Fregatten Jylland åbner igen til Vinterferien

Det er endelig blevet rigtig vinter og tid for verdens længste træskib at restituere sig inden den aktive vinterferie ombord. 

Som alle de gode gamle sejlskibe, der nok så kampklare med fyldte krudtmagasiner, nyslebne huggerter og veltrænede besætninger, må fregatten også gå i vinterhi og restituere. Nu må alt efterses, pudses op og repareres inden skolernes vinterferie i uge 7, hvor skibet igen vågner. 

Det slagkraftige skib slumrer under sit vintertag indtil da, men kan dog beses og besøges af forudbestilte grupper, der til gengæld har hele herligheden for sig selv. Skibet og museet er altså lukket indtil lørdag 7. februar, hvor Vinterferien starter

Julen på Havet: Fri entré for alle Syddjurs Kommunes borgere 1.-23. december

I december måned kan fregatten endelig byde velkommen under det nye vintertag. I udstillingshal og ombord på skibet er der pyntet op til jul og alle kan her komme lidt på afstand af juleræset og drømme sig tilbage til de gode gamle dage, hvor der var tovværk og kanoner til. Mange af de juletraditioner som vi i dag dyrker, blev formet i de dage hvor fregatten blev bygget. Da skibet skulle prøve sine egenskaber af på de første større togter sad H. C. Andersen og flettede det allerførste julehjerte og Johan Krohn forfattede versene til Peters Jul. Det var også ved den tid at juletræet var ved at blive almindeligt i de danske hjem.

I snart 120 år har skibet været foruden sit rigtige oprindelige tag. Skibets tag var oprindeligt en del af dets udstyr og lå opmagasineret på Holmen i sommermånederne indtil det hvert år inden vinter blev monteret. Det kom i brug mange gange i de hårde vintre, hvor fregatten ikke befandt sig i det noget lunere Dansk Vestindien på denne årstid. Efter små 20 år i 1881 måtte det amovible tag fornys og Holmens håndværkere byggede et nyt magen til, der beskyttede skibet i de sidste aktive år. Siden har skibet været under forskellige former for tag i træ, eternit og blik. Dette nye historiske tag er derimod en rigtig og værdig efterfølger til de to første og opskriften er den samme. Hårdt slid, kraftigt kernetræ og svære udregninger.

Da Kommunens borgere nu 1.-23. december har fri entré til museum og skib, kan det nye tag og rummet under det besøges og beundres mens man nyder museum og skib, der er pyntet op til jul. 

Kaptajn O. C. Hammer – en ensom søhelt fra 1864

Otto Christian Hammer blev født i 1822. 15 år gammel blev han kadet i Søværnet. Han tilbragte en stor del af sin ungdom ved Vestafrika, i Caribien og ved Sydamerikas kyster. Han var løjtnant under treårskrigen 1848-50. Nordfrisland, Høyer og de sydlige vadehavsøer blev i 1850 erobret af en styrke, som var under Hammers ledelse. Samme år blev Hammer udnævnt som inspektør for Hertugdømmernes vestkyst.

O.C. Hammer formåede med en styrke på kun 150 mand, otte ro-kanonbåde, et fyrskib og to små dampskibe at afvise østrigernes talrige erobringsforsøg på de 13 danske vadehavsøer der strakte sig 110 km langs hertugdømmernes vestkyst. Han overgav sig først som følge af en østrigsk krigslist og manglede opbakning fra marineministeriet d. 18. juli. Det var dagen før krigshandlingerne indstilledes i 1864.

Som mange af de andre mænd der udkæmpede krigen på havet for Danmark fik Hammer den kolde skulder af de danske politikere efter krigen. Hammer kom i tysk krigsfangeskab d. 19. juli 1864. Han blev dog løsladt efter en måned. Tilbage i København blev han indvalgt i Rigsrådets Landsting og han modtog en æressabel fra den dansksindede befolkning på Vadehavsøerne.

Marineminister Otto Lütken havde heller ikke glemt ham. 28. oktober modtog Hammer en skrivelse fra Ministeriet, der meddelte ham, at han var afskediget fra sin stilling som krydstold- samt fyr- og vagerinspektør for monarkiets vestkyst. Begrundelsen blev angivet til at være, at hertugdømmerne ikke længere var en del af monarkiet. Hammer modtog ikke nogen officiel påskønnelse af sin indsats, og stod i efteråret 1864 uden noget forsørgelsesgrundlag.

Hammer etablerede derpå et privat fiskeriselskab, og gav sig til at fange hvaler ved Island. I 1882 anlagde han som 60årig et savværk i Jämtland i Sverige, som han drev til sin død i 1892.

Ved sit enestående lederskab og sine fremragende militære aktioner, gav Hammer Danmark en mulighed for at etablere en flankestilling ved den efterhånden helt tysk besatte jyske halvø. Hammer gav endvidere flåden mulighed for at opretholde en tilstedeværelse i Nordsøen, hvis man havde ønsket det. Han mødte dog ingen lydhørhed fra sine foresatte i Marineministeriet. Her fandt man kun anledning til af egen drift at henvende sig til Hammer, når han skulle irettesættes for at have udvist initiativ og handlekraft. Det var ikke en adfærd man tolererede i Marineministeriet. Marineminister Lütken gik mere op i at følge kommandovejene end i at føre krig.

Man kan læse mere om kaptajn O. C. Hammer i Benno Blæsilds nye bog: Krigen på havet 1864 – omkring Jylland, der udkommer på forlaget Hovedland i overmorgen, d. 29. oktober.

Peter Christian Holm - Urokkelig søhelt fra 1864

Fregatten Jyllands kaptajn under slaget ved Helgoland hed Peter Christian Holm. Han var 57 år, og en erfaren søofficer. Han havde personlige krigserfaringer fra treårskrigen. Desuden havde han under fransk krigstjeneste 1828-1833 deltaget i erobringen af Algier og Arkona.

P. C. Holm var ud af en gammel søofficersslægt. Hans far var kaptajn Hans Peter Holm, som var chef for flåden i Norge under englandskrigene. Da P.C. Holm var 5 år gammel, druknede hans far under forsøget på om vinteren at sejle fra Norge til Danmark i en åben jolle.

Trods en haltende gang, som stammede fra et brækket lårben i årene under fransk krigstjeneste, var Holm altid midt i begivenhedernes centrum.  Hans ro syntes urokkelig. Det kom til udtryk under slaget ved Helgoland. Under hele slaget stod kaptajn Holm med kikkerten for øjnene på kommandobroen og fulgte kampens udvikling. Da en kanonkugle, som strejfede Holms, øre slog messingråberen ud af adjudanten, løjtnant Paulsens hånd, hvilket fik Paulsen til at gå ned i knæ, var Holms eneste reaktion at tage kikkerten fra øjnene og over den ene skulder meddele: ”Ikke dukke dem Paulsen! Det ser ikke godt ud for folkene.”

Ingen af Jyllands besætningsmedlemmer havde opdaget det; men Holm havde høj feber under slaget ved Helgoland. I de nærmeste dage efter søslaget fik han det gradvist dårligere. Kort efter et forgæves forsøg på at komme i audiens hos marineminister Lütken efter Nordsøeskadrens ankomst til København d. 16. maj 1864, måtte Holm sygemelde sig. Han døde d. 2. oktober 1864.

På Holmens kirkegård står en mindesten over P. C. Holm. På den står blandt andet: ”Djærv, Trofast, Kærlig. Fregatten Jyllands besætning satte sin chef denne mindesten.”

P.C. Holm var far til orlogskaptajn Gustav Holm, den verdensberømte grønlandsforsker. Som trænet søofficer blev Gustav Holm sat i spidsen for Konebådsekspeditionen der i 1883 til 1885 udforskede Østgrønlands kyst.

Man kan læse mere om P.C. Holm og hans besætnings oplevelser under krigen i 1864 i Benno Blæsilds nye bog: Krigen på havet – 1864 omkring Jylland, der udkommer om 5 dage, d. 29. oktober på forlaget Hovedland.

Hans Henrik Koch (kaldet Henny) – H.C. Andersens gode ven og søhelt fra 1864

Hans Henrik Koch var 28 år i 1864. Han var en erfaren søløjtnant. Han var begyndt som kadet i Søværnet allerede som 7årig. Han deltog som 12 til 14årig som kadet i treårskrigen.

Under slaget ved Helgoland var det Hans Henrik Kochs opgave at måle afstanden til fjenden og give resultatet videre til overkanoneren.  I praksis skete det ved, at han stod på en lille forhøjning ved skibssiden kaldet røstet. Derfra kunne han se over rælingen og måle afstanden med en optisk afstandsmåler.

Hans Henrik Koch fik livsvarige mén af slaget ved Helgoland, hvilket gjorde stærkt indtryk på hans gode ven eventyrdigteren H.C. Andersen, som sammen med tusindvis af københavnere var ilet til havnen for at tage imod Nordsøeskadren, da den vendte tilbage efter søslaget. H. C. Andersen huskede det således:

”Paa Jylland saae jeg Henny Kock hilsede, fik Gjenhilsen, blev rørt til Taarer og saa hører jeg siden han slet ikke har seet mig. Klokken blev tre før jeg kom i Land, jeg gik ud til Kocks i Haab om at Henny kom og da vilde blive der til Middag, han kom og jeg hørte at det ikke havde været Tilfældet at Aurora havde bragt dem Hilsen. De havde i Nordsøen hørt at den østeriske Eskadre laae ved Helgoland, derfor vendte de tilbage og gik imod den, den skjød da først. Henny havde faaet Plads paa Balkonen uden paa Skibet for at iagttage; han var næste Dag aldeles døv paa det ene Øre af Kanonskud.”

Mens den øvrige besætning fik det meste af hørelsen tilbage efter et par uger, så forblev Hans Henrik Koch permanent døv på det ene øre, og også hørelsen på det andet øre blev med tiden temmelig ringe.

Den manglende hørelse forhindrede ikke Koch i at gå i den franske flådes tjeneste umiddelbart efter krigen i 1865 til 1868. Han var næstkommanderende på fregatten Tordenskiold, da den i 1870-72 udlagde det første telegrafkabel fra Europa til Kina.

Blandt sine personlige venner talte Hans Henrik Koch ud over H. C. Andersen kronprins Frederik (VIII). Han ledsagede i 1869 kronprinsen til Stockholm som kavaler i anledning af kronprinsens bryllup.

Hans Henrik Koch blev udnævnt til kontreadmiral i 1893 og viceadmiral i 1897. Hørelsen var dog blevet så dårlig, at han i 1899 måtte tage sin afsked. Han døde i 1905.

Man kan læse mere om Henni Kochs oplevelser på fregatten Jylland under krigen i 1864 i Benno Blæsilds nye bog: Krigen på Havet – omkring Jylland 1864, der udkommer på forlaget Hovedland om 8 dage, d. 29. oktober.

Løjtnant Sophus Johannes Paulsen: Helt og hundeejer fra 1864

Den 24årige løjtnant S. J. Paulsen, var søn af amtsforvalter Carl Ludvig Paulsen. Han voksede op i sin bedstefars grossererhjem i Nakskov inden han i 1860 blev optaget i Søværnet.

På billedet står Paulsen med en messingråber i hånden. Den er ikke uden betydning, for under slaget ved Helgoland stod Paulsen på kommandobroen ved siden af skibschef Holm. Hans opgave var at videregive chefen ordrer ved hjælp af råberen. Da kampen var på sit højeste strejfede en kanonkugle skibschef Holms øre. Men da han havde set kanonkugle komme, nåede han at flytte hovedet. Paulsen havde lige modtaget en ny ordre, og havde derfor med råberen for munden vendt sig 90 grader. Han opdagede derfor ikke faren. Ikke før kanonkuglen ramte råberen, så Paulsen kun stod med håndtaget mellem fingrene. Instinktivt sank Paulsen ned på hug. Uden at vende sig hvislede Holm over skulderen: ”Ikke dukke dem Paulsen! Det ser ikke godt ud for folkene!” Ikke underligt, at Paulsen havde råberen med, da han umiddelbart efter slaget stillede op til gruppebillede.

Næsten samtidig med at Paulsen mistede sin råber, gennemborede en granat hans kahyt uden at eksplodere. Men Paulsens hund, som lå på hans køje, blev så forskrækket, at den nedkom med to hvalpe, som besætningen senere døbte Jylland og Schwarzenberg.

S. J. Paulsen fortsatte som officer i Søværnet efter krigen, men han blev kun 46 år.

Du kan læse mere om Paulsen i Benno Blæsilds nye bog: Kampen på havet – omkring Jylland 1864, som udkommer på forlaget Hovedland om 8 dage, d. 29. oktober.

Peter Ferdinand Giødesen – batterichefen som skrev sine oplevelser ned

Det 35årige batterichef på fregatten Jylland var en garvet sømand under slaget ved Helgoland. Peter F. Giødesen var søn af en søofficer, og han blev kadet i søværnet allerede som 12årig. Under treårskrigen var han med blandt andet korvetten Galathea og linieskibet Skiold på blokade i Østersøen. I 1857-58 var han kommandant på fæstningen Christiansø.

Giødesen var 3. kommanderende på fregatten Jylland under slaget ved Helgoland og havde kommandoen over batteridækkets kanoner. Han overlevede mirakuløst, at en østrigsk granat brød gennem skibssiden og eksploderede kun et par meter fra ham. Umiddelbart efter søslaget nedskrev han sine oplevelser under kampen ligesom han udførte et maleri af den afgørende fase af søslaget.

Efter krigen fortsatte Giødesen sin karriere i Søværnet. I 1867-68 var han med korvetten Dagmar i Brasilien og Vestindien. I 1868 blev han udnævnt til orlogskaptajn. I1883 fik han sin afsked på grund af alder hvorefter han blev kommandant i Nyboder. Giødesen var formand for Sømandsforeningen af 1856, og han sad 1889-1905 i sømandsstiftelsen Bombebøssens direktion, I perioden1876-94 var han medlem af Kbh.s borgerrepræsentation og medlem af sø- og handelsretten i København samt redaktør af Nationaltidendes søfartstidende. Han udgav mindeskrifter over Iver Huitfeldt (1885) og Henrik Gerner (1888).

Man kan læse mere om Løjtnant Giødesens oplevelser under slaget ved Helgoland i Benno Blæsild nye bog: Krigen på havet – Omkring Jylland 1864, der udkommer på forlaget Hovedland om 9 dage, d. 29. oktober.

Søren Jensen Trane - søhelt og medicinsk mirakel fra 1864

Sygeoppasser Søren Trane var en 24 år, da han deltog i slaget ved Helgoland ombord på fregatten Jylland. Han var værnepligtig, og fisker fra Skagen. Da han aldrig havde sejlet udenfor Nordsøen blev han opført i lægsrullen som halvbefaren matros.

 

Sammen med de øvrige fem sygeoppassere gav Søren Trane førstehjælp til de sårede under søslaget ved Helgoland i 1864. Søren Trane havde de første tre kvarter af kampen travlt med at bære sårede og døde sømænd ned til lægerne på banjerdækket. Men midt under søslaget var han så uheldig at stå lige ved siden af fregattens skibsklokke, da den blev ramt af en østrigsk kanonkugle. Et stykke af klokken ramte Søren i underansigtet og knækkede hans underkæbe mellem de store og små kindtænder i højre side og mellem de to store kindtænder i venstre side. Sprængstykket ramte kinden med så stor kraft, at det knækkede stykke af underkæben blev revet ud gennem et stort hul, som opstod i venstre kind.

Da Søren Trane kom til bevidsthed, havde han ingen fornemmelse af, at han var alvorligt såret. Han gik derfor ned til skibslægen for at få hjælp til at standse blødningen. Til sin egen store forundring blev han beordret til at gå hen til de døde og de, som var så hårdt sårede, at lægerne på forhånd havde opgivet dem.

Trods skibslægernes dom, overlevede Søren Trane og kom på sygehuset i Kristiansand. I august 1864 blev han overført til København. Her lykkedes det for første gang i medicinhistorien for lægerne at fremstille en kæbeprotese af et af Sørens ribben, og derpå transplantere de et stykke bindevæv og hud fra hans overarm til erstatning for den manglende hud på kinden. Det tog 22 måneder inden Søren Trane kunne drage hjem til kæresten i Skagen. Hun havde nægtet at acceptere den ophævelse af forlovelsen, som Søren havde foreslået da han ankom til København.

Søren blev gift med kæresten og fik ansættelse som fyrpasser. Inden Søren Trane døde i 1879 nåede han og hustruen at få to døtre.

Man kan læse mere om Søren Tranes oplevelser i 1864 i Benno Blæsilds nye bog, Krigen på havet – omkring Jylland 1864, der udkommer på forlaget Hovedland om 12 dage, d. 29. oktober.

Henrik Jørgen Marcher – den kunstneriske kriger fra 1864

Den 28årige løjtnant Marcher havde været i søværnet i 15 år, da han deltog i slaget ved Helgoland.

Han var søn af forpagteren på den sjællandske herregård Trudsholm. Gennem hele livet havde han været splittet mellem at følge sin kærlighed til livet på havet, og en indre trang til at følge et kald som kunstmaler.

Om formiddagen d. 9. maj 1864 var Marcher vagtchef på fregatten Jylland. Han skrev i logbogen:  ”Kl. 8: Pejling Seesand Baake N 50 Ø. Pelworm Kirke pejling N 88Ø på vagten. Sendte 20 tønder kul ombord i Heimdal. Klokken 9 1/2 – 10 Kanonexercits. Halvbefaren nr. 444 J. Møller afgik til Heimdal, fik igen usøvant R. Sørensen, 7. distrikt. Nedtog bramræerne. Klokken 1.30 gjorde klart skib.” Så kort og prosaisk kan et søslag beskrives.

Løjtnant Marcher er den eneste danske sømand, som blev fotograferet i det tøj han havde på under slaget. Han var iført et par veltjente holmens benklæder og sin gamle jakke, som han vist nok var blevet konfirmeret i. Nu var den slidt og uformelig, og ærmerne stumpede midt på underarmene. Under jakken havde han en strikket blå sømandstrøje. Ovenud af trøjen omkring hans tynde hals stak en ulastelig hvid skjorte med høj flip og sort halsbind. På fødderne havde han et par langskaftede brune støvler. Det eneste militære over hans fremtoning var den krøllede officerskasket og et slidt gammel læderrem om hans liv, hvorfra hans officerssabel, patrontaske og en seksløber hang.

Selv om Marchers korte optegnelse logbogen lyder udramatisk, så kom han til at deltage i slaget der, hvor det gik hedest til. En østrigsk granat bragede gennem skibssiden ved kanon nr. 4, hvor Marcher var kvartermester. Kanondækket forsvandt i en røgsky og en byge af livsfarlige træsplinter fløjtede mellem søfolkene. Efterhånden som røgen lettede, kunne de omkringstående se, at fire matroser lå blødende på dækket. To af dem var døde. Løjtnant Marcher stod midt i blandt de stærkt blødende mænd. Blodet drev fra ansigt og bukser. Den gamle uformelige jakke var gennemvædet på hele ryggen. Marcher gav sig straks til at skaffe førstehjælp til de sårede samtidig med, at han fik organiseret nye sømænd til kanonerne. Det gik efterhånden op for de andre, at det ikke var Marchers eget blod. Faktisk havde han ikke selv opdaget, hvordan han så ud, før end kampen var forbi.

Efter slaget ved Helgoland blev Marcher udnævnt til chef for bombekanonbåden Baagø, som han imidlertid måtte sprænge i luften, for at den ikke skulle falde i hænderne på preusserne under slaget om Als, d. 29. juni.

Marchers flegmatiske fremtoning skjulte, at han led af tuberkulose. Krigens strabadser gjorde ikke Marchers tilstand bedre, og han døde ugift i 1867 kun 31 år gammel. 

Man kan læse mere om løjtnant Henrik Jørgen Marcher i Benno Blæsilds bog Krigen på Havet – omkring Jylland 1864, der udkommer på forlaget Hovedland om 13 dage, d. 29. oktober.

Følg de daglige opdateringer

Hans Christian Holm Bjørnsen – en sagtmodig søhelt med afrikanske aner

Den 30årige Hans Christian Holm Bjørnsen, var i 1864 anden styrmand ombord på Fregatten Jylland. Han var en erfaren sømand, som havde tilbragt længere tid på havet end på land. Holm Bjørnsen var stukket af hjemme fra præstegården om 12årig og var kommet ud og sejle med en galease fra Marstal. Han var et uægte barn, hvis far havde været anbragt i præstegården for at blive oplært som missionær. Faderen var selv søn af en dansk missionær og en lokal kvinde fra Guldkysten i Vestafrika. Inden Hans Christians far var blevet sendt tilbage til Afrika, havde han nået at gøre præstens datter gravid.

I 1862 havde Holm Bjørnsen som værnepligtig fuldbefaren matros været med fregatten Jylland på togt til Verdensudstillingen i London. Eduard Suenson havde været Jyllands skibschef på det togt. Hele sommeren havde fregatten Jylland ligget på Themsen sammen med det engelske krigsskib Warrior.

Holm Bjørnsen og Suenson kom godt ud af det med hinanden. Suensons trænede blik så snart, at Hans Christian Holm Bjørnsen var en dygtig sømand. På hjemturen over Nordsøen havde Suenson tilbudt at skrive Holm Bjørnsen en anbefaling til navigationsskolen. Den havde virket efter hensigten. Holm Bjørnsen var blevet optaget på skolen, og derfor var han efter to år vendt tilbage til fregatten Jylland. Men nu var det slut med at sove i hængekøje på banjen sammen med 300 andre matroser. Nu havde han sin egen kahyt sammen med førstestyrmanden. Der var skrivebord med servante og klædeskab, ligesom han også havde en fast plads i officersmessen.

Under slaget ved Helgoland var det Hans Christian Holm Bjørnsens ansvar, at fregattens styremekanisme fungerede perfekt. Samtidig med, at han overvågede det, deltog han i betjeningen af den styrbords kanon nr. 15. En granat sprang under søslaget ved siden af Hans Christian og sårede ham i ballen. Mod slutningen af søslaget måtte han styre Jylland med hænderne, mens hans kammerater fik repareret styremekanismen, som var ramt af en østrigsk granat.

Hans Christian giftede sig med kæresten Annine efter krigen gik i lære som cigarruller. I foråret 1865 måtte han dog tage hyre som styrmand på en islandsk skonnert. Annine var nemlig blevet gravid. I maj måned 1865 døde Hans Christian under indsejling til Reykjavik. I august fødte Annine hans søn. 

Man kan læse mere om Hans Christian Holm Bjørnsen i Benno Blæsilds bog, Krigen på Havet - omkring Jylland 1864, som udkommer d. 29. oktober på forlaget Hovedland.

En slagtebænk var som en kunstsalon i forhold til de skrækkelige forhold på det østrigske flagskib Schwarzenberg i 1864

Den 29. oktober udkommer bogen Krigen på Havet – omkring Jylland 1864, skrevet af historikeren Benno Blæsild, som er direktør for Fregatten Jylland. Heri kan man blandt andet læse, at den østrigske søløjtnant Karl Seemann von Treuenwart på fregatten Schwarzenberg om aftenen den 9. maj 1864 umiddelbart efter søslaget ved Helgoland skrev til sine forældre: ”Jeg har lige været nede hos lægerne. En slagtebænk er som en kunstsalon i forhold til officersmessen og banjerdækket.”  

Den nye bog Krigen på havet - omkring Jylland 1864 bringer læseren i øjenhøjde med de 10.000 søfolk på begge sider, som udkæmpede de blodige kampe på havet.

Krigen på havet - omkring Jylland 1864 er en beretning om de barske vilkår, søens folk måtte udholde ombord på datidens træskibe, når kanonerne tordnede og kanonkuglerne pløjede sig gennem skibssidernes egetræ. Der er al mulig grund til at antage, at Karl Seemann von Treuenwart ikke overdrev i sit brev til forældrene derhjemme. I gennemsnit faldt der en østrigsk sømand på Schwarzenberg hvert 40. sekund under søslaget ved Helgoland.

Det er første gang i 120 år, at der udkommer en gennemgribende skildring af den glemte del af krigen, som blev udkæmpet på havet omkring Jylland. Det er også første gang, at de østrigske og preussiske kilder inddrages på lige vilkår med de danske. Den første danske bog om søkrigen i 1864, som udkom i 1896, blev forfattet af Otto Lütken, som ud over at være marinehistoriker også var søn af Danmarks marineminister i 1864, der ligeledes bar navnet Otto Lütken. Krigen på havet – omkring Jylland 1864 er den første skildring af begivenhederne, som inddrager marineministeriets ansvar for udfaldet af krigen. For mens søfolkene døde som fluer mellem skibskanonerne, havde marineministeren travlt med at udforme cirkulærer om, hvorledes skibskokkene skulle fordele suppefedtet fra kabyssens kødgryder mellem matroserne.

 Gennem de næste to uger frem til d. 29. oktober, vil Fregatten Jylland hver dag præsentere en af de sømænd, hvis oplevelser oprulles i den nye bog.

 Bogen udkommer på forlaget Hovedland og koster 248 kr. 

Kærlighedens toner på tværs af klasse og stand

Der var stor opmærksomhed og interesse fra de fem skoleklasser, der alle var musestille i Fregattens auditorium, da de i dag så den store kærlighed folde sig ud i teaterstykket Livets Blå Toner.

 Skal kvinder lade andre bestemme og holde sig indendørs ved broderiet? Skal man gifte sig af kærlighed eller fornuft? – det er nogle af de spørgsmål som rejses i det bevægende teaterstykke om herregårdsdatteren og husmandssønnen, der i datidens klassesamfund ikke må få hinanden. Kan de få forelskelse og kærlighed til at spire, eller må pigen tage den herregårdssøn hun er bestemt til og som mener at tørrede blomster dufter bedst.

 Livets Blå Tone, som er første del af Hege Tokles historiske trilogi Hjerterum, er et samarbejde mellem det århusianske teater Filuren og Syddjurs Egnsteater. Produktionerne er støttet af Europæiske Kulturhovedstad Aarhus 2017 Fonden. Fælles for trilogiens fortællinger om kærlighed er at det almindelige menneske er i centrum og at kærlighedens blå toner kommer fra en helt speciel spilledåse, der er med til at kæde trilogien sammen.

 I 2017 kan de tre teaterstykker ses samlet, efter at de tre dele har haft premiere hver for sig i tiden inden. I trilogiens næste historie foregår handlingen ombord på fregatten Jylland i 1880’erne, hvor venskab og kærlighed får skibet ud på de blå bølger. Vi glæder os til at se fregatten indgå og endnu mere til det flotte og fængende skuespil, der får de ægte toner og følelser frem. 

Fregatten får nye interessante beretninger til samlingen af danske rejsebeskrivelser fra en anden tid.

Mellem 1936 og 1959 havde det gamle krigsskib en rolle som ofte er overset. I denne periode jagede det ikke østrigske invasionsflåder bort. Det tjente heller ikke som uddannelsesplads for søværnets kadetter. Derimod havde det en fredelig og mindst ligeså vigtig opgave. Ved kippelsbro og senere i Christianshavn, lå skibet klar til at modtage de mange provinsbørn, der med deres skoler skulle på deres allerførste ferietur på egen hånd væk fra søskende, forældre og det velkendte. Indtrykket af København og den ofte lange rejse med tog og færge over fjorde og bælter blev børnenes helt eget eventyr.

Fregatten Jylland afholder den 20. september et af arrangementerne for de tidligere provinsbørn. Her foregår de glædelige gensyn med skibet og feriekammeraterne. Det er også her de mange spændende rejseberetninger kommer frem til dagens lys. Det er altid gode beskrivelser med mange indtryk fra datidens damp- og hestetrukne transport, livet på landet og i hovedstaden.

Provinsbørnenes beretninger og beskrivelser af rejse, skib og by giver et helt unikt og gribende billede af København og rejserne gennem landet for mellem 55 og 78 år siden, hvor det meste så anderledes ud end i dag, specielt i børnehøjde. De fleste børn havde ikke været ret langt hjemmefra og der var heller ikke adgang til de samme medier som i dag. Derfor blev rejsen til en særlig eksotisk og spændende oplevelse. Det samme gælder for os, der nu med tidens distance, gennem beskrivelserne kan se det barndomslandskab som dengang mødte børnenes øjne.

Det er meningen at denne kikkert tilbage til det gamle danske landskab på sigt vil kunne nydes af alle. De mange indsamlede materialer udgør en meget interessant og spændende samling, som vil kunne formidles for kommende generationers feriebørn.  I de over 20 år skibet virkede som provinsbørnenes logi, nåede næsten 200.000 små unge danskere at besøge det og København. Nu bliver mange af erindringerne imidlertid sikret, før end det sommerland hvor is koster 10øre og tivolituren 25 øre, går i glemmebogen.

Millioner til at rette 30 år gammel undladelsessynd

A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til Almene Formaal har doneret 4,8 millioner kr. til at genoptage det restaureringsprojekt, som blev afsluttet af A. P. Møller Fonden med afleveringen af Fregatten Jylland i 1993.

 

Restaureringen, som begyndte for over 30 år siden, bestod i, at den midterste del af skibet, hvor styrken i tømmeret kun udgjorde omkring 20% af det oprindelige, blev understøttet af et skjult stålskellet. Skelettet, der er integreret i skrog og dæk, sikrer at det 157 år gamle skibsskrog forbliver i sin rette form.

 

Boreprøver viste i 1983, at tømmeret i forskibets og agterskibets tømmer havde bevaret op mod 80% af den oprindelige styrke. Derfor fandt man det dengang ikke påkrævet at understøtte disse dele af skibet med et indbygget stål skellet. Men efter 30 år i tørdok er styrken nu reduceret så meget i forskibet og agterskibet, at det er nødvendigt at genoptage restaureringsprojektet. Ellers vil Fregatten Jyllands stævn og agterspejl i løbet af få år kollapse og styrte ned i tørdokken. Besøgende kan allerede i dag ved selvsyn konstatere, hvordan især forskibet er blevet deformeret. Fregatten Jylland har nu ligget i tørdok i en længere årrække, end den var i aktiv tjeneste som krigsskib, og skroget er ikke konstrueret til at modstå de udfordringer opholdet i tørdokken giver. Tiden har vist, at man burde have understøttet hele skibet, da man var i gang. Men det kunne man ikke forudse dengang.

 

Denne sommer er det sidste chance for at nyde synet af Fregatten Jylland

Allerede til efteråret begynder skibstømrerne at nedtage bovsprydet og formasten. I løbet af vinteren begynder adskillelsen af skibsskroget omkring stævnen. Denne sommer er det derfor sidste chance for at se Fregattens smukke linjer. Det er nemlig nødvendigt at tilpasse restaureringen efter den løbende vedligeholdelse af blandt andet de 53 meter høje master. Bevillingen til vedligeholdelse af Fregatten Jylland på Finansloven blev i 2012 reduceret fra fire til to millioner kr. Derfor kører vedligeholdelses arbejdet i disse år på halv kraft, og det betyder, at restaureringsprocessen også vil komme til at strække sig over en længere periode.

 

Efter planen vil forskibet være færdigt i begyndelsen af 2015, og agterspejlet forventes at være tilbage på sin plads i 2017.

Fregatten Jylland – nu med højdeskræk

Fra i dag kan Fregatten Jyllands gæster få lov til at kravle op i masterne og nyde udsigten fra mærs og den store rå.

De store mærseplader, 22 meter over Fregatten Jyllands dæk er de bedste udsigtsplatforme ved Ebeltoft Vig. Det var her oppe, at matros Anders Bak under slaget ved Helgoland i 1864 opdagede en tændt granat, som lå og hvæsede i en tom spand. Anders Bak tog resolut granaten og kastede den ud over skibssiden, hvor den eksploderede inden den nåede havoverfladen. Med tilbuddet om at gæsterne kan blive topgaster, kan man som besøgende komme helt tæt på Anders Baks oplevelse.

”Det er ikke så lidt man kan få øje på, fra Fregatten Jyllands høje master. Man kan tage med derop sammen med klatreinstruktøren, og få et enestående overblik over Verdens længste træskib. Vi har i samarbejde med Teknologisk Institut fundet en sikker løsning, så det er trygt for gæsterne at kravle de mange meter op over dækket,” fortæller direktør Benno Blæsild: ”Udsigten fra Fregattens master har altid været helt særlig. Det var herfra man så den fjendtlige eskadre dukke frem over kimmingen i Helgolandsbugtens blanke vande en majdag i 1864. Det var også herfra topgaster og besætning fik det første kig ud over de fjerne og eksotiske havne Fregatten anløb på sine togter verden rundt i forrige århundrede. Det første syn over Piræus, Algier eller Cadiz’s små snoede gader og duften af fremmede varer, har uden tvivl virket fortryllende på besætningsmedlemmerne, fra de små samfund rundt om Jyllands heder og øerne, som et drømmesyn mellem solstråler og havgus. ”

 Der er adgang for gæsterne til masterne alle hverdage i juli måned.

En uforbeholden undskyldning til den svenske konge

Efter moden overvejelse og grundige studier i skriftlig svensk, har jeg i dag på Fregatten Jyllands vegne afsendt vedhæftede uforbeholdne undskyldning til den svenske konge.

Brevets ordlyd er – oversat til dansk – som følger:

Til:

Hans Majestæt

Konung Carl XVI Gustaf

Deres Majestæt

Det er min tunge pligt på min institution, Fregatten Jyllands vegne at give Dem en uforbeholden undskyldning, fordi vore guider hver dag igennem 10 år under det daglige kanonshow har misinformeret om Fregattens 30 stk. 30 pundinge kanoner.

Den beklagelig fejl består i, at guiderne har fortalt vore gæster, at de 3,5 tons tunge kanoner, som i 1830 blev købt i Sverige, var noget bras, som ikke kunne ramme en ladeport på ti meters afstand. Dette er selvfølgelig en fornærmelse mod vort kære svenske broderfolk.

Nu vise det sig, at det også er en forsmædelig uret. Vores træskibsværft byggede nemlig en nøjagtig kopi at Fregattens skibsside. Den blev udført i godt dansk egetræ og var en halv meter tyk.  Den måler to meter i højden og tre meter i længden. Denne ”ladeport” placerede vi på det danske forsvars øvelsesterræn ved Oksbøl i en afstand af 100 meter fra en af de originale skibskanoner. Derpå affyrede vi fire skarpe skud med kanonen, hvis sidste ”skarpe” mission var slaget ved Helgoland i 1864. Samtlige skud ramte!

Det er derfor min tunge pligt ydmygt og uforbeholdent at bede Deres Majestæt at undskylde. Men vi vidste ikke bedre, før vi ved selvsyn fik konstateret vores vildfarelse. Nu ved vi, at vore svenske kanoner, som alle andre svenske produkter er af ypperste kvalitet. Vi vil da også fremover hylde dem, som de præcisionsinstrumenter de er.

Som en beskeden bod, vil jeg invitere Deres Majetæt til selv at besøge Fregatten Jylland. Vi vil da give dem en demonstration, samt fremvise skibssiden med de fire skudhuller, som vi har ladet opstille i vores udstillingshal, som et monument over vores fordums uvidenhed, og de svenske kanoners høje kvalitet.

De er selvfølgelig velkommen til at tage Deres familie med. Også Deres danske kusine og hendes familie er De velkommen til at invitere med. Det vil være os en særlig fornøjelse ved denne lejlighed at forrette rundvisningen på svensk.

2306 Morten Barker

Fregatten Jyllands kanon affyrer et af fire  skarpe skud på Øvelsesterrænet ved Oksbøl d. 25. marts 2014. Foto: Morten Barker.

2484 Morten Barker

Skudhuller efter fire træffere fra en af Fregatten Jyllands svenske kanoner. Foto: Morten Barker.

2953 Morten Barker

Kanonkuglerne har efterladt svære skader på skibssidens inder klædning. Det er gået hårdt ud over den gipsmatros, som var på post bag skibssiden. Foto: Morten Barker.

skudhuller i udstillingen

I dag er den gennemhullede skibsside og kanonen genforenet i Fregatten Jyllands udstillingshal. Foto: Fregatten Jylland

Med venlig hilsen

Benno Blæsild

Direktør

Alle kan være trygge ombord på Fregattens barkasser

Med TrygFondens nye redningsveste er sikkerheden i top på Fregatten Jyllands historiske fartøjer. Fregatten Jyllands Barkas Laug har modtaget en donation til redningsveste, der skal benyttes ombord på Fregattens smukke barkasser, af alle historieinteresserede friluftsmennesker. 

fregatten-jylland-dampbarkasse

Fartøjerne deler fregattens historie

Barkasserne var nogle af de mindre fartøjer, fregatten bragte med ombord på sine mange togter. De blev fra skibssiden hejst ned i Nordatlantens iskolde skumsprøjt ved Island og i Caribiens turkise bølger ved Jomfruøerne. Sejladsen i de små fartøjer ombord, har altid været en kærkommen adspredelse for mandskabet ombord og bådene har altid stået last og brast med fregatten. Da Jylland tog imod de østrigske salver ved Helgoland i 1864, fik robarkassen også et knusende skud, som selvfølgelig senere blev udbedret.

 

Havenes cykel og trillebør

Til transport af mandskab, proviant og materiel brugtes ofte den forholdsvis store robarkas. Den kunne, med en længde på 34 fod, roes af over 20 mand, når der ikke var vind i de tre masters smukke hvide sejl. Robarkassen var med ombord fra begyndelsen, da Jylland stævnede ud fra Holmens skibsværft i 1862, mens fregattens dampbarkas blev bygget på Holmen i 1890’erne.

Som søofficer og repræsentant for kongeriget i slutningen af 1800-årene ville man ikke stå tilbage for andre sø-magter og man måtte efter engelsk tegninger bygge den hurtige og prestigefulde danske dampbarkasse.

fregatten-jylland-robarkasse

Hvide sejl og dampmaskinens rolige snurren glæder alle før som nu

Besætningens to skattede fartøjer er i dag restaureret til samme fine stand, som for over100 år siden og med Fregatten Jyllands almindelige årskort kan alle deltage i de to historiske fartøjers hyggelige sejladser på Ebeltoft Vig. Der kræves ellers ingen forudsætninger for at få TrygFondens redningsveste på, og tage med laugets erfarne skippere ud at se Ebeltoft og Vigen fra søsiden.

Barkasseturene er dejlige sommer-oplevelser og alle aldersgrupper kan nyde sejlene, dampen og udsigten. 

Skt. Hans Aften på Fregatten Jylland med bål, musik, helstegt pattegris samt tale ved borgmester Claus Wistoft

På fregathavnen tændes traditionen tro Vigens smukkeste bål Skt. Hans Aften midt i havnebassinnet. På fregathavnen vil der være helstegt pattegris og kolde drikke for små penge til alle gourmet’er og fri adgang for alle sommerens store og små, unge og gamle, fra klokken 19.00.

Holger Drachmann skrev sin midsommervise i 1880’erne mens Fregatten stadig førte sejl og vogtede landets kyster. Båltalen har altid haft sin plads, ved denne markering af julens sidestykke på årets længste dag, og dette år vil Syddjurs Kommunes borgmester Claus Wistoft, stå for den folkelige og hyggelige båltale på fregathavnen. Den dansk-svenske kvartet Ayla spiller op og vil sætte en smuk musikalsk ramme om årets længste aftenskumring.

Sommersolhvervet er blevet fejret i årtusinder, og med tiden har midsommerfesten fået den fine form vi kender i dag, hvor det store bål, båltalen og midsommervisen er de bedste ingredienser. Skikken med at tænde det store bål med en heks, er en speciel dansk skik, som ikke kendes i andre lande. Den har sine rødder i forestillingen om at de usynlige kræfter har haft særlig magt på denne dag, hvor lyset vender og dagene igen bliver kortere. Bålet skulle hvert år skræmme disse særlige magter bort, -og vær kun rolig, på fregathavnen risikerer man højst en pragtfuld aften med solnedgang, sang og måske et kys.

Kom og vær med, når bålet tændes på fregathavnen Skt. Hans Aften. Nyd solnedgangen Skt. Hansbålet, den helstegte skibsgris og borgmesterens tale på fregathavnen Skt. Hans aften.

Vær med til optagelse af Café Hack på Øhop og udkig på Fregatten Jylland

2 pinsedag, den 9. juni kommer Søren Dahl, Frank Erichsen (Bonderøven), L.I.G.A og Andreas Bo på sommervisit ombord på Fregatten Jylland. Fra klokken 10.30 kan publikum være med til at se radio med skumsprøjt fra champagne og verdenshavet. Billetter til optagelsen inklusiv Boble brunch fra Karens Brasserie. 

Når temperaturen stiger og bøgen står grøn, pakker holdet fra radioprogrammet Cafe Hack sammen og forlader for en stund den velkendte café med samme navn i hjertet af Aarhus.

Fra midten af maj lægger Cafe Hack-programmet fra land og drager ud på det årlige sommertogt rundt i P4’s ni distrikter for at hilse på programmets mange lyttere. Kursen er sat mod nye destinationer på øer, halvøer og fastland – på udkig efter livsglæde og lokal hjertevarme.

Ved ni store sommerevents kalder Cafe Hack lytterne til fest og radiooptagelse, lastet med nærværende samtaler, sjove anekdoter og god musik, under ledelse af programmets altid veloplagte kaptajn, Søren Dahl.

Det er nu muligt at købe billetter til dette arrangement via dette link eller i vores butik