Alle overlevede slaget ved Helgoland 2014

- en stor dag for Fregatten Jylland og en festlig indvielse af udstillingen Fregatten Jyllands tidsrejse 1864-2014 

Hans Kongelige Højhed Prins Henrik havde første parket fredag, da ’Slaget ved Helgoland’ , efter 150 år, igen udspillede sig med kanontorden, krudtrøg og drama. Omgivelserne og tabstallene var dog helt forskellige fra begivenhederne 9. maj 1864 i Helgolandsbugten, da fredagens søslag foregik i Ebeltoft under langt fredelige omstændigheder.

På ’Søværnets dag’, der markeres på datoen for værnets sidste store slag, var Fregatten Jylland gjort ’kampklar’ og med en af søværnets hypermoderne fregatter, ’Niels Juel’ placeret ude i vigen som substitut for den oprindelige østrigske eskadre, blev slaget genoplivet af blandt andet ’søfolk’ fra foreningen ’Jyske Landsoldater’ og med Cafe Hacks Søren Dahl og fregatmuseets direktør Benno Blæsild som fortællere undervejs. På ’Jyllands’ vejrdæk havde fire kanonbesætninger travlt med at klargøre og simulere affyring af de kanoner, der for 150 år siden sendte den østrigske eskadre på flugt og dermed skaffede en hårdt tiltrængt sejr hjem i en krig, der ellers kun gik mod dansk nederlag.

Inden fredagens slag tog fart var kongeskibet ’Dannebrog’ og fregatten ’Niels Juel’ ankommet til Ebeltoft Vig, og med chalup var Prins Henrik bragt i land på Fregatøen, hvor man umiddelbar før havde begyndt fejringen med at Søværnets Tambourkorps marcherede gennem byen og gennemførte et flot tattoo på pladsen foran Fregatten Jylland.

En ’Dansk løsen’ – affyring af kanoner fra ’Niels Juel’ besvaret af kanoner på bastionen ved fregatøen – markerede, at prinsen var på vej og på kajen ventede repræsentanter fra blandt andet søværnet, Fregatten Jyllands bestyrelse og præsidium samt en række andre notabiliteter. Hans Kongelig Højhed Prins Henrik, der er protektor for Fregatten Jylland, kunne herefter aflægge museet et besøg og indvie den nye udstilling ’1864 Kampen om Jylland’.

Efterfølgende blev gæsterne budt på et måltid mad ved en reception på fregattens batteridæk mens Prinsen og en række udvalgte gæster, heriblandt forsvarschef Peter Bartram, spiste frokost i ’chefens dagrum’ agter på samme dæk. Fra en stol strategisk placeret på vejrdækket fulgte prinsen nu opførelsen af det historiske slag mens de øvrige indbudte og dagens besøgende på fregatten på tætteste hold ligeledes fulgte dramaet med lydeffekter og forklaring undervejs.

Prinsen var egentlig kun tiltænkt en kort deltagelse i krigsudfoldelserne på skibsdækket, men han fandt genopførelsen af slaget så spændende, at han blev til det sidste skud var affyret og ’sejren i hus’. ”Det var vældig interessant at følge og man fik også et indtryk af, hvor hårdt livet ombord måtte have været dengang,” sagde prinsen inden han spontant hilste på en af de medvirkende og med et smil udråbte ham til ’Danmarks bedste kanonér’. Morten Jannik Hansen, der til daglig er cykeltaxivognmand i Fåborg, var gennem Fåborg Kanonérlaug med i Ebeltoft, og han nød i fulde drag den fornemme titel. ”Jeg har faktisk altid været en stor fan af Prins Henrik og havde egentlig en drøm om at få hans autograf. Men et personligt tryk i hånden og så flot en titel er vel i virkeligheden meget bedre,” funderede han, da prinsens chalup havde lagt fra land og sat kursen tilbage mod Dannebrog, hvor dagen afsluttedes med en lille reception for en række indbudte gæster.

Landsoldater og dansk løsen

Festlighederne på Søværnets dag og markeringen af 150 året for Slaget ved Helgoland indledes med en farvestrålende marchkolonne og den særlige danske salut ”Det Danske Løsen”.

Alle messingknapper og støvler er pudset til de skinner, når marchen i Ebeltoft starter fra Sundhedscentret klokken 10:00. Søværnets Tamburkorps fører an, fulgt af Faneborg, Søværnets Honnør Kommando og omkring 100 historiske landsoldater. Man vil se sig hensat til tiden omkring 1864, når de mange soldater i historiske uniformer marcherer gennem Ebeltofts gamle brostensbelagte gader mod torvet, hvorfra optoget går mod Fregatten Jylland. Her giver tambourkorpset tattoo omkring klokken 11:00. Søværnets Tambourkorps Tattoo er en spektakulær opvisning i eksercits, hvor hver eneste bevægelse er nøje afstemt og indøvet. Den flotte scenografi har mange traditioner og formens rødder kan dateres så langt tilbage som til Trediveårskrigen og starten af 1600tallet.

 

Søværnets enheder og Kongeskibet vil ligge klar i Ebeltoft Vig og i Fregat-havnen. Herfra vil salutten ”Det Danske Løsen” blive afgivet omkring klokken 11:45, mens H.K.H. Prins Henrik ankommer til Fregatten med kongelig Chalup. Ligesom eksercitsen er salutten også en gammel tradition. I Danmark blev den første kanonsalut afholdt ved Frederik 2.s kroning i København år1559. Det danske løsen er et signal til andre skibe og garnisoner i land, der tilkendegiver fredelige hensigter og at man er et dansk orlogsfartøj. Løsenet består af tre skud som igen besvares af den anden part. Denne landekode for orlogsskibe blev indført på Christian 4.s tid, hvor også kongens gæster fik denne særlige salut.

Den 9. maj i Ebeltoft er det den danske flådes hidtil største skibstype, nemlig den splinternye Niels Juel af Iver Huitfeldt-klassen som fra Vigen afgiver salutten med sine slagkraftige moderne kanoner, besvaret af Jyllands gamle skibskanoner, model 1830 på fregathavnen. Hilsenen mellem de to skibe er også noget særligt, da ”Jyllands” søsterskib, i slaget ved Helgoland, også hed ”Niels Juel”. Nu mødes de igen til lyden af den salut, som har runget ud over de danske fjorde, havne og besiddelser, ved særlige lejligheder, de sidste 400 år.

 Festlighederne fortsætter resten af dagen og weekenden for de besøgende, blandt andet med genopførelsen af Slaget ved Helgoland, krigsspil, sortkrudtskytter, nye udstillinger og meget mere. 

Danmarks største og nyeste krigsskib besøger Fregatten Jylland

Nordsø-eskadren fra slaget ved Helgoland 1864 genforenes på Ebeltoft Vig d. 9. majDen 9. maj er det præcis 150 år siden, at Danmarks Søværn i 1864 udkæmpede sit sidste søslag. Det skete ud for Øen Helgoland, og modstanderen var en preussisk-østrigsk eskadre på to fregatter og tre kanonbåde. Årsdagen markeres hvert år ved Fregatten Jylland som Søværnets dag. I år bliver det for første gang med deltagelse af en dansk fregat med samme navn, som den, der kæmpede sammen med Jylland ved Helgoland i 1864: Fregatten Niels Juel.Det er skæbnens ironi at mens Fregatten Jylland i 1862 blev Danmark sidste store tremastede fregat bygget af egetræ, så er Niels Juel, som blev søsat i 2012 den sidste Danske fregat, der bliver bygget i Danmark.Niels Juel og dens to søsterskibe var de sidste nybygninger, der blev bygget på Odense Stålskibsværft.
 

En anden Niels Juel "Fregatten Niels Juel ved hovedvagten på Nyholm", Emanuel Larsen, Statens Museum for Kunst.

Efter at Odense Stålskibsværft i 2012 lukkede som Danmarks sidste store skibsværft, står Danmark for første gang siden Gorm den Gamle i den situation, at vi ikke længere har evnen til at bygge vore egne krigsskibe.

150 års udvikling i det danske søværnSammenligningen mellem Fregatten Jylland og Niels Juel viser udviklingen indenfor Søværnets skibe på 150 år. Jyllands deplacement var på 2.456 tons mens Niels Juels er på 6.600 tons. Fregatten Jylland er 100 meter lang, hvis man måler bovsprydet med. Niels Juel er 138,7 meter lang.Fregatten Jyllands dampmaskine kunne yde 1.300 HK mens Niels Juels fire maskiner i alt yder 44.600 HK. Fregatten Jylland var i 1864 Skandinaviens hurtigste skib med en topfart på 11,5 knob. Niels Juels topfart er angivet til over 28 knob.Fra udkiksposten i mærset kunne Besætningen på Fregatten Jylland opdage fjendtlige enheder på over 10 km afstand. Niels Juels overvågningssystemer kan overoverskue et område på størrelse med hele Østersøen, og skibet har mulighed for at deltage i missilskjold mod ballistiske misiler.Fregatten Jylland hovedbevæbning var 30 stk. 30 pundinge forladekanoner, som kunne affyre 15 kg. tunge kanonkugler med en rækkevidde på 4.000 meter.

Mundingshastigheden var på ca. 1.100 km/t. Fregatten kunne med sine 44 kanoner affyre 5 skud pr. minut i gennemsnit. Niels Juels artilleri, som ikke er hovedbevæbningen består af to Otobreda Superrapido 76 mm kanoner, som skyder med højeksplosive granater på12,32 kg. Niels Juel kan levere 240 skud i minuttet med en rækkevidde på 20 km mundingshastigheden er på 3.145 km/t.Kun på et område overgår Fregatten Jylland den nye Niels Juel: Jyllands besætning var på 437 søfolk. Niels Juel mønstrer kun 101 besætningsmedlemmer.Niels Juel ankommer til Ebeltoft Vig d. 9. maj ca. kl. 11.00 og den afsejler i løbet af eftermiddagen. Fregatten vil affyre salut for Prinsgemalen, når han sejler i land fra Kongeskibet Dannebrog for at åbne 1864 udstillingen på Fregatten Jylland.

Prinsgemalen er med d. 9. maj når søværnets dag fejres med genopførelse af søslaget fra 1864

Fredag d. 9. maj klokken 14.00 er det præcis 150 år siden, at Fregatten Jylland sammen med fregatten Niels Juel og korvetten Heimdal besejrede en østrigsk flåde ud for øen Helgoland i 1864. Det markeres ombord på Fregatten Jylland ved, at de gamle kanoner igen bemandes af veltrænede kanonbesætninger som gennemlever det dramatiske søslag mens skibskanonerne drøner, dog uden kanonkugler. Radioværten Søren Dahl vil holde publikum orienteret om slagets gang, idet det vil være muligt for publikum at overvære søslaget fra Fregattens øverste dæk.

Søslaget bliver kulminationen på indvielsen af museet Fregatten Jyllands 1864 udstilling, som bærer titlen Fregatten Jylland tidsrejse 2014-1864. Udstillingen der blandt andet indeholder den skibsside, som Fregattens kanon gennemhullede ved Oksbøl d. 25. marts, vil blive åbnet af Fregattens protektor, Hans Kongelige Højhed Prinsgemalen.

kampen-om-jylland

 

For første gang i 150 år kommer fregatterne Jylland og Niels Juel til at lige side om side, idet Søværnets nyeste fregat, som bærer samme navn som Jyllands søsterskib ved Helgoland, vil være at finde på Ebeltoft Vig d. 9. maj. Også Kongeskibet vil forlægge til Ebeltoft, idet H.K.H. Prinsgemalen ankommer til arrangementet ombord på Dannebrog.
Den 9. maj indledes i Ebeltoft klokken 10.00, når Søværnets Tamburkorps traditionen tro Starter fra Sundhedscenteret og marcherer til Torvet, hvor der holdes koncert. Klokken 11.10 holder Tamburkorpset Tattoo foran Fregatten Jylland efterfulgt af Søværnets Hilsen, leveret af flotilleadmiral Jan Leisborch. Efter en kanonsalut ankommer Prinsgemalen klokken 12.00.
Arrangementet slutter klokken 17.00, når Prinsgemalen afsejler med Kongeskibet.

10.00 Søværnets Tambourkorps - går fra sundhedscenteret og marcherer mod det gamle rådhus i Ebeltoft

11.10 Tattoo - på pladsen foran Fregatten Jylland

11.30 Søværnets hilsen

11.45 Dansk løsen fra bastionen - besvares af Niels Juel, barkasserne og fra Jydske Landsoldater på mærset

12.00 Indvielse af udstilling - Kampen om Jylland 1864 åbnes af H.K.H. Prinsgemal Henrik

14.00 Reenacment - Oplev søslaget 1864, speaker Søren Dahl fra Cafe Hack

Vær med til optagelse af Café Hack på Øhop og udkig på Fregatten Jylland den 9. juni.

2 pinsedag, den 9. juni kommer Søren Dahl, Frank Erichsen (Bonderøven), L.I.G.A og Andreas Bo på sommervisit ombord på Fregatten Jylland. Fra klokken 10.30 kan publikum være med til at se radio med skumsprøjt fra champagne og verdenshavet. Billetter til optagelsen inklusiv Boble brunch fra Karens Brasserie. 

Når temperaturen stiger og bøgen står grøn, pakker holdet fra radioprogrammet Cafe Hack sammen og forlader for en stund den velkendte café med samme navn i hjertet af Aarhus.

Fra midten af maj lægger Cafe Hack-programmet fra land og drager ud på det årlige sommertogt rundt i P4’s ni distrikter for at hilse på programmets mange lyttere. Kursen er sat mod nye destinationer på øer, halvøer og fastland – på udkig efter livsglæde og lokal hjertevarme.

 

Ved ni store sommerevents kalder Cafe Hack lytterne til fest og radiooptagelse, lastet med nærværende samtaler, sjove anekdoter og god musik, under ledelse af programmets altid veloplagte kaptajn, Søren Dahl.

Det er nu muligt at købe billetter til dette arrangement via dette link - https://fregatten-jylland.safeticket.dk/events

Fregatten Jylland må efter prøveskydningen på Kampskolen i Oksbøl udsende et dementi

Hver sommer har gæsterne på Fregatten Jylland fået at vide, at Fregattens svenske støbejernskanoner var meget upræcise. Guiderne har fortalt fregattens besøgende, at kanonerne ikke kan ramme en ladeport på 10 meters afstand. Efter at Fregattens kanonbesætning i går præsterede at ramme et stykke af skibssiden på størrelse med en ladeport (to gange tre meter) med fire skud ud af fire mulige, må vi undskylde. Kanonerne rammer ganske fint. Fregattens ledelse vil så snart det er belejligt sende en undskyldning til den svenske konge, for de nedsættende bemærkninger, vi gennem mange år ganske ubegrundet har udbredt om kvaliteten af svenske kanoner.
Billederne af Fregatten Jyllands prøveskydning i Oksbøl gik landet rundt. Rigtig mange har set, hvor stor ødelæggelseskraft de gamle forladere besad. TV billederne har resulteret i en række spørgsmål fra interesserede og i mange tilfælde meget sagkyndige mennesker. TV billederne var, som man sikkert kan forestille sig, temmelig sammenklippede. Vi startede testen med et løst skud  med 1 kg krudt, som er den normale salut ladning. Derefter brugtes 1,5 kg. til det første skarpe skud, for at sikre, at den 150 år gamle kanon kunne modstå trykpåvirkningen.De øvrige skud blev affyret med 3 kg. (6 pund) krudt, som var normal krigsladning i Søværnet i 1864. Kuglerne var originale 30 punds jernkugler. De vejede i gennemsnit 12,9 kg ved affyringen.


Det vil sige, at de tre træffere, som man ser på skibssiden er resultatet at en normal beskydning med 30 punds skibsartilleri med normal krigsladning i en afstand af 90 meter. Skibssiden var i øvrigt en nøjagtig kopi af skibssiden omring kanonport nr. 9 i styrbord side. Under slaget ved Helgoland forårsagede en østrigsk træffer på dette sted, at fire af Fregatten Jyllands besætningsmedlemmer blev dræbt på stedet, mens yderligere fem blev hårdt såret.Mange seere har undret sig over, at den 3,5 tons tunge kanon næsten ikke bevægede sig under affyringerne. Forklaringen på den beskedne rekyl, man ser på billederne er, at alle skud for at fiksere sigtet mest muligt blev affyret med  stram broge (det tykke tov, som holder kanonen fast til skibssiden). Men det jordfæste, som brogen var fikseret i, blev flyttet i gennemsnit 16 cm pr skud.  Kanonens position var således ændret med 64 cm efter affyringen af de fire skud.

kanon-skud-oksbol-fregatten-jylland

Tirsdag - den 25. marts 2014

Det er nu på tirsdag - den 25. marts 2014 - at vi i samarbejde med Hærens Kampskole i Oksbøl og Historiecenter Dybbøl Banke, lader en af de gamle forladekanoner affyre et skud mod en tro kopi af Fregatten Jyllands skibsside. 

Skydningen foregår på det lukkede øvelsesterræn, men i umiddelbar nærhed kan man fra offentlig vej overvære skydningen - medbring evt. en kikkert eller meget stærke briller.

Strabadserne starter kl. 8.30 og slutter forhåbentlig før solnedgang.

Kort over Kallemærsk Hede - lige til at printe

Kort over Kallemærsk Hede - lige til at printe

Fregatten Jylland genskaber søslags dramatik

Tirsdag den 25. marts 2014 skal den 50 centimeter tykke skibsside beskydes med en 30 punds forladerkanon. Pensioneret Orlogskaptajn Paul Erik H. Christensen er betroet opgaven med at affyre kanonen. Dette foregår i samarbejde med forsvarets sprængningseksperter på Hærens Kampskole i Oksbøl. Han fortæller: ”Kanonen vi bruger er en af Fregattens originale kanoner. Vi skyder på 100 meters afstand, som svarer til den afstand de danske og østrigske skibe havde til hinanden i slaget ved Helgoland.”

Under skydningen tages der moderne måleudstyr i brug. ”På den måde kan vi blive klogere på mundingshastighed, kuglens bane samt tryk i kanonkamret og ikke mindst den kraft sådan en kugle rammer skibssiden med.” fortæller museumsdirektør Benno Blæsild.

 

Skibssiden males af Søren Jacobsen 

Skibssiden males af Søren Jacobsen 

Efter skydningen fragtes den beskudte skibsside tilbage til museet i Ebeltoft. Her er skal den danne ramme om en ny udstilling der giver museets gæster et intenst indblik i hvilke kræfter der har været på spil under søslaget i 1864. 

Fregatten Jylland står ikke alene i sine bestræbelser på at vise, hvordan datidens søslag påvirkede både materiel og besætning. I U.S.A. har Erie Maritime Museum rekonstrueret en skibsside fra briggen USS Lawrence og beskudt den med karronader. Vasa-museet i Stockholm planlægger en lignende udstilling, hvor man tilsigter at anvende de metoder og materialer som var tilgængelige i 1600-tallet. 

At Fregatten Jylland, og nu også Vasa-museet, laver disse udstillinger er ifølge museumsdirektør Benno Blæsild et udtryk for, at det taler til sanserne på en grundlæggende menneskelig måde: ”Det kræver ingen kulturel forforståelse at kunne sætte sig ind i det helvede det må have været med kanonild, splinter om ørerne og mennesker der får lemmer amputeret uden bedøvelse på spisebordet.” siger han. 

Bakstørn og Beskøjter - Velsmagende vinterferie på Fregatten Jylland starter d. 8. februar

Kobberkedler på kabyssen 2014.jpg

Køkkenet hedder kabys, opvask hedder bakstørn og maden hedder mulje.Sådan har matroserne gennem århundreder haft deres helt eget sprog, som nemt kan få en landkrabbes ører til at blafre. Men bag om de sære benævnelser ligger den kendsgerning, at der stilledes store krav til maden, som blev serveret på skibene i de gode gamle dage. For næst efter vinden, var matrosernes muskler, den eneste energikilde som kunne bringe skibet i sikker havn.

På Fregatten Jylland bliver der hele vinterferien stillet skarpt på maden ombord på et sejlskib i 1800tallet. Hvis man er modig nok kan man selv få lov til at smage den mad, som satte matroserne i stand til udelukkende med håndkraft at bjerge tonstunge sejl, mens de selv i efterårs- og vintervejr, med den ene hånd holdt fast i råen, tyve meter over skibsdækket og bjergede sejlet med den anden hånd. Der skulle også lægges mange kræfter i, når matroserne alene med et tykt reb over skuldrene i gåsegang ”gik” den 12 tons tunge skibsskrue op på plads i skibsskrogets indre.  

”Der skulle kraftig kost til at give matroserne tilstrækkeligt med kræfter til at sejle skibet,” fortæller direktør Benno Blæsild. ”Kokken skulle mætte 430 mænd, og skibet var ofte til havs op til tre-fire uger af gangen. Så mængderne af mad, der blev fortæret var enorme. Man havde ingen fryser, og konserves var ikke særligt udbredt endnu, så der skulle næsten heksekunster til at gøre manden spændende efter tre uger i søen.”

Fregattens kok og hovmester har i vinterferien igen sat blus under kabyssens kedler.Man kan smage beskøjter, ærtesuppe, klipfisk og lufttørrede skinker. Der er også smagsprøver på den gode varme og stærke te, som alle sømænd lærte at elske, når kulden gik gennem marv og ben. Der venter en helt særlig oplevelse, når man mellem kanonerne sidder med duften af tovværk og tjære i næsen og får varmen af maden - ligesom matroserne i de gode gamle dage.

Fregatten Jylland har åben hver dag fra 10 til 16.

Fregatten Jylland nybygger del af fregat i fuld størrelse – og skyder den i stykker med kanon

Skibstømrer Jens Møller Martensen i færd med at montere egetræsklædningen på de svære spanter.

Skibstømrer Jens Møller Martensen i færd med at montere egetræsklædningen på de svære spanter.

Fregatten Jylland nybygger del af fregat i fuld størrelse – og skyder den i stykker med kanon
Fregatten Jyllands skibstømrere er i disse dage i færd med at opbygge et udsnit af Jyllands skibsside i fuld størrelse.

Den seks kvadratmeter store og 50 cm tykke skibsside af massivt egetræ skal den 25. marts gennemhulles af en kanonkugle fra en af Fregatten egne originale kanoner. Som et led i den videnskabelige dokumentation af begivenhederne under krigen i 1864, gennemførers en skarpskydning på Hærens Kampskole i Oksbøl.

Det skal testes, hvordan de gamle skibskanoner egentlig opførte sig, når de var i kamp, ligesom kanonkuglernes effekt skal dokumenteres med moderne måleudstyr.”Den kanon vi bruger, var faktisk med ombord på Fregatten Jylland under slaget ved Helgoland” fortæller direktør Benno Blæsild og fortsætter: ”det bliver første gang i 150 år, at den får lejlighed til at vise, hvad den duer til overfor en af datidens fregatters skibsside.”Fregatten Jylland blev selv ramt af op mod 25 fuldtræffere under søslaget d. 9. maj 1864.

Skibstømrerformand Hans Olesen fortæller: ”En af træfferne ramte styrbords skibsside lige ved kanon nr. 9. Den slog tre mand ihjel og sårede de resterende seks ud af kanonbesætningen på ni mand. Det er præcis den del af skibssiden, som blev ramt, vi har bygget. Så håber vi på at få en forklaring på, hvorfor det kunne gå så galt.

Fra 7. februar vil besøgende på Fregatten Jylland ved selvsyn kunne følge klargøringen af kanonen og færdiggørelsen af det næsten tre tons tunge udsnit af skibssiden. Den gennemhullede skibsside vil til foråret blive en del af udstillingen om 1864 på Fregatten Jylland.

Forsøgsskydningen er en del af udstillingsprojektet Kampen om Jylland 1864, som har deltagelse af Danevirke Museum, Museumscenter Dybbøl Banke, Dansk Landbrugsmuseum Gl. Estrup og Fregatten Jylland. Museumscenter Dybbøl Banke deltager også i forsøgsskydningen d. 25. marts med en af landartilleriets feltkanoner. Den skal dokumentere Dybbøls kanoners virkning overfor den preussiske angrebsstyrke.Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Benno Blæsild.

Fregatten Jylland indtager mindre birolle

i-krig-for-danmark-fregatten-jylland.jpg

Fregatten Jylland har i det 4.- afsnit af I krig for Danmark dannet rammerne om et eksperiment hvor unge mænd udsættes for krigens stridigheder. I serien sættes gæve unge mænd på prøve i strabadser som de fandt sted. Fregatten Jylland spiller her en mindre, men ikke ubetydelig birolle - i den fine serie om Danmarks krige.

 

Se mere på dr.dk

http://www.dr.dk/tv/se/i-krig-for-danmark/i-krig-for-danmark-4-6-for-konge-og-faedreland

Bakstørn og Beskøjter - smag på Fregatten i Vinterferien

koekken.jpg

Hvorfor kaldte matroserne spisetiderne for skafning? hvad er en bakstørn? og hvad foregår der mon i kabyssen? Få svarene på disse og mange andre spændende spørgsmål i Vinterferien på Fregatten Jylland

Fregatten Jylland sætter fokus på søfolkenes mad i vinterferien. For første gang kan publikum gå ombord og ved den store gamle jernkabys på Batteridækket selv smage på nogle af de ting, som besætningen spiste i 1864.

”Det er en spændende historie, hvordan man sikrede mad til 430 hårdtarbejdende og sultne mænd i op til seks uger af gangen, vel at mærke uden at bruge køleskab og konserves. De gamle matroser var ganske vist hårdføre folk; men skibskokken var også dygtig til at sikre, at maden var sund og god.

Faktisk smager skibsmaden fra 1864 så godt, at vi i 2014 sagtens kan spise den med velbehag.” udtaler Fregattens direktør, Benno Blæsild og fortsætter: ”De fleste har hørt om beskøjter, som både kunne spises og var så hårde, at de kunne bruges som nærkampvåben i en snæver vending. Men de smager også godt, og det kan modige besøgende selv prøve at smage i vinterferien. Vi har bagt en hel tønde fuld af beskøjter efter den gamle opskrift, som blev brugt på Fregatten i 1864.”

 

Fregatten Jylland åbner vinterferien d. 9. februar med et spændende program:

Kl. 10.30 stater Familierundvisning Et Hav af Historier 

Kl. 11.30 er der skafning, som sømændene kaldte måltiderne ombord, ved kabyssen på Batteridækket

Kl. 12.00 starter Børnerundvisningen Find Seks Nøgler

Kl. 12.30 åbner reberbanen, hvor man kan lære at lave sit eget reb, og få det med hjem

Kl. 13.30 Familierundvisningen Et Hav af Historier

Kl. 14.30 Skafning ved kabyssen.

Fregatten Jylland bygger 1:1 kopi af skibsside, som skal gennemhulles af kanonkugle

Et vigtigt element sommerens nyheder på Fregatten Jylland i år bliver tidsrejsen Helgoland 1864 tur-retur.Det er vores ambition at vores gæster skal kunne komme så tæt på oplevelsen af "at være der selv" som overhovedet muligt.

En af de mest dramatiske oplevelser Jyllands besætningsmedlemmer blev udsat for under slaget ved Helgoland var, når kanonkuglerne slog gennem skibssiden i nærheden af dem. Fregatten Jylland styrbords skibsside blev ramt af ca. 25 træffere i løbet af de to timer slaget varede. Alle skudhullerne blev omhyggeligt reparerede bagefter. Så man kan ingen steder se, hvilke skader en 15 kg. kanonkugle laver på en skibsside som Fregattens, bygget af egetræ og ca. 1/2 meter tyk.Heller ikke på nogen af de andre bevarede historiske krigsskibe, som f.eks. Victory har man bevaret skudhuller.

Det sker nu og da, at man affyrer skarpe skud medgamle forladekanoner fra 1800 tallet, men man har aldrig dokumenteret kanonkuglernes virkning med moderne udstyr. Derfor opbygger vi nu en skibsside, som skal være mål for en af Fregatten egne 30 pundinge skibskanoner. Formålet er at lave den første videnskabeligt funderede dokumentation at effekten.Målskydningen skal finde sted på Forsvarets Kampskoles skydeterræn i Oksbøl i marts måned.

Alle moderne målemetoder vi blive taget i brug. Så vi bagefter har det mest muligt dækkende bilede af, hvad der skete når Fregatten fik en fuldtræffer.Både skibssiden med skudhullet og en grundig beskrivelse i ord og billeder vil blive tilgængelig i udstillingen når jubilæumsudstillingen åbner til maj.  

Juleskafning - Fri adgang i dag 12.00 - 17.00

Juleskafning Fregatten Jylland 

Om en time løber dette års juleskafning af stablen. Sidste år var en kærkommen lejlighed til at gå på opdagelse i de gamle fregat blade hvor historierne har været trykt omkring juletid.

Vi har valgt at bruge den samme tekst til at indlede dette års juleskafning - måske er det begyndelsen til tradition.
Bernt Kure skriver i 1999 under overskriften “Juleaften på Fregatten Jylland” 

"Julen 1880 blev fejret på havet sydvest for Madera. Passaten var nået, vinden var med, morilden lyste og flyvefiskene sprællede på dækket. Dagen gik som alle de andre dage med spulen, skuren, pudsen, eksersits og vagt. Men agterude på batteriet gik nogle udvalgte folk under ledelse af sejlmageren og tømmermanden og puslede med noget bag et sejldugsforhæng. Da det blev mørkt spillede skibsorkesteret pludseligt op, det mystiske forhæng blev slået til side, og mandskabet myldrede til. Selv de sygemeldte var med. Ej for en overraskelse midt i lokalet, omgivet af tændte lygter, blankpudsede våben og malede skjolde stod et stort, festligt opdækket pladebord - og hvad mere var - på det lå gaverne. Dem havde officererne købt i Cadiz og betalt af egen lomme. Der kom gang i tombolaen, kanonèren vandt en rangle, lærlingen en cigar, kokken en spansk vifte, vandmanden, der var analfabet et penneskaft osv. Og så vankede der punch, gang på gang blev aftenens refræn: “Og alle de ål vi stanged” skrålet"

I samme artikel finder man også et vidnesbyrd om madens kvalitet i 1886, som åbenbart åbnede op for nye muligheder.

"Men først skulle vi fejre juleaften ombord. Der vankede flæskesteg, og hver bakke fik en kvart gris. Det smagte meget godt, men der var en svær på, som vidnede om, at Grisen var nogle år gammel. Som erindring om denne flæskesteg juleaften i Vestindien beholdt jeg et stykke af sværen. Da jeg kom hjem, lavede jeg af det en skråtobakspung, som jeg brugte i mange år”!"

Menuen var som dengang ærtesuppe med flæsk og beskøjter, de erfarne kokke har lovet at grisen er niveauet over dengang. 

Ærtesuppe med flæsk og beskøjter
Romgrog eller ”Bådsmandens Fryd” 
Underholdning som altid ved Slupkoret 

Håber vi ses (om lidt)

Juleskafning Fregatten Jylland Slupkoret 

40 cm til at Fregatten Jylland atter ligger i vand

Fregatten Jylland atter i vand (næsten)

Fregatten Jylland (næsten) tilbage på de vilde våger

Der mangler kun en vandstandsstigning på 38 cm. Så løber vandet fra Ebeltoft Vig oven ind i Fregatten Jyllands tørdok.

”Selv om sikkert mange af vores gæster har ønsket sig at se Fregatten tilbage i det våde element, så håber vi bestemt ikke på, at det bliver en realitet i denne omgang”, udtaler direktør Benno Blæsild. ”Heldigvis tyder DMI’s prognoser på, at Fregatten klarer sig tørskoet igennem stormfloden.”

Fregatten Jyllands 53 meter høje rigning klarede som sædvanlig orkan vindstødene uden at lide den mindste overlast.  

DMI Varsel om forhøjet vandstand i indre farvande og i Fregat havnen

http://www.dmi.dk/vejr/tjenester/varsler/

Forsvarsministeren sættes ind i ’Krigen om Jylland 1864’

Forsvarsministeren; Krigen om Jylland;1864;Nicolai Wammen, Ebeltoft, Dybbøl, Gl. Estrup, Danevirke, tidligere arhusborgmester, tidligere Europaminister, 150-året for krigen i 1864,  Museumscenter Dybbøl Banke, Danevirke Museum, Dansk Landbrugsmuseum, Fregatten Jylland, jubilæumsudstilling, specialudstilling,

Selv om flere har forlangt Fregatten Jylland gjort kampklar, så er det ikke den umiddelbare årsag til, at forsvarsminister Nicolai Wammen den 2. december valgte at lægge vejen forbi det gamle orlogsskib i Ebeltoft.

Den tidligere Aarhusborgmester og Europaminister har derimod ved flere lejligheder udtrykt interesse for næste års projekt, hvor 150-året for krigen i 1864 bliver markeret rundt om i Danmark.

I den forbindelse er et fællesprojekt mellem Museumscenter Dybbøl Banke, Danevirke Museum, Dansk Landbrugsmuseum og Fregatten Jylland sat i værk, og forsvarsministeren er nu indbudt til at kigge de fire museer lidt i kortene og orientere sig om, hvilke formidlingsplaner der ligger for ’Krigen om Jylland 1864’ som fællesprojektet hedder.

Nicolai Wammen kom umiddelbart efter et internt statusmøde og kunne derfor få opdateret viden om projektets indhold og tidsplan, og samtidig kan han benytte lejligheden til et hurtigt besøg på en fregat ’af reserven’, og blive orienteret om den situation Fregatten Jylland i øjeblikket befinder sig i, vedligeholdelsesmæssigt og økonomisk.

Aktiviteterne omkring de fire museers ’Krigen om Jylland 1864’ foregår som et fagligt og formidlingsmæssigt samarbejde, der blandt andet har til hensigt at etablere en fælles jubilæumsudstilling, hvor museerne med hver deres force formidler indtryk og fakta fra krigen 1864.

Med udgangspunkt i Danevirke, Dybbøl Banke, på havet og hjemme hos de far/søn-forladte familier, berettes, via forskellige formidlings-mæssige metoder, om tiden og de eksakte begivenheder, og der trækkes paralleller til nutidens konflikter og livsvilkår.

På hvert museum arrangeres en specialudstilling, der gennem interaktivitet og publikumsaktivering, vil kunne skabe ny og spændende formidling. Endvidere består samarbejdet museerne i mellem i etablering af fælles markedsføring, fælles internetbaseret formidling og en gennemgående ’rød tråd’ i de fire museers udstillinger.  

Julemand i gavehumør tændte lys

julemand_Fregatten_Jylland.jpg

Lørdag spadserede flere hundrede mennesker, i selskab med julemanden og hans familie, fra byens torv ned til fregatten for at sørge for lysets komme på vejrdækket. Lysene er placeret i den godt otte meter høje ædelgran, der gør dampskibets gule skorsten rangen stridig om at være ’mindst lillebror’ til rigningen.

Julemanden, det gode væsen, benyttede chancen til, ikke blot at kaste lys, men også kaste gaver ud til de heldige vindere i dagens julekonkurrence.

Det musikalske islæt var lagt i gode hænder hos Ebeltoft Garden, som i øvrigt havde ledsaget julemanden helt fra ankomsten i havnen nogle timer før. Med på hele den juleoplysende tur var også to af byens vægtere, der myndigt bevogtede landgangen, så ingen nitteholder fik adgang til julemandens gavebord.

 

En rigtig hyggelig eftermiddag sluttede med sodavand og frugt til børnene – og nu er julen altså officielt gået ombord i den gamle krigsveteran, der holder åbent alle december-weekenderne frem til jul.

Så skal der juleskaffes

933x631-frontpage-calendar.jpg

Frokosten er reddet søndag den 15. december, og en lidt utraditionel en af slagsen oven i købet.

Traditionen tro omdannes Fregatten Jyllands batteridæk en af søndagene op jul til en til veritabelt madfest medærtesuppe, flæsk, medister og beskøjter på menuen.

I år byder Ebeltoft Marineforening og Fregatten Jylland på de kulinariske specialiteter søndag 15. december fra kl. 12.00 til 17.00, og som det sig hør og bør er marineforeningens højt besungne Slupkor naturligvis på plads med et saltvandssprøjtende medley over de syv verdenshaves bedste sange. De sætter matroshuen på skrå og rømmer stemmebåndet hver hele time eftermiddagen i gennem.

På trods af den berusende kvalitet, der kendetegner både maden og mandskoret, så er det aldrig af vejen med en lille en – eller flere – til benene. Her kan anbefales ’Bådsmandens Fryd’, romgrog eller eventuelt cola til dem der forudser problemer ved landgangen.

Juleskafningen foregår med kyndig hjælp fra Karens Brasserie og bordbestilling er ikke nødvendig, da der er rigeligt plads ’i bakken’ (bordene på batteridækket) placeret mellem de store tunge kanoner.

Så glæd dig til et anderledes og rigtig velsmagende julemåltid i fregattens utraditionelle rammer.

Julekoncert med Brass Band og herrekor på Fregatmuseet

mandskor_HEB.jpg

Julen kan ikke gøre sit indtog ret meget smukkere end det kommer til at ske på Fregatten Jylland lørdag 30. november.

I Fregatmuseet  venter en musikalsk oplevelse af de helt specielle. Mandskoret Djursland er gået sammen med Hjortshøj-Egå Brass-Band og præsenterer en julekoncert, hvor de optræder både sammen og hver for sig i Fregatten Jyllands auditorium. Repertoiret, der vil kunne opleves fra kl. 16.00 til 17.30, vil kredse omkring nyere og ældre julesange – i alt små 15 af julens klassikere vil bidrage til at få stemningen sporet godt ind mod den forestående højtid.