Den nye Søfartsbog er et hit

Søfartsbogen er en guide gennem mange af skibets bedste historier og vildeste historier. Samtidigt er bogen en opgavesamling og en ledetråd til aktiviteter ombord på og ved verdens længste træskib. I Påsken kunne man for første gang lade sig guide rundt i de nye opgaver om gamle dage og forsøge sig med nogle af håndværkene til søs. Det er planen at Søfartsbogen efter påskens succes vil blive yderligere udvidet og være parat til sommersæsonens saltvandshungrende gæster, der søger udfordringer og oplevelser i sommerlandet. Med søfartsbogen i hånden og en sømandshue på hovedet vil museumsgæsterne komme til at få begge dele i rigt mål, når aktivitetsniveauet ved fregathavnen sommeren igennem er på sit højeste. Påsken har vist at bogen er en succes og der er dermed banet vej for en sommersæson, hvor sejlture på vigen, klatring i riggen og mange andre spændende tiltag vil supplere oplevelsen af livet til søs.