Livets Blå Bølge - Teater

Syddjurs Egnsteater og Teaterhuset Filuren præsenterer:
Livets Blå Bølge
1887, Ebeltoft. Den unge Karl fra Aarhus påmønstrer Fregatten Jylland, der er på vej mod de Vestindiske Øer. På vej ombord møder han sin navnebror Carl, prins Carl.

De to bliver hurtigt bedste venner. Ved et provianteringsstop i Flensburg møder de den Marlene, der arbejder ved Købmand C.C. Petersen. De to drenge fascineres af denne særlige pige og en spirende forelskelse opstår mellem Karl fra Mejlgade og Marlene. På trods af udfordringer, forbliver Carl og Karl hinandens klipper på den lange rejse over Atlanten. Marlene får af Karl en smuk spilledåse, hvori hun lægger de breve hun ikke kan sende ham, mens de er ude at sejle. Håbet om, at kærligheden venter i Flensborg er det, der gør turen og ventetiden udholdelig for den unge Karl, men ventetiden bliver lang for Marlene. 

 

Livets Blå Bølge er anden del af trilogien Hjerterum.  De tre forestillinger tager udgangspunkt i virkelige historiske begivenheder og de kærlighedshistorier der opstår mellem mennesker, der adskilles og det savn det efterlader. Det er en samlet fortælling om tro, håb og kærlighed. Historien bevæger sig fra land til land og by til by, med den gamle smukke spilledåse, der med håbet om - og troen på kærligheden, rejser fra hjerte til hjerte. Spilledåsen har et rum, et hjerterum, hvor alle kærligheds brevene mellem de elskende bliver gemt. 

22. september 2015, kl. 19.00 på Museet Fregatten Jylland.  
Aldersgrænse: Fra 13 år og op. 

Billetbestilling:                   

Instruktør: Pia Mourier
Idé og manus: Hege Tokle

Skuespillere:
Marlene: Bolette Engstrøm Bjerre  
Karl fra Mejlgade: Stig Reggelsen Skjold  
Prins Carl: Jens Kepny Kristensen