige mén af slaget ved Helgoland, hvilket gjorde stærkt indtryk på hans gode ven eventyrdigteren H.C. Andersen, som sammen med tusindvis af københavnere var ilet til havnen for at tage imod Nordsøeskadren, da den vendte tilbage efter søslaget. H. C. Andersen huskede det således:

Paa Jylland saae jeg Henny Kock hilsede, fik Gjenhilsen, blev rørt til Taarer og saa hører jeg siden han slet ikke har seet mig. Klokken blev tre før jeg kom i Land, jeg gik ud til Kocks i Haab om at Henny kom og da vilde blive der til Middag, han kom og jeg hørte at det ikke havde været Tilfældet at Aurora havde bragt dem Hilsen. De havde i Nordsøen hørt at den østeriske Eskadre laae ved Helgoland, derfor vendte de tilbage og gik imod den, den skjød da først. Henny havde faaet Plads paa Balkonen uden paa Skibet for at iagttage; han var næste Dag aldeles døv paa det ene Øre af Kanonskud.”

Mens den øvrige besætning fik det meste af hørelsen tilbage efter et par uger, forblev Hans Henrik Koch permanent døv på det ene øre, og også hørelsen på det andet øre blev med tiden temmelig ringe.

Den manglende hørelse forhindrede ikke Koch i at gå i den franske flådes tjeneste umiddelbart efter krigen i 1865 til 1868. Han var næstkommanderende på Fregatten Tordenskiold, da den i 1870-72 udlagde det første telegrafkabel fra Europa til Kina.

Blandt sine personlige venner talte Hans Henrik Koch, ud over H. C. Andersen, Kronprins Frederik (VIII). Han ledsagede i 1869 Kronprinsen til Stockholm som kavaler i anledning af Kronprinsens bryllup.

Hans Henrik Koch blev udnævnt til kontreadmiral i 1893 og viceadmiral i 1897. Hørelsen var dog blevet så dårlig, at han i 1899 måtte tage sin afsked. Han døde i 1905.

Du kan læse mere om Henny Kochs oplevelser på Fregatten Jylland under krigen i 1864 i Benno Blæsilds bog. 

Fregatten-jylland-krigen-1864-HC-Holm

Hans Christian Holm Bjørnsen – en sagtmodig søhelt med afrikanske aner.

Den 30 årige Hans Christian Holm Bjørnsen, var i 1864 anden styrmand ombord på Fregatten Jylland. Han var en erfaren sømand, som havde tilbragt længere tid på havet end på land. Holm Bjørnsen var stukket af hjemme fra præstegården som 12 årig og var kommet ud og sejle med en galease fra Marstal. Han var et uægte barn, hvis far havde været anbragt i præstegården for at blive oplært som missionær. Faderen var selv søn af en dansk missionær og en lokal kvinde fra Guldkysten i Vestafrika. Inden Hans Christians far var blevet sendt tilbage til Afrika, havde han nået at gøre præstens datter gravid.

I 1862 havde Holm Bjørnsen som værnepligtig fuldbefaren matros været med Fregatten Jylland på togt til Verdensudstillingen i London. Eduard Suenson havde været Jyllands skibschef på det togt. Hele sommeren havde fregatten Jylland ligget på Themsen sammen med det engelske krigsskib Warrior.

Holm Bjørnsen og Suenson kom godt ud af det med hinanden. Suensons trænede blik så snart, Hans Christian Holm Bjørnsen var en dygtig sømand. På hjemturen over Nordsøen havde Suenson tilbudt at skrive Holm Bjørnsen en anbefaling til navigationsskolen. Den havde virket efter hensigten. Holm Bjørnsen var blevet optaget på skolen, og derfor var han efter to år vendt tilbage til Fregatten Jylland. Men nu var det slut med at sove i hængekøje på banjen sammen med 300 andre matroser. Nu havde han sin egen kahyt sammen med førstestyrmanden. Der var skrivebord med servante og klædeskab, ligesom han også havde en fast plads i officersmessen.

Under slaget ved Helgoland var det Hans Christian Holm Bjørnsens ansvar, at fregattens styremekanisme fungerede perfekt. Samtidig med, at han overvågede det, deltog han i betjeningen af den styrbords kanon nr. 15. En granat sprang under søslaget ved siden af Hans Christian og sårede ham i ballen. Mod slutningen af søslaget måtte han styre Jylland med hænderne, mens hans kammerater fik repareret styremekanismen, som var ramt af en østrigsk granat.

Hans Christian giftede sig med kæresten Annine efter krigen gik i lære som cigarruller. I foråret 1865 måtte han dog tage hyre som styrmand på en islandsk skonnert. Annine var nemlig blevet gravid. I maj måned 1865 døde Hans Christian under indsejling til Reykjavik. I august fødte Annine hans søn. 

 
søren-trane-1864-helgoland-krigen-på-havet

Søren Jensen Trane - søhelt og medicinsk mirakel fra 1864

Sygeoppasser Søren Trane var en 24 år, da han deltog i slaget ved Helgoland ombord på fregatten Jylland. Han var værnepligtig, og fisker fra Skagen. Da han aldrig havde sejlet udenfor Nordsøen blev han opført i lægsrullen som halvbefaren matros.

Sammen med de øvrige fem sygeoppassere gav Søren Trane førstehjælp til de sårede under søslaget ved Helgoland i 1864. Søren Trane havde de første tre kvarter af kampen travlt med at bære sårede og døde sømænd ned til lægerne på banjerdækket. Men midt under søslaget var han så uheldig at stå lige ved siden af fregattens skibsklokke, da den blev ramt af en østrigsk kanonkugle. Et stykke af klokken ramte Søren i underansigtet og knækkede hans underkæbe mellem de store og små kindtænder i højre side og mellem de to store kindtænder i venstre side. Sprængstykket ramte kinden med så stor kraft, at det knækkede stykke af underkæben blev revet ud gennem et stort hul, som opstod i venstre kind.

Da Søren Trane kom til bevidsthed, havde han ingen fornemmelse af, at han var alvorligt såret. Han gik derfor ned til skibslægen for at få hjælp til at standse blødningen. Til sin egen store forundring blev han beordret til at gå hen til de døde og de, som var så hårdt sårede, at lægerne på forhånd havde opgivet dem.

Trods skibslægernes dom, overlevede Søren Trane og kom på sygehuset i Kristiansand. I august 1864 blev han overført til København. Her lykkedes det for første gang i medicinhistorien for lægerne at fremstille en kæbeprotese af et af Sørens ribben, og derpå transplantere de et stykke bindevæv og hud fra hans overarm til erstatning for den manglende hud på kinden. Det tog 22 måneder inden Søren Trane kunne drage hjem til kæresten i Skagen. Hun havde nægtet at acceptere den ophævelse af forlovelsen, som Søren havde foreslået da han ankom til København.

Søren blev gift med kæresten og fik ansættelse som fyrpasser. Inden Søren Trane døde i 1879 nåede han og hustruen at få to døtre.

Man kan læse mere om Søren Tranes oplevelser i 1864 i Benno Bæsilds nye bog, Krigen på havet – omkring Jylland 1864, der udkom i 2014.

 
Fregatten-jylland-krigen-1864-SJ-paulsen.jpeg

Løjtnant Sophus Johannes Paulsen: Helt og hundeejer fra 1864

Den 24årige løjtnant S. J. Paulsen, var søn af amtsforvalter Carl Ludvig Paulsen. Han voksede op i sin bedstefars grossererhjem i Nakskov inden han i 1860 blev optaget i Søværnet.

På billedet står Paulsen med en messingråber i hånden. Den er ikke uden betydning, for under slaget ved Helgoland stod Paulsen på kommandobroen ved siden af skibschef Holm. Hans opgave var at videregive chefen ordrer ved hjælp af råberen. Da kampen var på sit højeste strejfede en kanonkugle skibschef Holms øre. Men da han havde set kanonkugle komme, nåede han at flytte hovedet. Paulsen havde lige modtaget en ny ordre, og havde derfor med råberen for munden vendt sig 90 grader. Han opdagede derfor ikke faren. Ikke før kanonkuglen ramte råberen, så Paulsen kun stod med håndtaget mellem fingrene. Instinktivt sank Paulsen ned på hug. Uden at vende sig hvislede Holm over skulderen: ”Ikke dukke dem Paulsen! Det ser ikke godt ud for folkene!” Ikke underligt, at Paulsen havde råberen med, da han umiddelbart efter slaget stillede op til gruppebillede.

Næsten samtidig med at Paulsen mistede sin råber, gennemborede en granat hans kahyt uden at eksplodere. Men Paulsens hund, som lå på hans køje, blev så forskrækket, at den nedkom med to hvalpe, som besætningen senere døbte Jylland og Schwarzenberg.

S. J. Paulsen fortsatte som officer i Søværnet efter krigen, men han blev kun 46 år.

Du kan læse mere om Paulsen i Benno Bæsilds nye bog: Kampen på havet – omkring Jylland 1864, som udkommer på forlaget Hovedland om 8 dage, d. 29. oktober.

 
Fregatten-jylland-Krigen-1864-Peter-Christian-Holm

Peter Christian Holm - Urokkelig søhelt fra 1864

Fregatten Jyllands kaptajn under slaget ved Helgoland hed Peter Christian Holm. Han var 57 år, og en erfaren søofficer. Han havde personlige krigserfaringer fra treårskrigen. Desuden havde han under fransk krigstjeneste 1828-1833 deltaget i erobringen af Algier og Arkona.

P. C. Holm var ud af en gammel søofficersslægt. Hans far var kaptajn Hans Peter Holm, som var chef for flåden i Norge under englandskrigene. Da P.C. Holm var 5 år gammel, druknede hans far under forsøget på om vinteren at sejle fra Norge til Danmark i en åben jolle.

Trods en haltende gang, som stammede fra et brækket lårben i årene under fransk krigstjeneste, var Holm altid midt i begivenhedernes centrum.  Hans ro syntes urokkelig. Det kom til udtryk under slaget ved Helgoland. Under hele slaget stod kaptajn Holm med kikkerten for øjnene på kommandobroen og fulgte kampens udvikling. Da en kanonkugle, som strejfede Holms, øre slog messingråberen ud af adjudanten, løjtnant Paulsens hånd, hvilket fik Paulsen til at gå ned i knæ, var Holms eneste reaktion at tage kikkerten fra øjnene og over den ene skulder meddele: ”Ikke dukke dem Paulsen! Det ser ikke godt ud for folkene.”

Ingen af Jyllands besætningsmedlemmer havde opdaget det; men Holm havde høj feber under slaget ved Helgoland. I de nærmeste dage efter søslaget fik han det gradvist dårligere. Kort efter et forgæves forsøg på at komme i audiens hos marineminister Lütken efter Nordsøeskadrens ankomst til København d. 16. maj 1864, måtte Holm sygemelde sig. Han døde d. 2. oktober 1864.

På Holmens kirkegård står en mindesten over P. C. Holm. På den står blandt andet: ”Djærv, Trofast, Kærlig. Fregatten Jyllands besætning satte sin chef denne mindesten.”

P.C. Holm var far til orlogskaptajn Gustav Holm, den verdensberømte grønlandsforsker. Som trænet søofficer blev Gustav Holm sat i spidsen for Konebådsekspeditionen der i 1883 til 1885 udforskede Østgrønlands kyst.

Man kan læse mere om P.C. Holm og hans besætnings oplevelser under krigen i 1864 i Benno Blæsilds nye bog: Krigen på havet – 1864 omkring Jylland, der udkom i 2014.