Benno Blæsild præsenterer sin nye bog Krigen på havet 1864 – omkring Jylland

Det sker på Fregatten Jyllands batteridæk d. 29. oktober klokken 11.00. Benno Blæsild løfter sløret for bogens lange tilblivelseshistorie og fortæller om nogle af bogens mest dramatiske højdepunkter der hvor det skete: På batteridækket mellem de tonstunge kanoner.

Bogen ”Krigen på havet 1864 – omkring Jylland” fortæller i øjenhøjde med matroserne, hvordan det var, at være med ombord på krigsskibene i 1864. Et af de steder, hvor det gik hedest til, var ved kanon nr. 9 i styrbords side, som det fremgår af følgende citat fra bogen:

”Holm Bjørnsen så frem på Batteridækket, for at se om hans fire soldater var på deres poster. For øjnene af ham brød en granat igennem skibssiden lige over kanon nr. 9. Idet den ramte det 1,5 meter lange jernknæ eksploderede granatens ladning på 2 kg sortkrudt i et orangegult glimt og utallige granatsplinter knaldede som en haglbyge mod Kongepumpen. Trækken fra fartvinden drev hurtigt den gulbrune røgsky agter over. Som et scenetæppe afslørede røgskyens bagkant hvor galt det var gået.

 

Holm Bjørnsen oplevede først de nærmeste søfolks lamslåede ansigter, før han selv så, hvad der var sket. Ingen af de 18 mand ved kanonerne nr. 9 og nr. 10 stod oprejste. Der var helt stille blandt alle søfolkene på hele dækket. Ikke et skud løsnedes fra de 13 resterende kanoner. Der lød ingen klager fra de faldne. Holm Bjørnsen kunne se at kanonkommandøren fra nr. 9, Hans Madsen, forsøgte at komme på benene. Hans venstre langefinger manglede, og fra hans skallede isse løb en smal stribe blod ned over hans pande og næseryg for at samle sig i tunge dråber på hans næsetip. Holm Bjørnsen kunne se, at en granatsplint stak to cm op af Madsens skaldede isse. Det forhindrede ham dog ikke i at komme op og stå. Tavse stimlede søfolkene fra de nærmeste kanoner sammen, så de skjulte sceneriet for Holm Bjørnsen. Han kunne kun se, hvordan en rød strøm af blod fossede hen over dækket omkring deres støvler, inden den ligesom det sidste af en brodsø skyllede ud gennem batteridækkets spygatter.

 

Kanonkommandøren ved kanon nr. 10, Anders Jensen Lønborg var også ved at komme på benene. Hans venstre bukseben var næsten udelukkende laser, og han blødte en del fra et sår i siden, lige under venstre ribben og fra låret, hvor en træsplint havde boret sig ind. Uden at tage notits af sine sår begyndte han at hjælpe flere af sine mænd på benene.

 

Holm kunne høre at løjtnant Giødesens stemme fra forskibet kommanderede besætningerne tilbage til kanonerne. I det samme så han den lille rødhårede krudtabe fra kanon nr. 9, københavnerdrengen Anders Madsen på 14 år, komme op fra krudtmagasinet med et krudtkoggers i hver hånd. Han stillede kobberspandene på dækket, skubbede matroshuen om i nakken og begyndte, med en stemme som tydeligvis var gået i overgang, at synge revyvisen ”På’en igen Ferdinand Ludvigsen”. Først stemte en enkelt i, og på tredje verselinje sang alle på batteridækket med. Midt i andet vers affyredes kanon nr. 3, og inden sangen var forbi var skudkadencen atter normal.”

 

 Med ”Krigen på havet 1864 – omkring Jylland” forsøger Benno Blæsild at give de 6.747 danske søfolk, som udkæmpede krigen på havet for Danmark, den opmærksomhed de fortjener. Gennem hele krigen blev der kæmpet på havet omkring Jylland. Det lykkedes for flåden helt at passivisere den preussiske flåde, og da den østrigske hjælpeflåde endelig nåede frem til Nordsøen mødte den sin overmagt i form af den danske Nordsøeskadre. Men inkompetent indblanding fra den danske regerings side, forhindrede at den hårdt tilkæmpede sejr ved Helgoland fik positiv indflydelse på Danmarks udgangspunkt for fredsforhandlingerne i London tre dage senere.

 

 Overraskende nok viste de danske politikere ingen interesse for at opsøge de muligheder, den stærke danske flåde gav. De danske sømænd mødte ingen opbakning fra marineministeriet, som i stedet for at følge op på sejrene på havet, midt i kamphandlingerne udstedte dekreter om, hvordan suppefedt fra skibskokkenes kødgryder skulle fordeles mellem matroserne.

 

 Med Benno Blæsilds bog foreligger for første gang i 120 år en samlet beskrivelse af krigen på havet i 1864, og det er samtidig første gang at krigen belyses fra søfolkenes synspunkt, frem for politikernes.