Vores butik - alt godt fra kaptajnen

I forbindelse med Fregatmuseets reception finder du en butik, hvor den maritime arv er i højsædet. Her finder du modeller af fregatten, litteratur om skibet og søfartshistorien samt et udvalg af øl og spiritus, der relaterer sig til fregattens virke og samtid. Der er naturligvis også mulighed for at købe is og andre forfriskninger.  


Fregatten Jylland har sin egn øl, en skibsøl på 8% brygget af århus bryghus

Skibsøl

Fregatten Jyllands øl er brygget på bestilling af museet i Ebeltoft af samme navn. Det er en stærk fætter på 8% alkohol, brygget på pilsnermalt, münchenermalt, karamelmalt og farvemalt, tilsat en sjat æblesaft, og krydret med en ordentlig nævefuld af aromahumle.

Smagen kan bedst beskrives som en "winter-warmer", noget der varmer i en kold tid. Der er sødme fra den stærke øl, en smule syre fra æblerne til at friske op og bitterhed fra humlen, der hænger længe i munden.

Nyd den til en kraftig gryderet, eksempelvis på vildt og svampe, eller drik den som sømandskost med et glas mørk rom!

Fregatten Jyllands øl bør nydes ved cirka 10-12 grader for at få glæde af alle de spændende aromaer. Den vil modne med tiden, idet humlebitterheden vil aftage, og den bagvedliggende sødme vil blive mere dominerende. Fregatten Jylland fås filtreret på 60 cl flaske. Holdbarhed 3 år fra tappedato. Alkohol 8% vol.


En lille pirat i maven Fregatten Jylland er også et sørøverskib - det kan enhver se, hvis de bruger fantasien. Følg Kalle Krudt 

En lille pirat i maven

Der venter dig et hav af oplevelser, når du besøger verdens længste træskib. Her har helt unge drenge kæmpet som brave mænd under store søslag, og her har kongelige nydt deres rejser i de fornemme gemakker med plyssofaer og elegante ’plums’-toiletter.

Men Fregatten Jylland er også et "ægte sørøverskib" - det kan enhver se, hvis de bruger fantasien. 

Med sablen i hånden kan du kæmpe dig ned på kanondækket, eller du kan vifte med Kalle Krudt flaget højt oppe fra kommandobroen. 

Og nu kan alle pirater blive klædt ekstra fint på med de flotte t-shirts i forskellige farver og størrelser.


FJ_model.jpg

Fregatten Jylland model

Den ultimative gaveide til alle med historie- og skibsinteresse står og venter på en glad giver i Fregatten Jyllands butik.

Skalamodeller af det smukke gamle orlogsskib findes rundt i adskillige danske kirker og hos private skibsmodelbyggere, men i fregatbutikken kan man ligeledes erhverve sig flere varianter, der vil bringe ægte maritim 1800-tals stemning ind i stuen.

En cirka 100 cm. (l.o.a.) færdiggjort model med smuk rigning og et hav af fine detaljer. Modellen leveres fuldstændig færdigsamlet på en bådstand klar til at blive beundret med sine ca. 65 cm. høje master, smukke bemaling og troværdigt udførte vejrdæk med rat og kanoner.

Fra Billing Boats fås et skala 1:100 byggesæt, der med lidt fingersnilde, tålmodighed og sans for detaljen kan blive en helt unik og personlig præget kopi af det 153 år gamle skib. Byggeprocessen, der ender med en 102 cm. lang model, starter lige som det rigtige skib med køllægning og efterfølgende montering af spanter og lister osv.

Er man mindre ambitiøs og detaljefikseret fås tre sejlførende færdige modeller på ca. 55 cm, 35 cm. og 25 cm. til respektive 498,- kr., 198,- kr. og 98,- kr.

IMG_7193.JPG

Fregatten Jylland akvavit

En gylden akvavit lagret på kastanjefade. Akvavitten laves på gulaks, hvilket har resulteret i en fin kompleks aromabalance, som gør denne akvavit dejlig afrundet. Derudover findes der noter af hyben, hyldeblomst og rørsukker. Fregatten Jyllands akvavit er produceret af Mikro Destilleri Braunstein.

Brændevin var en uundværlig del af besætningens daglige kost ombord. Et mål brændevin, cirka seks centiliter, blev hver aften skænket pr. mand. Dog blev lærlinge og halvbefarne ofte undtaget.

Ifølge skibslæge Hornemann var brændevinen styrkende, varmende og befordrede fordøjelsen. Inden slaget ved Helgoland fik besætningen en ekstra ration brændevin, så modet og moralen ikke skulle svigte, og under kampen gik bådsmanden rundt og skænkede til dem, der følte behov for mere. 

Glenfiddich og Fregatten jylland har en whisky

Glenfiddich Rich Oak 

I sommeren 1886 glider Fregatten Jylland majestætisk ind gennem Firth of Forth-fjorden i Skotland for at ankre op ved Leith i udkanten af Edinburgh. Fregatten er på et tremåneders eksercertogt under kommandør P.H. Braëm som optakt til det store Vestindientogt, der venter i november samme år.

I de samme dage, godt 160 kilometer længere nordpå i den lille by Dufftown, arbejder en mand og hans ni børn målrettet på at få rejst en lille bygning. Sten for sten bygger William Grant i sommervarmen sin drøm op om at skabe sin egen levevej og blive herre i eget whisky-destilleri.
Anløbet af den danske fregat i den store havneby sydpå kommer nok aldrig den 47-årige skotte for øre, men 127 år senere opstår der alligevel en forbindelse mellem succesen han grundlagde dengang, whiskymærket Glenfiddich og det danske orlogsskib, der trods alle odds overlevede og nu kaster glans over dansk maritim historie.      

Verdens længste træskib og verdens største malt whisky-destilleri er gået sammen om en udgave af deres velkendte Glenfiddich 14 år Rich Oak med speciel etiket til Fregatten Jylland.

Kan købes fra 19. marts 2016 i forbindelse med ferniseringen af udstillingen, Kunst på Fad.


Royal Navy rom, Fregatten Jylland, A.H. Riise, 

A.H. Riise - Royal Navy Rom

Denne rom er blevet genskabt efter den originale recept på den "Royal Navy Rom" som Albert Heinrich Riise kreerede og leverede den til flådens skibe, når de anløb havnen i Charlotte Amalie i det tidligere Dansk - Vestindien
(Nu U.S. Virgin Islands)

Denne enestående rom er "blended" af flere forskellige, op til 20 år gamle rom destillater af "Vedderburn og Plummer" typen, som er en melasse baseret rom frembragt ved langsom gæring, som efterfølgende bliver kedel destilleret i den traditionelle "Pot Still" til rom med 85% Alkohol styrke.

Dette giver en fantastisk rom med en ekstremt mørk, næsten sort farve med komplekse toner af kaffe, Anis, lakrids, brændt karamel, melasse, krydderier og cedertræ.

Dette kombineres med en eksotisk og elegant smag af pomerans og bergamot frugter afsluttende med en lang massiv, fed og sødmefuld eftersmag.

Riise´s Royal Navy Rom er hånd blended i små partier og er ikke koldfiltreret eller tilsat karamel.


"Spirit of Helgoland"

Spirit of Helgoland er helt enestående ved, at den får sin fantastiske aroma fra en splint af en original dæksplanke,
som d. 9. maj 1864 bar kanon nr. 3 på Fregattens Jyllands batteridæk.

Under restaureringen af Fregatten Jylland i 1990erne var man nødt til at udskifte nogle af de oprindelige dæks- planker, for at give dækket styrke til igen at kunne bære de tonstunge kanoner. Det er en af de sidste af disse udtagne planker, der er blevet “ofret” for at kunne skabe en helt unik souvenir fra 150 års jubilæet for Slaget ved Helgoland.

Der er tappet 619 flasker af Spirit of Helgoland 1864.
En flaske for hvert skud, der blev affyret mod østrigerne.

 

Udvalgte Bøger

Danske Bådtyper - 298 kr.

Historien om Danmarks konger og dronninger fortalt for børn – 198 kr.

Børnenes Danmarkshistorie  – 248 kr.

Knob & stik –  70 kr.

Åbent hjerte - Prins Henriks kunstneriske univers - 298 kr.

Ege-ekspeditioner - 199 kr.

Krigen På Havet af Benno Blæsild
- 100 kr.