Fregattens historie

- Et stykke verdenshistorie

Fregatten Jylland er, set med globale briller, et enestående historisk vidnesbyrd om en forgangen maritim epoke. Fregatten er bygget i en brydningstid, hvor teknologien gjorde fremskridt, og det er derfor unikt ved at repræsentere den korte periode, hvor man både havde fuld sejlrigning og dampkraft ombord. Fregatten Jylland var et, på sin tid, højteknologisk slagkraftigt vidunder, der bare få årtier senere var udmanøvreret af de moderne panserskibe i stål, der startede en hel ny type krigsførelse på verdenshavene.


StabelAflob.jpg

Søsætningen

Fregatten Jylland var den sidste af tre skruefregatter af den såkaldte Niels Juel klasse. Som den eneste af de tre var den født med dampmaskine og blev søsat 20. november 1860. Maskinen kunne bringe hastigheden op på 11 knob, mens den ved sejlføring og med ophejst skrue kunne præstere 15 knob. Dermed var det flådens hurtigste skib og samtidig var den sine sejlførende fjender overlegen, da den kunne manøvrere for maskinkraft uden hensyntagen til vindforhold. Første standerhejsning på den 71 meter lange fregat med en besætning på 437 mand, fandt sted 15. maj 1862, hvorefter den drog ud på kadettogt. Togtet gik til Østersøen, Nordsøen, Færøerne og ikke mindst London, hvor den var med til at repræsentere Danmark ved Verdensudstillingen.


helgoland.jpg

Krigsskib

Fregattens konstruktion med det slanke skrog og deraf følgende hurtighed og manøvredygtighed samt svære armering gjorde den til en effektiv krigsmaskine. 9. maj 1864, skriver Fregatten Jylland sig ind i historien som del af den danske eskadre, der anført af Fregatten Niels Juel og med deltagelse af korvetten Heimdal, udkæmpede slaget ved Helgoland. 

Fjenden var de østrigske fregatter Schwarzenberg og Radetzky og de preussiske kanonbåde Basilisk og Blitz samt hjuldamperen Adler. Under det godt to timer lange slag blev der affyret i alt 611 skud fra Fregatten Jyllands 40 kanoner og 18 træfninger, der kostede 12 mand livet. Omkring kl. 16.00 er flagskibet Schwarzenberg, der har været danskernes foretrukne mål, ved at være mør. Efter godt 70 træffere lykkedes det Jylland at træffe Schwarzenberg endnu en gang så sejl og mast bryder i brand og fjenden må flygte til neutralt farvand ved Helgoland. Træfningen er forbi, og danskerne kan noteres for en enkelt sejr i den ellers skæbnesvangre krig.


Kongeskib.jpg

Kongeskib

Kong Christian IX benyttede normalt kongeskibet Slesvig, men den gamle hjuldamper havde en uvane med at rulle slemt i søen, så da 1000 års jubilæet på Island i 1874 kaldte på kongen, måtte man finde på et alternativ. Fregatten Jylland var det største og kraftigste skib i flåden og lå støt i søen, så i vinteren 1873-74 gik man i gang med en ombygning, der skulle gøre fregatten til et værdigt kongeskib.

Agterdækkets lille hytte blev forhøjet og udvidet frem til mesanmasten, vinduer blev sat i skibssiden og hermed blev der mulighed for at byde velkommen til nye og fornemme passagerer i de ny indrettede kongelige gemakker. Man etablerede også et vandkloset ombord, noget som på den tid var helt nyt og avanceret. Samtidig betød ændringerne, at i alt ti kanoner måtte sløjfes, da man også på kanondækket måtte lave ændringer og etablere kamre til kongens følge. I de nye omgivelser begav kongen, ifølge med prins Valdemar, sig så til Island med stop undervejs på Færøerne og i Skotland. To år senere stævner fregatten atter ud i rollen som kongeskib, denne gang til Rusland.


Provins_born.jpg

Kaserneskib

For flere generationer af provinsbørn var de obligatoriske skoleudflugter til landets hovedstad for mange synonym med indkvartering på Fregatten Jylland. I 1925 var ’Komiteen til Fregatten Jyllands Bevarelse’ blevet stiftet og havde overtaget skibet. I de følgende år sættes arbejdsløse i gang med at renovere fregatten og fra 1936 til 1959 har tæt på 200.000 børn fundet logi og store sovesale under dæk. Foreningen ’Provinsbørns ferieophold i København’, der havde til formål at gengælde den gæstfrihed Københavnerbørnene mødte ved ophold i provinsen, stod i lang tid bag det praktiske omkring overnatningerne. I 1937 alene overnattede 10.000 børn på det flydende hotel, der blev flyttet lidt rundt gennem årene, men i sommerperioden blandt andet fandt kajplads ved Knippelsbro og Langebro. Under krigen var fregatten beslaglagt af tyskerne, der efterlod et noget mishandlet skib. Ved vintereftersynet i 1947 på Orlogsværftet måtte det hæderkronede gamle skib endda lide den tort at kæntre på grund af en åben ventil og lægge sig på bunden, hvorfra det igen blev hævet og istandsat.


world_ship_trust.jpg

World Ship Trust

World Ship Trust medaljen er verdens mest fornemme hædersbevisning til historiske skibe. Til dato er der uddelt 30 medaljer over hele kloden. Medaljen kan kun overrækkes til statsoverhoveder for stater, som har bevaret skibe som tilhørerverdens maritime kulturarv. Den 3. april 1985 fik Dronning Margrethe på Fregatten Jyllands vegne overrakt medalje nr. 4. Hun overgav den til Fregatten Jyllands protektor, Prinsgemal Henrik.

Fregatten Jyllands World Ship Trust medalje er venligst udlånt af Kongehuset.


restaureringen.jpg

Restaureringen

Efter en omskiftelig tilværelse, der bød på mange dødsdomme og mirakuløse redninger, kom Fregatten Jylland i 1960 til Ebeltoft. 74 år efter den på et af sine sidste togter havde besøgt byen, kunne den gamle krigsveteran atter ses i vigen. Det var dog en noget bedaget dame, der fandt plads ved molen i Ebeltoft. Rigningen manglede og hele skibet var i meget dårlig stand. Alligevel skulle der gå godt 25 år inden planlægning og de første tiltag til restaurering for alvor kom i gang. Med stor hjælp fra Mærsk Mc-Kinney Møller og en landsindsamling sættes der fart på i 1989. 700 store danske egetræer kom til at udgøre de godt 60% af trækonstruktionen, der ikke kunne genbruges, og meget nytænkning og flere specialprocesser måtte udvikles for at gendanne fordoms storhed. I 1994 er man så så langt, at den nyrestaurerede Fregatten Jylland officielt kan indvies. Over 270 millioner kroner er siden starten af 1980'erne brugt på at få nationalklenodiet sat i stand, og hvert år kræves op til fem millioner for løbende at holde skibet i forsvarlig stand.


bevarede.jpg

Verdens længste bevarede  

Om en bestemt konstruktion kan kalde sig ’verdens længste træskib’ afhænger af, hvad man betragter som en ren træskibkonstruktion, hvordan man foretager målingerne, og hvad man overhovedet betragter som værende et skib.

Der har tidligere været flere skibe bygget i træ, som var betragteligt længere – og nyere - end Fregatten Jylland, men deres holdbarhed har også vist sig meget kort, hvilket forklarer, hvorfor de ikke findes længere.

Verdens aktuelt længste træskib er ifølge Guinness Book of Records dhowen ’Al Hashemi II’ i Kuwait City, der måler 83,7 meter. Der er dog to problemer ved dette skib: Det er ikke bygget for at kunne sejle, men kun som en udsmykning til byens Radisson Blue Hotel. Tilmed er dhowens konstruktion bygget sådan, at stævnen, så at sige, er bygget ud til spidsen af bovsprydet og derfor tæller med. På Fregatten Jylland er bovsprydet ikke medregnet. Gjorde man det – altså udregnede det såkaldte LOA-mål (længde overalt) måler fregatten 99 meter!

En anden nulevende bejler til titlen er den 91,3 meter lange amerikanske passagerfærge ’Eureka’, der blandt andet sejlede på ruten, hvor Golden Gate-broen ved San Francisco nu om dage klarer trafikken. Teknisk set betragtes færger dog ikke som skibe, men som både (deraf navnet ferry-boat). Tilmed er hjuldamperen Eureka bygget udelukkende til flodsejlads og er altså ikke et havgående skib. Og så mangler den stadig godt 8 meter for at slå Fregatten Jylland, når LOA målemetoden benyttes.

Så alt i alt kan man med god ret sige, at Fregatten Jylland er verdens længste træskib.