Fregatinstitutionen byder sejlere velkommen til Fregathavnen, hvorfra man har en fantastisk udsigt til Fregatten Jylland og Fregatøen. Fregathavnen er fra 2005 udnævnt til TS-havn, hvilket betyder at alle Træskibs Sammenslutningens over hundrede medlemsfartøjer har de to første liggedage gratis. Havnens dybde er 4,0 meter, og ved indsejling skal gæstesejlere lægge til ved broerne mod øst og syd. Broerne inden for museumsområdet, vestbroen og midterkajen, er forbeholdt værftsliggere. Fregathavnens sejlere møder nye, flotte toilet- og badefaciliteter i forbindelse med Fregattens nyopførte café. Adgang til faciliteterne fås ved henvendelse i Fregatten Jyllands Entré. Havnepenge betales til vores havnefoged eller i Fregatten Jyllands Entré. Havneafgift inkl. moms pr. døgn er: Private gæstesejlere: | Fartøjer op til ti meter | 100 kr. | | Fartøjer over ti meter | 120 kr. | | Fartøjer over 14 meter | 200 kr. | | Fartøjer over 20 meter | 240 kr. |
Charterfartøjer:
| Fartøjer op til 20 meter | 350 kr. | | Fartøjer over 20 meter | 450 kr. |
Der opkræves 10 kr. pr. besætningsmedlem pr. døgn til dækning af el og badevand. Lægger man til ved broerne inden for museumsområdet, vestbroen og midterkajen betales også den gældende entré til Fregatten Jylland for alle besætningsmedlemmer. Har man et større skib og vil forhøre sig om plads eller andet kontaktes havnefoged Ole Hvitved på tlf. 3013 1421.
|