Kulturnat Djursland på Fregatten Jylland

Allerede til den hyggelige Kulturnat Djursland kan man opleve Efterårsferiens gys ombord på Fregatten Jylland, hvor der er gratis entre fra 18.00-22.00

Kanonskud-gys-gru-red..jpg

Klabauteren er løs, maskinassistenten er blevet opslugt og mastemønten er faldet i de forkerte hænder. Løs Efterårsferiens hårrejsende og uhyggelige mysterier i Fregattens mørke indre og se den helt nye udstilling i museumshallen.

Efterårsferien byder på et særligt program, hvor museets gæster selv kan udforske skibet og finde mysteriernes rette sammenhæng. På en sen aften for over hundrede år siden viste klabautermandens uhyggelige skikkelse sig nemlig på dækket. Da han forsvandt igen tog han en ung maskinassistent med sig i dybet og endnu værre, skibets mastemønt. Den mønt som lå under stormasten, for at give held og lykke på skibets togter. Hvem så klabauteren?  Hvor forsvandt han hen? Var det nu også rigtigt? – det finder museumsgæsterne ud af, når de får rollen som skibets detektiver. Museumshallens nye udstilling byder på fortællinger om 7 søhelte, der kæmpede ombord under slaget ved Helgoland. De kom fra meget forskellige kår og drog hjem til lige så forskellige steder landet over da slaget og krigen var forbi. Kom tæt på dem og følg de spændende skæbner i museets store udstillingshal.

Aftenens program:

18.00 Museet åbner

18.30-19.30: Batterichef Flint hjælper dig på Batteridækket.

19.30-20.30: Skibschef Draem beretter om mysteriet i Chefens Dagsrum.

20.30-21.30: Karl Anker skibstømrer fortæller ved Hellegaterne.

22.00: Kanonskud

Den hyggelige og uhyggelige aften afsluttes med en kanonsalut klokken 22.00, der med garanti skræmmer alle spøgelser og uhyrer væk, så man kan få sig en dejlig nattesøvn. 

Kære Fregatten Jylland...

Af og til modtager vi tilbagemeldinger om folks oplevelse af museet. Heldigvis er de fleste positive og ind i mellem rigtigt gode, men når vi får en mail som denne, kan vi ikke ønske os mere:

… gang på gang har jeg lovet ungerne (Luna 9 år, Oliver 7 år og Sofia 6 år) at vi skulle besøge skibet. Af en eller anden grund er det aldrig blevet til noget, men det lavede vi om på i denne sommerferie. Vi tilbragte nogle fantastiske timer med at være på skattejagt, snakke med "piraterne", høre historier fra svundne tider og bare indsnuse og snakke om, hvordan det mon havde været at være ombord på Fregatten dengang i gamle dage. Da vi gik derfra var alle tre unger og jeg enige om, at det havde været et fantastisk besøg og at vi helt sikkert ville komme igen. Sofia, der skulle starte i 0. klasse efter sommerferien, havde før ferien fået en mappe, som hun skulle medbringe første dag i skolen. Der i skulle hun bl.a. tegne sin familie, sit hus, kæledyr og bedste sommerferieoplevelse. Et par dage inden skolestart manglede hun kun at tegne den bedste sommerferieoplevelse og vi sad derfor og snakkede lidt om, hvad vi havde oplevet i ferien. Vi havde bl.a. besøgt hendes far, der bor og arbejder i Saudi Arabien, besøgt hendes kusine i Sydengland, været i Fårup Sommerland, på stranden, på små udflugter osv. Selvom vi havde oplevet lidt af hver, var der dog ingen tvivl i Sofias sind: den bedste oplevelse havde været at besøge Fregatten Jylland

Venlig hilsen 

Sofias mor

 

Vi blev meget glade da vi modtog denne mail, mange tak for de pæne ord. 

400 børn fra 5. klasse fik masser af rytmik og historie

I forbindelse med regentparrets besøg 1. september fik Fregatten Jylland også besøg af 400 skolebørn på 5. klassetrin. Da de kongelige både havde sejlet og kørt forbi børnene, kunne de mange skolebørn gå ombord på Fregatten. Sammen med deres lærere var de rejst til Ebeltoft fra skoler overalt i kommunen og havde set frem til denne dag uden for klasseværelserne. Heldigvis blev de ikke skuffet.

Ved ankomsten blev de mange friske skoleelever delt op i grupper. Halvdelen startede i den rytmiske afdeling og den anden halvdel ved den historiske rundvisning, inden der blev byttet igen senere.

Stomp er en musikform der bruger alternative instrumenter og hvor hverdagsting bliver til percussion-instrumenter, når de skrabes, bankes eller rystes. Her var det fejekoste, murerbaljer og træpinde -og de mange børn viste fremragende evner for det rytmiske. Musikken fængede i de unge ører og stolte smil kom hurtigt frem sammen med samklangen, der hurtigt etableredes.

IMAG3614.jpg

Museets skibskyndige guider viste børnene rundt på en rundvisning, specielt tilrettelagt til dagen. Her fik de fortællinger om det gamle skibs hemmeligheder og del i den danmarkshistorie, der knytter sig til det.

I de stemningsfulde omgivelser lyttede eleverne opmærksomt mellem kanonerne, hængekøjerne og i konge-salonernes møbelment. Øjnene blev spærret op og opmærksomheden blev ikke mindre, da  ingredienser som krudt, prinsesser og heltegerninger indgår i Fregattens lange historie. 

Regentparrets besøg 1. september

Når regentparret landes på Træskibs-havnen ved Fregatten Jylland i Ebeltoft er alt gennemprøvet og parat til besøget i Syddjurs. Ved ankomsten til Ebeltoft modtages de kongelige med den særlige salut ”Dansk Løsen.” Når chaluppen nærmer sig fra kongeskibet, afgives den trefoldige salut fra Fregattens sejlbarkasse, dampbarkasse og Fregatten selv. For at sikre at skuddene falder rigtigt og koordinationen mellem de tre fartøjer er på plads, er der afholdt generalprøve.  Barkasserne har fået monteret de nypudsede små såkaldte ”svingbasser” i forstavnene. Sammen med Fregattens kraftige 30 punds bovkanon er de ladt med grovkornet sortkrudt, så der er ingen fare for at de bliver overhørt når det hele starter.

Efter salutten landes regentparret på barkassernes flotte anløbsbro kl 10 og modtages af borgmester og faneborg. Med karret og gardehusarer fortsættes turen fra museet rundt i Ebeltofts flotte gamle gader, forbi det gamle rådhus, hvor Ebeltoftgarden spiller.

Dagens program for besøget kan studeres nærmere på kommunens hjemmeside her:

Salutten en gammel tradition. I Danmark blev den første kanonsalut afholdt ved Frederik 2.s kroning i København år 1559. ”Dansk Løsen” er et signal til andre skibe og garnisoner i land, der tilkendegiver fredelige hensigter og at man er et dansk orlogsfartøj. Løsenet består af tre skud som igen besvares af den anden part. Denne landekode for orlogsskibe blev indført på Christian 4.s tid, hvor også kongens gæster fik denne særlige salut.

Masser af oplevelser ombord i sensommeren

Viden fra gammel tid, historie og håndværk tvinges ikke til, men er i stedet gjort særdeles fængende og indtagende.  Det er denne strategi den tungt bevæbnede fregat i Ebeltoft har lagt. sensommerens program er både sjovt og lærerigt, når det går løs ombord på den gamle kæmpe. Rundvisningerne går dybt ned gennem skibet og dets mange historier og hemmeligheder. På de store kanonshows får man indblik i hele arsenalet af de specielle våben ombord og man kan blandt andet deltage i opladningsproceduren for de 3 tons tunge støbejernskanoner og opleve det vældige brag og ilden, når sortkrudtet antændes. Deltagelse i gamle håndværk som rebslagning og eftersøgninger efter skibets rigdomme på skattejagter er også en del af programmet. Det er historie i levende live og helt tæt på, så man får det hele med.

For at museumsgæsterne skal få mest muligt ud af deres besøg, er der ud over shows, underholdning og rundvisninger, gjort mulighed for at deltage som søfolk med egen søfartsbog, sømandshue og krave, som fås gratis i indgangen. Bogen er en speciel guide, der viser gæsten rundt på skibet på egen hånd til opgaver og aktiviteter. For at styre ror og sejl må der tovværk til og det kan de nye søfolk være med til at fremstille på Holmens gamle reberbane, som nu står ved Fregatten. Her blev skibets oprindelige reb også fremstillet i sin tid. Håndværk og aktiviteter fra gammel tid er først og fremmest en god oplevelse, som man kan tage med hjem sammen med den viden og de historier, der formidles.

 

Har man smag for det vilde eventyr og de vilde vover, er der også råd for det. På daglige skattejagter for børn og familier er det gæsterne selv der finder og deler den skat, der efter sigende skulle være låst nede i den såkaldte dødmandskiste under et utal af kraftige låse.

Når guldet først er indenfor rækkevide, reberbanen snurrer og kanonen er ladt, er det en smal sag for sensommerens nye matroser at erobre historien og forståelsen for livet til søs for over 100 år siden.

Der er masser af spænding, indlevelse og fornøjelse i de gamle skikke og gøremål ombord og det planen og det gamle krigsskibs strategi at alle skal kende til livet ombord og komme hjem fra ”togtet” med en række gode hyggelige og spændende oplevelser. Det er dog ikke med magt og kanoner, men med spænding og ren fornøjelse som drivkraft.

Prinsens musikkorps giver koncert på Fregatten Jylland

Såvel turister som fastboende har mulighed for at få sig en rigtig god musikalsk oplevelse, når Prinsens Musikkorps fra Holstebro giver koncert på Fregatten Jylland her i Ebeltoft, fredag den 7. august.

Musikkorpset, der tidligere hed Prinsens Livregiments Musikkorps, er godt kendt i Ebeltoft, hvor det ofte har givet koncerter og både medvirkede ved Regentparrets besøg i anledning af Ebeltofts 700-års købstadsjubilæum i 2001 og i 2009 ved åbningen af Nationalpark Mols Bjerge.

Og nu kommer Musikkorpset altså igen til Ebeltoft
Det var sådan, at et samarbejde med den tidligere Ebeltoft Kommune medførte, at musikkorpset førhen kom til Ebeltoft en gang hver sommer for at underholde på Torvet, men med kommunesammenlægningen i 2007 gled dette samarbejde ud. Sidste gang i ”den gamle konstruktion”, musikkorpset kom hertil, var således i 2006, - den gamle kommunes sidste leveår. Og musikkorpset gav ved den lejlighed udtryk for, at man gerne ville komme tilbage, hvis muligheden bød sig.

Og i 2008 år kom musikkorpset så tilbage til Ebeltoft.
Lokale kræfter tog nemlig da initiativ til en genoplivning af denne gode tradition, der dels har til formål at glæde såvel fastboende som vore mange gæster, dels at repræsentere Forsvaret overfor offentligheden.
Det var Ebeltoft Handelsstandsforening, Våbenbrødreforeningen for Ebeltoft og Omegn og Ebeltoft Marineforening, der i 2008 gik sammen om at påtage sig de forskellige værtsforpligtelser, der følger med et sådant arrangement.
Og i år gentager de 3 foreninger dette og er dermed med til for 8. gang at sikre denne oplevelse for alle, der holder af god musik.

Ekstra koncert i år

I år bliver der ydermere mulighed for at opleve Musikkorpset hele to gange, idet Musikkorpset udeover koncerten på Torvet, kl. 11.00-12.30, vil give en ekstra koncert ved Fregatten Jylland kl. 16.00.

Repertoire
Marchmusikken er central for musikkorpset, men efterhånden spilles også til et utal af forskellige koncertarrangementer, med mange af tidens populære navne som gæstesolister. Musikkorpset har et stort og alsidigt repertoire på mere end 2000 titler, der foruden den traditionelle militærmusik også omfatter alt fra klassisk musik, både den tidlige og den sene, over swing og jazz til pop, rock og hip-hop.

Militære opgaver og Civile koncerter
Prinsens Musikkorps er et af Forsvarets 3 musikkorps - de øvrige er Den Kongelige Livgardes Musikkorps i København og Slesvigske Musikkorps i Haderslev. – Derforuden har Forsvaret Søværnets Tamburkorps, der også er godt kendt i Ebeltoft.

Prinsens Musikkorps hed indtil sommeren 2005 Prinsens Livregiments Musikkorps, men med nedlæggelsen af Prinsens Livregiment overgik Prinsens Musikkorps til Jyske Dragonregiment i Holstebro. Musikkorpset har dog stadig øvefaciliteter på Skive Kaserne i eget musikhus, bygget i 2001 til Musikkorpset.
Musikkorpsets opgaver er mange, men hovedopgaven er først og fremmest at betjene Kongehuset og Forsvarets enheder. Det gøres med musik til royale besøg, parader, marchture og andet ceremoniel. Musikkorpset bruges også som Forsvarets repræsentant ved forskellige begivenheder i udlandet.
Blandt andet vil musikkorpset også kunne huskes for sin medvirken ved Prins Joachim og Prinsesse Maries bryllup, ved Prinsgemalens 75-års fødselsdag i 2009, ved Dronningens 75-års fødselsdag i år og ved Dronningens 40-års regeringsjubilæum i 2012, og vil i den forbindelse være kendt af mange fra TV.

De civile opgaver hvor Musikkorpset repræsenterer forsvaret er mangfoldige og omfatter koncerter i musikhuse, haller, skoler og kirker. I sommerperioden musiceres tillige på gågader og torve. Koncerterne arrangeres ofte i samarbejde med kommuner og lokale initiativtagere (her altså Ebeltoft Handelsstandsforening, Våbenbrødreforeningen for Ebeltoft og Omegn og Ebeltoft Marineforening).
Musikkorpset dækker et område, som i syd afgrænses af linien Århus-Ringkøbing og i nord rækker til Skagen.

En tradition er genskabt for at blive
Med Prinsens Musikkorps’ tilsagn til de 3 arrangerende foreninger om at komme til Ebeltoft igen, nu for 8. gang, må det siges, at traditionen er cementeret som en årlig begivenhed i august måned. –

De sidste 2 år har Musikkorpset – som an cadó til arrangørerne og Ebeltoft – gennemført koncerten i galla-uniformer, - og sidste år lovede de, at de også vil være i galla, når de vender tilbage i år.

Det er derfor de arrangerende foreningers håb, at alle borgere og gæster må få stor fornøjelse af koncerten, der ikke kan undgå at blive et festligt indslag i bybilledet i de 1½ time, koncerten varer.

Fregattens nyheder til lands, til vands og i luften

Sommersæsonen skydes rigtigt godt i gang med tre helt store nyheder, i form af sejlads, klatreture i riggen og den nye spændende Søfartsbog som venter gæsterne på det historiske træskib.

Som noget helt nyt kan museets gæster hele højsæsonen få sig en rigtig sejltur og nyde stilheden under de hvide sejl på fregattens historiske hjælpefartøj, barkassen. Desuden kan man med kyndig vejledning være med til at bestige Fregattens høje rigning, hvor udsigten er præcis lige så smuk fra mærs og ræer, som for 150 år siden. Den tredje nyhed er Søfartsbogen, som er en guide gennem aktiviteter og opgaver på og ved skibet, som kan løses med fast grund under fødderne.

 

Sejlads på det blå vand mellem Fregatten og Molsbjerge

Det er en speciel følelse, når den gamle barkasse lægger fra ved den lille flydebro. De tre masters hvide sejl, fyldes snart af vinden, som skubber fartøjet frem. En svag ridslen af vand under kølen og et par smæld fra de kraftige lærredssejl er det eneste der kan høres ombord, mens Fregathavnen forsvinder i sommerens varmedis. Det er en historisk oplevelse, som bestemt er alle forundt og de mange daglige ture, gør det let at være med som en del af museumsbesøget.

 

Op i den friske luft højt over byen og vigen

Turen op til masternes høje mærs er også en tur tilbage i tiden. Her kommer gæsterne helt op, hvor kun ganske få har været, siden 1864 og de aktive år på verdenshavene. Fra mærsene kan gæsterne nyde en 360 graders udsigt, der ikke findes magen til i vore dage. Fra masterne og mærsene kan hele Mols, Ebeltoft og vigen ses. Det er en helt speciel oplevelse på den usædvanlig klatremur, som man under kyndig vejledning og med sikkerhedsudstyr kan nyde i fulde drag.

 

Ombord i skibet og udstillingerne på land

Den nye Søfartsbog er en guide, der viser gennem skibets rum og historier. Opgaver og aktiviteter løses undervejs. Med Søfartsbogen, der udleveres gratis sammen med sømandskrave og hue ved indgangen, bliver gæsterne selv til søpiger, sømænd, matroser og søulke. De tre nyheder er alle tilbud ud over det sædvanlige, hvor der hver dag også  bydes på både rundvisninger, kanonshows, skud med kanonerne, skattejagter, spændende historiske aktiviteter og interaktive udstillinger.  

Masser af krudt i Fregattens Forsommerprogram

Forsommerens program har fyrretyve kanoner i ryggen, gode historier med og en række helt specielle og lærerige aktiviteter i front.

Viden fra gammel tid, historie og håndværk tvinges ikke til, men er i stedet gjort særdeles fængende og indtagende.  Det er denne strategi den tungt bevæbnede fregat i Ebeltoft har lagt. Fra og med 30. maj tager forsommerens program rigtig fart og det er både sjovt og lærerigt, når det går løs ombord på den gamle kæmpe. Rundvisningerne går dybt ned gennem skibet og dets mange historier og hemmeligheder. På de store kanonshows får man indblik i hele arsenalet af de specielle våben ombord og man kan blandt andet deltage i opladningsproceduren for de 3 tons tunge støbejernskanoner og opleve det vældige brag og ilden, når sortkrudtet antændes. Deltagelse i gamle håndværk som rebslagning og eftersøgninger efter skibets rigdomme på skattejagter er også en del af programmet. Det er historie i levende live og helt tæt på, så man får det hele med.

En guide der gør enhver til sømand og viser skibet frem. For at museumsgæsterne skal få mest muligt ud af deres besøg, er der ud over shows, underholdning og rundvisninger, gjort mulighed for at deltage som søfolk med egen søfartsbog, sømandshue og krave, som fås gratis i indgangen. Bogen er en speciel guide, der viser gæsten rundt på skibet på egen hånd til opgaver og aktiviteter. For at styre ror og sejl må der tovværk til og det kan de nye søfolk være med til at fremstille på Holmens gamle reberbane, som nu står ved Fregatten. Her blev skibets oprindelige reb også fremstillet i sin tid. Håndværk og aktiviteter fra gammel tid er først og fremmest en god oplevelse, som man kan tage med hjem sammen med den viden og de historier, der formidles.

Har man smag for det vilde eventyr og de vilde vover, er der også råd for det. På daglige skattejagter for børn og familier er det gæsterne selv der finder og deler den skat, der efter sigende skulle være låst nede i en såkaldt dødmandskiste med et utal af låse og nøgler. Når guldet først er indenfor rækkevide, reberbanen snurrer og kanonen er ladt, er det en smal sag for forsommerens nye matroser at erobre historien og forståelsen for livet til søs for over 100 år siden.

Der er masser af spænding, indlevelse og fornøjelse i de gamle skikke og gøremål ombord og det planen og det gamle krigsskibs strategi at alle skal kende til livet ombord og komme hjem fra ”togtet” med en række gode hyggelige og spændende oplevelser. Det er dog ikke med magt og kanoner, men med spænding og ren fornøjelse som drivkraft. 

Fregatten Jylland søger besætning!

-til det historiske fartøj ROBARKASSEN

Seks uger i sommersæsonen sejler Fregatten Jyllands historiske fartøj Robarkassen med museets gæster på Ebeltoft Vig. Det specielle fartøj har altid hørt til fregatten og har mellem 1862 og 1889 fragtet personel, forsyninger og andet ombord undervejs på de store togter. Sejladsen i det lille fartøj var i sin tid en kærkommen adspredelse for mandskabet ombord på fregatten – og vil nu være det for museets gæster og det mandskab som vil sejle barkassen på daglige ture sommeren over i uge 27-32

Robarkassen er godkendt af Søfartsstyrelsen til at medføre 12 passagerer, (kategori F)

Båd og rigning er lidt speciel at betjene og forudsætter instruktion. For at føre båden kræves minimum styrmandseksamen af 4. grad, det blå sundhedsbevis og et S.R.C. eller R.O.C. – radiocertifikat, samt udvidet førstehjælpskursus/førstehjælpskursus på mellem niveau.

Hvis du besidder ovenstående og ellers er udadvendt, venlig og beredt på at give museumsgæsterne en rigtig god oplevelse sammen med dig ombord på det gamle sejlskib, er dette sommerjob/sommertogt måske noget for dig?

Der er tale om flere små daglige ture og mandskabet vi søger vil sammen udgøre et lille hold, der vil kunne dække de seks sommeruger og måske opbygge et fælleskab omkring turene og arbejdet. Sejladsen er noget helt nyt, men det er meningen at den skal fortsætte de næste sæsoner.

Ansøgningsfristen er 21.maj. Send en kort motiveret ansøgning til info@fregatten-jylland.dk

Den nye Søfartsbog er et hit

Søfartsbogen er en guide gennem mange af skibets bedste historier og vildeste historier. Samtidigt er bogen en opgavesamling og en ledetråd til aktiviteter ombord på og ved verdens længste træskib. I Påsken kunne man for første gang lade sig guide rundt i de nye opgaver om gamle dage og forsøge sig med nogle af håndværkene til søs. Det er planen at Søfartsbogen efter påskens succes vil blive yderligere udvidet og være parat til sommersæsonens saltvandshungrende gæster, der søger udfordringer og oplevelser i sommerlandet. Med søfartsbogen i hånden og en sømandshue på hovedet vil museumsgæsterne komme til at få begge dele i rigt mål, når aktivitetsniveauet ved fregathavnen sommeren igennem er på sit højeste. Påsken har vist at bogen er en succes og der er dermed banet vej for en sommersæson, hvor sejlture på vigen, klatring i riggen og mange andre spændende tiltag vil supplere oplevelsen af livet til søs. 

Få den nye søfartsbog i påsken

Fregatten Jylland har præmiere på ny Søfartsbog i Påsken

Trænger man til at få tjekket op på hvor meget krudt man skal hælde i sin forladekanon, hvordan man bedst sætter sine sejl eller hvordan skibshuggerten skal svinges, Så står Fregattens beredvillige folk klar med et opfriskningskursus i hele påskeferien.

Historiske aktiviteter

De mange gøremål og discipliner ombord var tit hårde og barske i sejlskibenes tidsalder, men nu har Fregatten Jylland sørget for at de er blevet både sjove, spændende og lærerige, selv for de mindste. Man kan blandt andet fremstille sit eget tovværk, løse opgaver om bådsmandsstolen og bådsmandspibernes signaler. Trænger man i øvrigt til at få tjekket op på hvor meget krudt man skal hælde i sin forladekanon, hvordan man bedst sætter sine sejl eller hvordan huggerten skal svinges, Så står Fregattens beredvillige folk klar med et opfriskningskursus i hele påskeferien. De fleste håndværk ombord er dog fredelige, men spændende at få indblik i og endnu bedre at være med til.

Få brug for forårskræfterne, når det gode gamle sømandskab genoplives i påskeferien

Fregatten præsenterer en ny version af den populære søfartsbog. Den kommer til at giver de små og store børn spændende udfordringer på det gode skib. Når forårsolen kan mærkes i kinderne og børn og voksne har fået påskeferie ligger Fregatten Jylland hver dag med et hav af oplevelser. Med søfartsbogen i hånden og sømandshuen på hovedet kan man gå ombord en række helt nye aktiviteter og opgaver på den gamle fregat i Ebeltoft. Når vinteren var på retur i gamle dage, stod de store sejlskibe med forventningsfulde sømænd ombord til søs på nye eventyrlige togter. Museumsgæsterne kan også glæde sig til at komme ud af mørket og slippe kræfterne løs på alle søfartens aktiviteter, når det milde forårsvejr får det til at værke i kroppen af virkelyst og udlængsel. 

Ikke kun arbejde og opgaver, selvom det er forår

Som gæst kan man også få sig en oplevelse bare ved at stille og roligt at nyde udstillingerne, de daglige rundvisninger ombord og de spektakulære kanonshows, hvor alt om fortidens kamp og entringstaktikker omhyggeligt bliver gennemgået i højt humør akkompagneret af et vældigt brag fra en af de fyrretyve støbejernskanoner ombord. Med viden og knowhow ud i sømandsskab og kanonbetjening er man godt rustet den dag lange John Silver og hans bande lægger til i nærheden. Indtil da kan man også bruge sin nye viden på at opspore nøglerne til en vældig gylden skat, på en spændende daglig skattejagt og rundvisning gennem skibets kringelkroge specielt for børn.

Historie og eventyr

Det er tanken at man, bortset fra de hyggelige oplevelser, får en god portion viden om de historiske håndværk og livet til søs for over hundrede år siden med sig hjem. Desuden er der en pæn portion godt råmateriale til børns fantasi, at hente i de historiske omgivelser. Påskeferien på Fregatten Jylland byder både på udfoldelse, historisk viden og lidt af de eventyr, som de fleste heller ikke vil være foruden. 

Tillykke til Jørgen Petersen 80 år

Tidligere direktør Jørgen Petersen fylder nu 80 år. 22 af dem har han brugt på at redde, restaurere og indsamle hårdt trængte midler til Fregattens Jyllands overlevelse. Han var med da skibet blev trukket ind i tørdokken, da det store restaureringsarbejde blev indledt og da undermasterne blev isat i 1992. Fregatten har været overordentligt godt tjent med at have haft Petersen som rorgænger. Det har krævet både mod og kræfter at få det gamle skib hjulpet på vej gennem restaurering og løbende vedligehold til det flotte resultat, som de færreste i starten turde tro på.

Ved overdragelsen efter den store restaurering i 1994 var man meget glade for at kunne overlade skibets fortsatte skæbne i direktør Petersens hænder, som Mærsk Mc-Kinney Møller også lagde vægt på ved markeringen af færdigrestaureringen:

 ”Fregatten er nu genopstået og er i god stand. Den vedligeholder imidlertid ikke sig selv, og det er dejligt, at der er en god institution med en interesseret protektor og en aktiv, meget aktiv direktør, med bred dansk opbakning til fremover at sørge derfor.”

Fregatten Jylland vil derfor i største respekt og taknemlighed ønske fødselaren stort tillykke med de 80 år.

Museet har åbent, og der er masser af nyt krudt i 2015!

Sæsonen startede i vinterferien med smagsprøver på skibskosten, men provianten er ikke det eneste, der er lastet til den nye sæson. Hele foråret er fyldt med spændende tiltag, aktiviteter og udstillinger. Marts måned er det sidste chance for at se det historiske vintertag i år, for allerede til påske skinner solen igen på dæks-plankerne. I påsken og sommeren igennem vil en ny spændende søfartsbog udfordre museets gæster i sejlsætning, kanonbetjening og meget andet godt gammelt sømandskab. Helligdags-ferierne byder blandt andet på indblik i bådbygningens gamle håndværk og en ny udstilling om syv af heltene fra Helgolandsbugten og deres videre færd efter krigen i 1864. Det er syv meget forskellige historier, der både tager os med til landets små samfund og til de helt store begivenheder i det 19. århundrede.

Sommeren og resten af året venter der mange store oplevelser både på museet, fregathavnen, skibet og vigen, hvor, rundvisninger, udstillinger, skattejagter, klatreture i masterne og sejlture er nogle af dem. Med til det hele hører skibets last af sortkrudt og du er ikke i tvivl, når du får de gamle 30 punds kanoner at høre. Hold dig for ørene og vær med hvor det hele sker – for skibet er lastet med masser af oplevelser i 2015.

Fregatten Jylland åbner igen til Vinterferien

Det er endelig blevet rigtig vinter og tid for verdens længste træskib at restituere sig inden den aktive vinterferie ombord. 

Som alle de gode gamle sejlskibe, der nok så kampklare med fyldte krudtmagasiner, nyslebne huggerter og veltrænede besætninger, må fregatten også gå i vinterhi og restituere. Nu må alt efterses, pudses op og repareres inden skolernes vinterferie i uge 7, hvor skibet igen vågner. 

Det slagkraftige skib slumrer under sit vintertag indtil da, men kan dog beses og besøges af forudbestilte grupper, der til gengæld har hele herligheden for sig selv. Skibet og museet er altså lukket indtil lørdag 7. februar, hvor Vinterferien starter

Julen på Havet: Fri entré for alle Syddjurs Kommunes borgere 1.-23. december

I december måned kan fregatten endelig byde velkommen under det nye vintertag. I udstillingshal og ombord på skibet er der pyntet op til jul og alle kan her komme lidt på afstand af juleræset og drømme sig tilbage til de gode gamle dage, hvor der var tovværk og kanoner til. Mange af de juletraditioner som vi i dag dyrker, blev formet i de dage hvor fregatten blev bygget. Da skibet skulle prøve sine egenskaber af på de første større togter sad H. C. Andersen og flettede det allerførste julehjerte og Johan Krohn forfattede versene til Peters Jul. Det var også ved den tid at juletræet var ved at blive almindeligt i de danske hjem.

I snart 120 år har skibet været foruden sit rigtige oprindelige tag. Skibets tag var oprindeligt en del af dets udstyr og lå opmagasineret på Holmen i sommermånederne indtil det hvert år inden vinter blev monteret. Det kom i brug mange gange i de hårde vintre, hvor fregatten ikke befandt sig i det noget lunere Dansk Vestindien på denne årstid. Efter små 20 år i 1881 måtte det amovible tag fornys og Holmens håndværkere byggede et nyt magen til, der beskyttede skibet i de sidste aktive år. Siden har skibet været under forskellige former for tag i træ, eternit og blik. Dette nye historiske tag er derimod en rigtig og værdig efterfølger til de to første og opskriften er den samme. Hårdt slid, kraftigt kernetræ og svære udregninger.

Da Kommunens borgere nu 1.-23. december har fri entré til museum og skib, kan det nye tag og rummet under det besøges og beundres mens man nyder museum og skib, der er pyntet op til jul. 

Kaptajn O. C. Hammer – en ensom søhelt fra 1864

Otto Christian Hammer blev født i 1822. 15 år gammel blev han kadet i Søværnet. Han tilbragte en stor del af sin ungdom ved Vestafrika, i Caribien og ved Sydamerikas kyster. Han var løjtnant under treårskrigen 1848-50. Nordfrisland, Høyer og de sydlige vadehavsøer blev i 1850 erobret af en styrke, som var under Hammers ledelse. Samme år blev Hammer udnævnt som inspektør for Hertugdømmernes vestkyst.

O.C. Hammer formåede med en styrke på kun 150 mand, otte ro-kanonbåde, et fyrskib og to små dampskibe at afvise østrigernes talrige erobringsforsøg på de 13 danske vadehavsøer der strakte sig 110 km langs hertugdømmernes vestkyst. Han overgav sig først som følge af en østrigsk krigslist og manglede opbakning fra marineministeriet d. 18. juli. Det var dagen før krigshandlingerne indstilledes i 1864.

Som mange af de andre mænd der udkæmpede krigen på havet for Danmark fik Hammer den kolde skulder af de danske politikere efter krigen. Hammer kom i tysk krigsfangeskab d. 19. juli 1864. Han blev dog løsladt efter en måned. Tilbage i København blev han indvalgt i Rigsrådets Landsting og han modtog en æressabel fra den dansksindede befolkning på Vadehavsøerne.

Marineminister Otto Lütken havde heller ikke glemt ham. 28. oktober modtog Hammer en skrivelse fra Ministeriet, der meddelte ham, at han var afskediget fra sin stilling som krydstold- samt fyr- og vagerinspektør for monarkiets vestkyst. Begrundelsen blev angivet til at være, at hertugdømmerne ikke længere var en del af monarkiet. Hammer modtog ikke nogen officiel påskønnelse af sin indsats, og stod i efteråret 1864 uden noget forsørgelsesgrundlag.

Hammer etablerede derpå et privat fiskeriselskab, og gav sig til at fange hvaler ved Island. I 1882 anlagde han som 60årig et savværk i Jämtland i Sverige, som han drev til sin død i 1892.

Ved sit enestående lederskab og sine fremragende militære aktioner, gav Hammer Danmark en mulighed for at etablere en flankestilling ved den efterhånden helt tysk besatte jyske halvø. Hammer gav endvidere flåden mulighed for at opretholde en tilstedeværelse i Nordsøen, hvis man havde ønsket det. Han mødte dog ingen lydhørhed fra sine foresatte i Marineministeriet. Her fandt man kun anledning til af egen drift at henvende sig til Hammer, når han skulle irettesættes for at have udvist initiativ og handlekraft. Det var ikke en adfærd man tolererede i Marineministeriet. Marineminister Lütken gik mere op i at følge kommandovejene end i at føre krig.

Man kan læse mere om kaptajn O. C. Hammer i Benno Blæsilds nye bog: Krigen på havet 1864 – omkring Jylland, der udkommer på forlaget Hovedland i overmorgen, d. 29. oktober.

Peter Christian Holm - Urokkelig søhelt fra 1864

Fregatten Jyllands kaptajn under slaget ved Helgoland hed Peter Christian Holm. Han var 57 år, og en erfaren søofficer. Han havde personlige krigserfaringer fra treårskrigen. Desuden havde han under fransk krigstjeneste 1828-1833 deltaget i erobringen af Algier og Arkona.

P. C. Holm var ud af en gammel søofficersslægt. Hans far var kaptajn Hans Peter Holm, som var chef for flåden i Norge under englandskrigene. Da P.C. Holm var 5 år gammel, druknede hans far under forsøget på om vinteren at sejle fra Norge til Danmark i en åben jolle.

Trods en haltende gang, som stammede fra et brækket lårben i årene under fransk krigstjeneste, var Holm altid midt i begivenhedernes centrum.  Hans ro syntes urokkelig. Det kom til udtryk under slaget ved Helgoland. Under hele slaget stod kaptajn Holm med kikkerten for øjnene på kommandobroen og fulgte kampens udvikling. Da en kanonkugle, som strejfede Holms, øre slog messingråberen ud af adjudanten, løjtnant Paulsens hånd, hvilket fik Paulsen til at gå ned i knæ, var Holms eneste reaktion at tage kikkerten fra øjnene og over den ene skulder meddele: ”Ikke dukke dem Paulsen! Det ser ikke godt ud for folkene.”

Ingen af Jyllands besætningsmedlemmer havde opdaget det; men Holm havde høj feber under slaget ved Helgoland. I de nærmeste dage efter søslaget fik han det gradvist dårligere. Kort efter et forgæves forsøg på at komme i audiens hos marineminister Lütken efter Nordsøeskadrens ankomst til København d. 16. maj 1864, måtte Holm sygemelde sig. Han døde d. 2. oktober 1864.

På Holmens kirkegård står en mindesten over P. C. Holm. På den står blandt andet: ”Djærv, Trofast, Kærlig. Fregatten Jyllands besætning satte sin chef denne mindesten.”

P.C. Holm var far til orlogskaptajn Gustav Holm, den verdensberømte grønlandsforsker. Som trænet søofficer blev Gustav Holm sat i spidsen for Konebådsekspeditionen der i 1883 til 1885 udforskede Østgrønlands kyst.

Man kan læse mere om P.C. Holm og hans besætnings oplevelser under krigen i 1864 i Benno Blæsilds nye bog: Krigen på havet – 1864 omkring Jylland, der udkommer om 5 dage, d. 29. oktober på forlaget Hovedland.

Hans Henrik Koch (kaldet Henny) – H.C. Andersens gode ven og søhelt fra 1864

Hans Henrik Koch var 28 år i 1864. Han var en erfaren søløjtnant. Han var begyndt som kadet i Søværnet allerede som 7årig. Han deltog som 12 til 14årig som kadet i treårskrigen.

Under slaget ved Helgoland var det Hans Henrik Kochs opgave at måle afstanden til fjenden og give resultatet videre til overkanoneren.  I praksis skete det ved, at han stod på en lille forhøjning ved skibssiden kaldet røstet. Derfra kunne han se over rælingen og måle afstanden med en optisk afstandsmåler.

Hans Henrik Koch fik livsvarige mén af slaget ved Helgoland, hvilket gjorde stærkt indtryk på hans gode ven eventyrdigteren H.C. Andersen, som sammen med tusindvis af københavnere var ilet til havnen for at tage imod Nordsøeskadren, da den vendte tilbage efter søslaget. H. C. Andersen huskede det således:

”Paa Jylland saae jeg Henny Kock hilsede, fik Gjenhilsen, blev rørt til Taarer og saa hører jeg siden han slet ikke har seet mig. Klokken blev tre før jeg kom i Land, jeg gik ud til Kocks i Haab om at Henny kom og da vilde blive der til Middag, han kom og jeg hørte at det ikke havde været Tilfældet at Aurora havde bragt dem Hilsen. De havde i Nordsøen hørt at den østeriske Eskadre laae ved Helgoland, derfor vendte de tilbage og gik imod den, den skjød da først. Henny havde faaet Plads paa Balkonen uden paa Skibet for at iagttage; han var næste Dag aldeles døv paa det ene Øre af Kanonskud.”

Mens den øvrige besætning fik det meste af hørelsen tilbage efter et par uger, så forblev Hans Henrik Koch permanent døv på det ene øre, og også hørelsen på det andet øre blev med tiden temmelig ringe.

Den manglende hørelse forhindrede ikke Koch i at gå i den franske flådes tjeneste umiddelbart efter krigen i 1865 til 1868. Han var næstkommanderende på fregatten Tordenskiold, da den i 1870-72 udlagde det første telegrafkabel fra Europa til Kina.

Blandt sine personlige venner talte Hans Henrik Koch ud over H. C. Andersen kronprins Frederik (VIII). Han ledsagede i 1869 kronprinsen til Stockholm som kavaler i anledning af kronprinsens bryllup.

Hans Henrik Koch blev udnævnt til kontreadmiral i 1893 og viceadmiral i 1897. Hørelsen var dog blevet så dårlig, at han i 1899 måtte tage sin afsked. Han døde i 1905.

Man kan læse mere om Henni Kochs oplevelser på fregatten Jylland under krigen i 1864 i Benno Blæsilds nye bog: Krigen på Havet – omkring Jylland 1864, der udkommer på forlaget Hovedland om 8 dage, d. 29. oktober.