Henrik Jørgen Marcher – den kunstneriske kriger fra 1864

Den 28årige løjtnant Marcher havde været i søværnet i 15 år, da han deltog i slaget ved Helgoland.

Han var søn af forpagteren på den sjællandske herregård Trudsholm. Gennem hele livet havde han været splittet mellem at følge sin kærlighed til livet på havet, og en indre trang til at følge et kald som kunstmaler.

Om formiddagen d. 9. maj 1864 var Marcher vagtchef på fregatten Jylland. Han skrev i logbogen:  ”Kl. 8: Pejling Seesand Baake N 50 Ø. Pelworm Kirke pejling N 88Ø på vagten. Sendte 20 tønder kul ombord i Heimdal. Klokken 9 1/2 – 10 Kanonexercits. Halvbefaren nr. 444 J. Møller afgik til Heimdal, fik igen usøvant R. Sørensen, 7. distrikt. Nedtog bramræerne. Klokken 1.30 gjorde klart skib.” Så kort og prosaisk kan et søslag beskrives.

Løjtnant Marcher er den eneste danske sømand, som blev fotograferet i det tøj han havde på under slaget. Han var iført et par veltjente holmens benklæder og sin gamle jakke, som han vist nok var blevet konfirmeret i. Nu var den slidt og uformelig, og ærmerne stumpede midt på underarmene. Under jakken havde han en strikket blå sømandstrøje. Ovenud af trøjen omkring hans tynde hals stak en ulastelig hvid skjorte med høj flip og sort halsbind. På fødderne havde han et par langskaftede brune støvler. Det eneste militære over hans fremtoning var den krøllede officerskasket og et slidt gammel læderrem om hans liv, hvorfra hans officerssabel, patrontaske og en seksløber hang.

Selv om Marchers korte optegnelse logbogen lyder udramatisk, så kom han til at deltage i slaget der, hvor det gik hedest til. En østrigsk granat bragede gennem skibssiden ved kanon nr. 4, hvor Marcher var kvartermester. Kanondækket forsvandt i en røgsky og en byge af livsfarlige træsplinter fløjtede mellem søfolkene. Efterhånden som røgen lettede, kunne de omkringstående se, at fire matroser lå blødende på dækket. To af dem var døde. Løjtnant Marcher stod midt i blandt de stærkt blødende mænd. Blodet drev fra ansigt og bukser. Den gamle uformelige jakke var gennemvædet på hele ryggen. Marcher gav sig straks til at skaffe førstehjælp til de sårede samtidig med, at han fik organiseret nye sømænd til kanonerne. Det gik efterhånden op for de andre, at det ikke var Marchers eget blod. Faktisk havde han ikke selv opdaget, hvordan han så ud, før end kampen var forbi.

Efter slaget ved Helgoland blev Marcher udnævnt til chef for bombekanonbåden Baagø, som han imidlertid måtte sprænge i luften, for at den ikke skulle falde i hænderne på preusserne under slaget om Als, d. 29. juni.

Marchers flegmatiske fremtoning skjulte, at han led af tuberkulose. Krigens strabadser gjorde ikke Marchers tilstand bedre, og han døde ugift i 1867 kun 31 år gammel. 

Man kan læse mere om løjtnant Henrik Jørgen Marcher i Benno Blæsilds bog Krigen på Havet – omkring Jylland 1864, der udkommer på forlaget Hovedland om 13 dage, d. 29. oktober.

Følg de daglige opdateringer