Millioner til at rette 30 år gammel undladelsessynd

A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til Almene Formaal har doneret 4,8 millioner kr. til at genoptage det restaureringsprojekt, som blev afsluttet af A. P. Møller Fonden med afleveringen af Fregatten Jylland i 1993.

 

Restaureringen, som begyndte for over 30 år siden, bestod i, at den midterste del af skibet, hvor styrken i tømmeret kun udgjorde omkring 20% af det oprindelige, blev understøttet af et skjult stålskellet. Skelettet, der er integreret i skrog og dæk, sikrer at det 157 år gamle skibsskrog forbliver i sin rette form.

 

Boreprøver viste i 1983, at tømmeret i forskibets og agterskibets tømmer havde bevaret op mod 80% af den oprindelige styrke. Derfor fandt man det dengang ikke påkrævet at understøtte disse dele af skibet med et indbygget stål skellet. Men efter 30 år i tørdok er styrken nu reduceret så meget i forskibet og agterskibet, at det er nødvendigt at genoptage restaureringsprojektet. Ellers vil Fregatten Jyllands stævn og agterspejl i løbet af få år kollapse og styrte ned i tørdokken. Besøgende kan allerede i dag ved selvsyn konstatere, hvordan især forskibet er blevet deformeret. Fregatten Jylland har nu ligget i tørdok i en længere årrække, end den var i aktiv tjeneste som krigsskib, og skroget er ikke konstrueret til at modstå de udfordringer opholdet i tørdokken giver. Tiden har vist, at man burde have understøttet hele skibet, da man var i gang. Men det kunne man ikke forudse dengang.

 

Denne sommer er det sidste chance for at nyde synet af Fregatten Jylland

Allerede til efteråret begynder skibstømrerne at nedtage bovsprydet og formasten. I løbet af vinteren begynder adskillelsen af skibsskroget omkring stævnen. Denne sommer er det derfor sidste chance for at se Fregattens smukke linjer. Det er nemlig nødvendigt at tilpasse restaureringen efter den løbende vedligeholdelse af blandt andet de 53 meter høje master. Bevillingen til vedligeholdelse af Fregatten Jylland på Finansloven blev i 2012 reduceret fra fire til to millioner kr. Derfor kører vedligeholdelses arbejdet i disse år på halv kraft, og det betyder, at restaureringsprocessen også vil komme til at strække sig over en længere periode.

 

Efter planen vil forskibet være færdigt i begyndelsen af 2015, og agterspejlet forventes at være tilbage på sin plads i 2017.

Vær med til optagelse af Café Hack på Øhop og udkig på Fregatten Jylland den 9. juni.

2 pinsedag, den 9. juni kommer Søren Dahl, Frank Erichsen (Bonderøven), L.I.G.A og Andreas Bo på sommervisit ombord på Fregatten Jylland. Fra klokken 10.30 kan publikum være med til at se radio med skumsprøjt fra champagne og verdenshavet. Billetter til optagelsen inklusiv Boble brunch fra Karens Brasserie. 

Når temperaturen stiger og bøgen står grøn, pakker holdet fra radioprogrammet Cafe Hack sammen og forlader for en stund den velkendte café med samme navn i hjertet af Aarhus.

Fra midten af maj lægger Cafe Hack-programmet fra land og drager ud på det årlige sommertogt rundt i P4’s ni distrikter for at hilse på programmets mange lyttere. Kursen er sat mod nye destinationer på øer, halvøer og fastland – på udkig efter livsglæde og lokal hjertevarme.

 

Ved ni store sommerevents kalder Cafe Hack lytterne til fest og radiooptagelse, lastet med nærværende samtaler, sjove anekdoter og god musik, under ledelse af programmets altid veloplagte kaptajn, Søren Dahl.

Det er nu muligt at købe billetter til dette arrangement via dette link - https://fregatten-jylland.safeticket.dk/events

Bakstørn og Beskøjter - Velsmagende vinterferie på Fregatten Jylland starter d. 8. februar

Kobberkedler på kabyssen 2014.jpg

Køkkenet hedder kabys, opvask hedder bakstørn og maden hedder mulje.Sådan har matroserne gennem århundreder haft deres helt eget sprog, som nemt kan få en landkrabbes ører til at blafre. Men bag om de sære benævnelser ligger den kendsgerning, at der stilledes store krav til maden, som blev serveret på skibene i de gode gamle dage. For næst efter vinden, var matrosernes muskler, den eneste energikilde som kunne bringe skibet i sikker havn.

På Fregatten Jylland bliver der hele vinterferien stillet skarpt på maden ombord på et sejlskib i 1800tallet. Hvis man er modig nok kan man selv få lov til at smage den mad, som satte matroserne i stand til udelukkende med håndkraft at bjerge tonstunge sejl, mens de selv i efterårs- og vintervejr, med den ene hånd holdt fast i råen, tyve meter over skibsdækket og bjergede sejlet med den anden hånd. Der skulle også lægges mange kræfter i, når matroserne alene med et tykt reb over skuldrene i gåsegang ”gik” den 12 tons tunge skibsskrue op på plads i skibsskrogets indre.  

”Der skulle kraftig kost til at give matroserne tilstrækkeligt med kræfter til at sejle skibet,” fortæller direktør Benno Blæsild. ”Kokken skulle mætte 430 mænd, og skibet var ofte til havs op til tre-fire uger af gangen. Så mængderne af mad, der blev fortæret var enorme. Man havde ingen fryser, og konserves var ikke særligt udbredt endnu, så der skulle næsten heksekunster til at gøre manden spændende efter tre uger i søen.”

Fregattens kok og hovmester har i vinterferien igen sat blus under kabyssens kedler.Man kan smage beskøjter, ærtesuppe, klipfisk og lufttørrede skinker. Der er også smagsprøver på den gode varme og stærke te, som alle sømænd lærte at elske, når kulden gik gennem marv og ben. Der venter en helt særlig oplevelse, når man mellem kanonerne sidder med duften af tovværk og tjære i næsen og får varmen af maden - ligesom matroserne i de gode gamle dage.

Fregatten Jylland har åben hver dag fra 10 til 16.

Fregatten Jylland nybygger del af fregat i fuld størrelse – og skyder den i stykker med kanon

  Skibstømrer Jens Møller Martensen i færd med at montere egetræsklædningen på de svære spanter.

Skibstømrer Jens Møller Martensen i færd med at montere egetræsklædningen på de svære spanter.

Fregatten Jylland nybygger del af fregat i fuld størrelse – og skyder den i stykker med kanon
Fregatten Jyllands skibstømrere er i disse dage i færd med at opbygge et udsnit af Jyllands skibsside i fuld størrelse.

Den seks kvadratmeter store og 50 cm tykke skibsside af massivt egetræ skal den 25. marts gennemhulles af en kanonkugle fra en af Fregatten egne originale kanoner. Som et led i den videnskabelige dokumentation af begivenhederne under krigen i 1864, gennemførers en skarpskydning på Hærens Kampskole i Oksbøl.

Det skal testes, hvordan de gamle skibskanoner egentlig opførte sig, når de var i kamp, ligesom kanonkuglernes effekt skal dokumenteres med moderne måleudstyr.”Den kanon vi bruger, var faktisk med ombord på Fregatten Jylland under slaget ved Helgoland” fortæller direktør Benno Blæsild og fortsætter: ”det bliver første gang i 150 år, at den får lejlighed til at vise, hvad den duer til overfor en af datidens fregatters skibsside.”Fregatten Jylland blev selv ramt af op mod 25 fuldtræffere under søslaget d. 9. maj 1864.

Skibstømrerformand Hans Olesen fortæller: ”En af træfferne ramte styrbords skibsside lige ved kanon nr. 9. Den slog tre mand ihjel og sårede de resterende seks ud af kanonbesætningen på ni mand. Det er præcis den del af skibssiden, som blev ramt, vi har bygget. Så håber vi på at få en forklaring på, hvorfor det kunne gå så galt.

Fra 7. februar vil besøgende på Fregatten Jylland ved selvsyn kunne følge klargøringen af kanonen og færdiggørelsen af det næsten tre tons tunge udsnit af skibssiden. Den gennemhullede skibsside vil til foråret blive en del af udstillingen om 1864 på Fregatten Jylland.

Forsøgsskydningen er en del af udstillingsprojektet Kampen om Jylland 1864, som har deltagelse af Danevirke Museum, Museumscenter Dybbøl Banke, Dansk Landbrugsmuseum Gl. Estrup og Fregatten Jylland. Museumscenter Dybbøl Banke deltager også i forsøgsskydningen d. 25. marts med en af landartilleriets feltkanoner. Den skal dokumentere Dybbøls kanoners virkning overfor den preussiske angrebsstyrke.Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Benno Blæsild.

Fregatten Jylland bygger 1:1 kopi af skibsside, som skal gennemhulles af kanonkugle

Et vigtigt element sommerens nyheder på Fregatten Jylland i år bliver tidsrejsen Helgoland 1864 tur-retur.Det er vores ambition at vores gæster skal kunne komme så tæt på oplevelsen af "at være der selv" som overhovedet muligt.

En af de mest dramatiske oplevelser Jyllands besætningsmedlemmer blev udsat for under slaget ved Helgoland var, når kanonkuglerne slog gennem skibssiden i nærheden af dem. Fregatten Jylland styrbords skibsside blev ramt af ca. 25 træffere i løbet af de to timer slaget varede. Alle skudhullerne blev omhyggeligt reparerede bagefter. Så man kan ingen steder se, hvilke skader en 15 kg. kanonkugle laver på en skibsside som Fregattens, bygget af egetræ og ca. 1/2 meter tyk.Heller ikke på nogen af de andre bevarede historiske krigsskibe, som f.eks. Victory har man bevaret skudhuller.

Det sker nu og da, at man affyrer skarpe skud medgamle forladekanoner fra 1800 tallet, men man har aldrig dokumenteret kanonkuglernes virkning med moderne udstyr. Derfor opbygger vi nu en skibsside, som skal være mål for en af Fregatten egne 30 pundinge skibskanoner. Formålet er at lave den første videnskabeligt funderede dokumentation at effekten.Målskydningen skal finde sted på Forsvarets Kampskoles skydeterræn i Oksbøl i marts måned.

Alle moderne målemetoder vi blive taget i brug. Så vi bagefter har det mest muligt dækkende bilede af, hvad der skete når Fregatten fik en fuldtræffer.Både skibssiden med skudhullet og en grundig beskrivelse i ord og billeder vil blive tilgængelig i udstillingen når jubilæumsudstillingen åbner til maj.