Nykredits Fond støtter unik kunstudstilling på Fregatten Jylland

I 2019 kan publikum på Fregatten Jylland opleve den unikke udstilling ”JYLLAND PÅ JYLLAND – kunsten går ombord”, hvor 18 kunstnere fra Kunstnersammenslutningen Jylland har skabt værker, der fortolker Fregatten Jyllands dramatiske historie som krigsskib, sømandslivet ombord og skibskonstruktionen.

Takket være Nykredits Fond, som er en af støttegiverne til kunstudstillingen med en flot støtte på 100.000 kr., er de med til at gøre det muligt at realisere denne unikke kunstudstilling på én af Danmarks mest markante kulturinstitutioner, Fregatten Jylland.

”Vi støtter kunstudstillingen og Fregatten Jylland, fordi de har engageret en bred kreds af interessenter i et fællesskab mellem medarbejderne og de deltagende kunstnere, der udvikler nye formater og kompetencer for udstillingsproduktion og formidling” fortæller formand i Nykredits Fond Nina Smith.

Med dyb respekt for fregattens status som kulturarv, er det målet med dette unikke tværfaglige partnerskab i krydsfeltet mellem historien, håndværk og kunst at gentænke mulighederne for at sætte Fregatten Jyllands stærkt forankrede kulturhistoriske institution i en nutidig kontekst, og hermed åbne op for nye aktuelle og relevante fortolkninger af de mange historier, som skibet er ladet med. 

Udstillingen vises fra den 15. juni – 20. oktober.

Deltagende kunstnere:
Randi og Katrine, Henrik Menné, Milena Bonifacini, Marianne Hesselbjerg, Marianne Jørgensen, Leif Kath, Jette Gejl, Erland Knudssøn Madsen, Jesper Rasmussen, Kurt Tegtmeier, Eva Öhrling, Sophus Ejler Jepsen, Jacob Tækker, Anders Bonnesen, Lise Nørholm, Sonja Lillebæk Christensen, Mogens Gissel.

Læs mere om Fregatten Jylland her.

Kunstnerne Randi og Katrines udstilling ombord på Fregatten Jylland

Kunstnerne Randi og Katrines udstilling ombord på Fregatten Jylland