Fregatten Jylland sætter alle sejl og markerer 9. maj 2023

Der er lagt op til en Fregattens Dag udover det sædvanlige, når Fregatten Jylland markerer 9. maj og Slaget ved Helgoland med besøg fra såvel Søværnets Tamburkorps og det ene af Søværnets skoleskibe, SVANEN.

 

Markeringen indledes med parade gennem Ebeltoft by med start fra Ebeltoft Marineforening og med deltagelse af Søværnets Tamburkorps samt faneborg med repræsentanter fra de forskellige marineforeninger.

 

Efter en kort koncert på torvet bevæger paraden sig mod Fregatten Jylland og forventes at ankomme ved 12-tiden, hvorefter der vil være velkomst ved Fregatten Jyllands formand Tommy Bøgehøj samt mindetaler ved Søværnets repræsentant i DSI Fregatten Jyllands bestyrelse, KD René Fuglsig, og landsformand for Danmarks Marineforening, KK Steen Engstrøm.

 

Dette følges op af Tattoo ved Søværnets Tamburkorps efterfulgt af kransenedlæggelse og en kort tale ved Ebeltoft Marineforening.

 

Det hele afsluttes med Dansk Løsen – tre kanonskud – ved Bastionen. Dansk Løsen er et udtryk for en salutering, der stammer tilbage fra 1300-1400-tallet. Når den danske hær stillede sig op foran den svenske, skød man tre skud som tegn på, at her står dansken.

Historisk baggrund

Under slaget ved Helgoland den 9. maj 1864 sendte Fregatten Jyllands kanoner de fjendtlige østrigske og preussiske skibe på flugt. Denne markering i Ebeltoft er en mangeårig tradition, som har været højtideligholdt og markeret hvert år på Fregatten Jylland.

 

Den Anden Slesvigske Krig i 1864 var et led i den dansk-tyske forfatningsstrid om de nordtyske hertugdømmer Slesvig, Holsten og Lauenburg. Det ene nederlag fulgte det andet for Danmark. Det eneste lyspunkt var Slaget ved Helgoland den 9. maj, hvor bl.a. fregatten Jylland deltog.

 

Den 9. maj 1864 befandt den danske nordsøeskadre bestående af fregatten Niels Juel, fregatten Jylland og korvetten Heimdal sig i Helgolandsbugten. Deres opgave var at blokere Det Tyske Forbunds havnebyer.

 

Omkring middagstid kom fem østrigske og preussiske skibe til syne i horisonten: to fregatter og tre mindre skibe. Kl. 13.50 lød det danske signal til angreb og Slaget ved Helgoland var en realitet.

 

Gennem to timer kæmpede fregatten Jyllands og de andre danske skibes besætninger ved kanonerne, før det lykkedes at skyde ild i riggen på det største østrigske skib, fregatten Schwarzenberg. Ilden fik de østrigsk-preussiske skibe til at søge i sikkerhed i engelsk farvand bag øen Helgoland, hvor de danske skibe ikke måtte optage forfølgelsen.

 

Under Slaget ved Helgoland affyrede fregatten Jylland hele 611 skud og blev selv ramt af 18 fuldtræffere. Den dag mistede 12 mand livet på ”Jylland” og 35 blev alvorligt sårede.