Attraktioner Ebeltoft
   English    Dansk
Udskriv denne side   Print   Sitemap   Sitemap   Søg denne side
  Fregatten Jylland ligger i Ebeltoft på Djursland



Ebeltoft
 
D.S.I. Fregatten Jylland
Fregatøen
S.A. Jensensvej 2
DK-8400 Ebeltoft
CVR-nr: 10 02 19 36

T: +45 8634 1099
F: +45 8634 2714
E: info@fregatten-jylland.dk

Vi holder åbent året rundt
Se åbningstider
Fregat Laug´et

Fregat Laug´et

Bestyrelse:

 Oldermand                                                      Karsten Gade Jensen                                                     
 Kasserer    Per Lampe   
 Sekretær    Paul E.H. Christensen   
 Bestyrelsesmedlem    Gert Öehlers   
 Bestyrelsesmedlem    Teddy Petersen   


 Revisor                                                          Ole Bjerregaard                                                               

 

LOVE for FREGATLAUGET af 1960 

§1.                 Laugets formål er at støtte arbejdet for Fregatten ”Jylland”´s restau rering og forbliven i Ebeltoft. Lauget skal desuden medvirke til festligholdelse af fregattens mindedage, samt på lokal plan ar arbejde for at udbrede interessen for fregatten ”Jylland”. 

§2.                 Som medlemmer kan optages borgere i Ebeltoft kommune og andre med nær tilknytning til byen og egnen forudsat, at de pågældende erklærer sig positivt indstillet til formålsparagraffen. Optagelse sker efter anmodning til bestyrelsen og efter dennes godkendelse. 

§3.                 Ved optagelsen udleveres der et laugsbrev. Kontingentydelser – om sådanne skulle vise sig nødvendige – besluttes på den årlige generalforsamling. Dog ingensinde med beløb, der overstiger indmeldelseskontingentet. Almindelig stemmeflerhed blandt de fremmødte afgør såvel dette som andre spørgsmål af vigtighed for lavet. 

§4.                 Bestyrelsen består af fem medlemmer og konstituerer sig selv med formand, kasserer og sekretær. De vælges for to år ad gangen, og efter tur afgår skiftevis to og tre medlemmer. Generalforsamlingen vælger desuden en revisor ligeledes for to år ad gangen. 

§5.                 Generalforsamlingen, der normalt holdes 20. november, indvarsles mindst 10 dage forud med angivelse af dagsorden. Indvarslingen sker ved annoncering i en af byens aviser. 

§6.                 Ændringer i laugets lov kan kun vedtages på generalforsamlingen, hvis mindst halvdelen af medlemmerne er mødt  og med ¾ af de fremmødte stemmer. Såfremt det nævnte antal medlemmer ikke måtte være til stede, skal indkaldes til ekstraordinær generalforsamling med mindst 14 dages varsel. Her kan gyldig beslutning træffes med almindelig stemmeflerhed uanset fremmødet af medlemmer. Forslag til ændring af vedtægter skal fremgå af den udsendte indvarslingsdagsorden. 

§7.                 Laugets opløsning kan kun ske ved almindelig stemmeflerhed på to år efter hinanden indkaldte ekstraordinære generalforsamlinger, der holdes indenfor et halvt år. 

§8.                 Ved eventuel opløsning tilfalder laugets midler (kontante som af anden beskaffenhed) den selvejende institution Fregatten ”Jylland” eller Ebeltoft Museumsforening. Den opløsende generalforsamling har myndigheden i dette spørgsmål.

 

Vedtaget 25.11.1988

 

 Fregat-lauget af 1960 

 

 

 

Attraktioner Djursland