Så skal der juleskaffes

933x631-frontpage-calendar.jpg

Frokosten er reddet søndag den 15. december, og en lidt utraditionel en af slagsen oven i købet.

Traditionen tro omdannes Fregatten Jyllands batteridæk en af søndagene op jul til en til veritabelt madfest medærtesuppe, flæsk, medister og beskøjter på menuen.

I år byder Ebeltoft Marineforening og Fregatten Jylland på de kulinariske specialiteter søndag 15. december fra kl. 12.00 til 17.00, og som det sig hør og bør er marineforeningens højt besungne Slupkor naturligvis på plads med et saltvandssprøjtende medley over de syv verdenshaves bedste sange. De sætter matroshuen på skrå og rømmer stemmebåndet hver hele time eftermiddagen i gennem.

På trods af den berusende kvalitet, der kendetegner både maden og mandskoret, så er det aldrig af vejen med en lille en – eller flere – til benene. Her kan anbefales ’Bådsmandens Fryd’, romgrog eller eventuelt cola til dem der forudser problemer ved landgangen.

Juleskafningen foregår med kyndig hjælp fra Karens Brasserie og bordbestilling er ikke nødvendig, da der er rigeligt plads ’i bakken’ (bordene på batteridækket) placeret mellem de store tunge kanoner.

Så glæd dig til et anderledes og rigtig velsmagende julemåltid i fregattens utraditionelle rammer.