Bakstørn og Beskøjter - smag på Fregatten i Vinterferien


Hvorfor kaldte matroserne spisetiderne for skafning? hvad er en bakstørn? og hvad foregår der mon i kabyssen? Få svarene på disse og mange andre spændende spørgsmål i Vinterferien på Fregatten Jylland

Fregatten Jylland sætter fokus på søfolkenes mad i vinterferien. For første gang kan publikum gå ombord og ved den store gamle jernkabys på Batteridækket selv smage på nogle af de ting, som besætningen spiste i 1864.

”Det er en spændende historie, hvordan man sikrede mad til 430 hårdtarbejdende og sultne mænd i op til seks uger af gangen, vel at mærke uden at bruge køleskab og konserves. De gamle matroser var ganske vist hårdføre folk; men skibskokken var også dygtig til at sikre, at maden var sund og god. Faktisk smager skibsmaden fra 1864 så godt, at vi i 2014 sagtens kan spise den med velbehag.”

 

Fregatten Jylland åbner vinterferien d. 8. februar med et spændende program:

Kl. 10.30 stater Familierundvisning Et Hav af Historier 

Kl. 11.30 er der skafning, som sømændene kaldte måltiderne ombord, ved kabyssen på Batteridækket

Kl. 12.00 starter Børnerundvisningen Find Seks Nøgler

Kl. 12.30 kan man lære at lave sit eget reb, og få det med hjem

Kl. 13.30 Familierundvisningen Et Hav af Historier

Kl. 14.30 Skafning ved kabyssen.

 

December 31
Lukket
February 17
Åbent 10.00 - 15.00