Landsoldater og dansk løsen

Festlighederne på Søværnets dag og markeringen af 150 året for Slaget ved Helgoland indledes med en farvestrålende marchkolonne og den særlige danske salut ”Det Danske Løsen”.

Alle messingknapper og støvler er pudset til de skinner, når marchen i Ebeltoft starter fra Sundhedscentret klokken 10:00. Søværnets Tamburkorps fører an, fulgt af Faneborg, Søværnets Honnør Kommando og omkring 100 historiske landsoldater. Man vil se sig hensat til tiden omkring 1864, når de mange soldater i historiske uniformer marcherer gennem Ebeltofts gamle brostensbelagte gader mod torvet, hvorfra optoget går mod Fregatten Jylland. Her giver tambourkorpset tattoo omkring klokken 11:00. Søværnets Tambourkorps Tattoo er en spektakulær opvisning i eksercits, hvor hver eneste bevægelse er nøje afstemt og indøvet. Den flotte scenografi har mange traditioner og formens rødder kan dateres så langt tilbage som til Trediveårskrigen og starten af 1600tallet.

 

Søværnets enheder og Kongeskibet vil ligge klar i Ebeltoft Vig og i Fregat-havnen. Herfra vil salutten ”Det Danske Løsen” blive afgivet omkring klokken 11:45, mens H.K.H. Prins Henrik ankommer til Fregatten med kongelig Chalup. Ligesom eksercitsen er salutten også en gammel tradition. I Danmark blev den første kanonsalut afholdt ved Frederik 2.s kroning i København år1559. Det danske løsen er et signal til andre skibe og garnisoner i land, der tilkendegiver fredelige hensigter og at man er et dansk orlogsfartøj. Løsenet består af tre skud som igen besvares af den anden part. Denne landekode for orlogsskibe blev indført på Christian 4.s tid, hvor også kongens gæster fik denne særlige salut.

Den 9. maj i Ebeltoft er det den danske flådes hidtil største skibstype, nemlig den splinternye Niels Juel af Iver Huitfeldt-klassen som fra Vigen afgiver salutten med sine slagkraftige moderne kanoner, besvaret af Jyllands gamle skibskanoner, model 1830 på fregathavnen. Hilsenen mellem de to skibe er også noget særligt, da ”Jyllands” søsterskib, i slaget ved Helgoland, også hed ”Niels Juel”. Nu mødes de igen til lyden af den salut, som har runget ud over de danske fjorde, havne og besiddelser, ved særlige lejligheder, de sidste 400 år.

 Festlighederne fortsætter resten af dagen og weekenden for de besøgende, blandt andet med genopførelsen af Slaget ved Helgoland, krigsspil, sortkrudtskytter, nye udstillinger og meget mere.