Attraktioner Ebeltoft
   English    Dansk
Udskriv denne side   Print   Sitemap   Sitemap   Søg denne side
  Fregatten Jylland ligger i Ebeltoft på Djursland



Ebeltoft
 
D.S.I. Fregatten Jylland
Fregatøen
S.A. Jensensvej 2
DK-8400 Ebeltoft
CVR-nr: 10 02 19 36

T: +45 8634 1099
F: +45 8634 2714
E: info@fregatten-jylland.dk

Vi holder åbent året rundt
Se åbningstider

Kanonshow

Fregatten Jylland

- Hvordan lader man en kanon?
- Kan man ramme sit mål?
- Hvor meget vejer en kanon?
- Er jeg noget værd som sømand?

Kanonéren giver svar på mange spørgsmål, svar som vil være til stor gavn, skulle man en dag selv stå midt i et stort og voldsomt søslag.

Alt dette, og meget mere, kan du få svar på, når kanonérerne demonstrerer hvordan man lader og affyrer en støbejernskanon fra 1830´erne.

Vær med på første række, når vi lader kanonen, og fortæller om dens historie, og hør braget når kanonen går af.

Bevæbningen på Fregatten, Slaget ved Helgoland, snaps og spyd, er alt sammen en del af den 30 minutter lange kanondemonstration.

Kanonshow´et er en demonstration, krydret med historiefortælling og underholdning. Man kan risikere selv at skulle deltage aktivt, men kun i det tilfælde, at besætningen ikke dukker op til tiden!

Her opføres et livagtigt show, hvor publikum får et lille indblik i livets sande realiteter ombord på et krigsskib i 1864.

Attraktioner Djursland

Sikkerheds i forbindelse med kanonshowet

Når en kanon affyres, giver det et meget højt brag. Det er jo en del af oplevelsen ved vores kanonshow, men vi går også meget op i at sikkerheden er i top.

Sikkerhedsreglerne omkring affyringen af kanonen, er formuleret af myndighederne. Publikum skal derfor rette sig nøje efter personalets anvisninger.

I forbindelse med showet bliver publikum informeret om, at de skal holde fingrene i ørerne. Det bør tages alvorligt! Husk at mindre børn ikke nødvendigvis er i stand til at beskytte deres ører uden hjælp.

Husk også, at hundes ører er meget mere sensitive end menneskers. Hvis din hund ikke er vant til skud eller lignende, er det måske ikke en oplevelse, der egner sig for den.

Mindre børn kan blive forskrækkede over den høje lyd, så det er publikums egen vurdering, hvorvidt deres børn bør være med helt fremme ved kanonen.

Er du i tvivl omkring din hund eller dit barns deltagelse, så kan I opholde jer i nærheden af Caféen i slutningen af showet.
Bare rolig - braget er stort nok, til at man kan høre det alligevel!