Back to All Events

Eksklusiv rundvisning i kunstudstillingen Jylland PÅ Jylland

Hvad sker der, når kunst møder kulturarv og en række kunstnere får frie hænder til at fortolke et 160 år gammelt krigsskib?

Det kan du opleve på Fregatten Jylland, når fregatten i samarbejde med én af ophavsmændene bag udstillingen, billedkunstner Jesper Rasmussen, inviterer Jyllands-Postens abonnenter til en spændende rundvisning med fokus på mødet mellem kunst og kulturarv.

Udstillingen ’JYLLAND PÅ JYLLAND – kunsten går ombord’ er skabt af kunstnersammenslutningen ’Jylland’, der har fortolket det smukke gamle skibs historie i form af nye værker, der supplerer oplevelserne og forståelsen af vores kulturarv med nye aktuelle indfaldsvinkler.

Program
Vi starter kl. 19.00 med en kort velkomst og et glas bobler. Derefter tager Jesper Rasmussen os med på en eksklusiv rundvisning og til en dialog om kunst og kulturarv. Vi slutter arrangementet med kaffe og kage ombord på fregatten.

Fregatten Jylland takker Nykredits Fond, L.F. Foghts Fond og Statens Kunstfond for at gøre udstillingen mulig.

Book billetter her

Later Event: September 26
Dagens Program