3 Fregatter - Fra Helgoland til Hormuzstrædet med krigsskibenes Formel 1 - Fregatterne Jylland, Peder Skram og Niels Juel

Fregatten Jylland åbner d. 28. maj kl. 11.00 en ny særudstilling, som belyser en side af Danmarks rolle i Verdenshistorien gennem 150 år

Udstillingen fortæller om Danmarks stærkeste krigsskibe

Det er skæbnens ironi at mens Fregatten Jylland i 1862 blev Danmarks sidste store tremastede fregat bygget af egetræ, så er Niels Juel, som blev søsat i 2012 den sidste danske fregat, der bliver bygget i Danmark. Niels Juel og dens to søsterskibe var de sidste nybygninger, der blev bygget på Odense Stålskibsværft. Efter at det som Danmarks sidste store skibsværft lukkede i 2012, står Danmark nu for første gang siden vikingetiden i den situation, at vi ikke længere har evnen til at bygge vore egne krigsskibe.

Som et barn af Den Kolde Krig var fregatten Peder Skram i 1965 bygget til at få ram på russiske krigsskibe, mens Jylland og Niels Juel er skabt som et dansk biddrag til at sikre at de internationale handelsveje på verdenshavene kan holdes åbne for skibstrafikken.

Fra Helgoland til Hormuzstrædet - 150 års udvikling i det danske søværn

Sammenligningen mellem Fregatten Jylland og Niels Juel viser udviklingen indenfor Søværnets skibe på 150 år. Jyllands deplacement var på 2.456 tons mens Niels Juels er på 6.600 tons. Fregatten Jylland er 100 meter lang, hvis man måler bovsprydet med. Peder Skram måler 113 meter mens Niels Juel er 138,7 meter lang.

Fregatten Jyllands dampmaskine kunne yde 400 HK mens Niels Juels fire maskiner i alt yder 44.600 HK. Fregatten Jylland var i 1864 Skandinaviens hurtigste skib med en topfart på 11,5 knob. Niels Juels topfart er angivet til over 28 knob.

Fregatter: Krigsskibenes Formel 1

Fregatter har altid været noget særligt. Begrebet opstod engang i 1600tallet som en skibstype, der var lettere, hurtigere og mere alsidig end de store linjeskibe. Skibsklassen har gennem den teknologiske udvikling og over forskellige epoker udviklet sig til i dag,

hvor Søværnet råder over den helt nye Iver Huitfeldt-klasse, der er i stand til at løse en lang række komplicerede opgaver overalt på verdenshavene.

Flotilleadmiral Leisborch åbner udstillingen

Det er Stabschef for Søværnets Operative Kommando Jan Leisborch og bestyrelsesformand Jørgen Brøgger, som klipper den røde snor til den højaktuelle udstilling.

Man vil blandt andet kunne se landets ældste bevarede fregat, den hurtigste fregat og den allernyeste, på udstillingen, hvor udvikling og teknik bliver tydelig, lige fra det gode gamle sømandskab på de gamle træskibe over den lurende fare under den Kolde Krig til nutidens internationale opgaver af global-strategisk karakter.

Ved udstillingsåbningen vil også den pensionerede orlogskaptajn Paul Erik Christensen være til stede. Han vil gerne fortælle om livet ombord og oplevelserne fra flådens engang største og hurtigste skib, Peder Skram, som var det første af sin størrelse, der blev drevet af gasturbiner og kunne gennempløje verdenshavene med en fart på over 30 knob.

Der er sket meget siden ordrerne lød gennem råber-tragten på vejrdækket til de matroser som trak i tovenderne og sad på riggen. Senere skete kommunikationen elektrisk og nu i høj grad elektronisk. Selv om meget har ændret sig gennem tiderne på flådens skibe, kræver det stadig, mod, udholdenhed og godt sømandskab at sejle under orlogsflaget.

 

Udstillingen kan ses på Fregatten Jylland frem til august.