På Fregatten Jylland kommer du helt tæt på danmarkshistorien og krigen i 1864, hvor danskerne kæmpede mod Preussen og Østrig. Krigens frontlinjer lå i Jylland og i de danske farvande, hvor flåden holdt fjenden tilbage med blod, sved og tårer i de voldsomme træfninger til søs. Her kan du se hvad der venter dig på museet.


søslaget-1864-helgoland.jpg

Deltag i søslaget

De danske indkaldte fra hele landet, står og venter bag kanonerne, mens de store østrigske flagskibe nærmer sig for fuld damp, og de preussiske kanonbåde ligger sig efter, for at knuse de danske søfolks modstand. Ingen ved hvad slaget vil bringe, og der ventes frygtsomt og utålmodigt på ordren til at affyre de kraftige støbejernskanoner. I den digitale udstilling i museets kælder kan du selv både styre og affyre skibets kanoner. Søslaget er, som ved Helgoland i 1864, ikke afgjort på forhånd og du vil få brug for både snilde og taktik, når du styrer fregatten og samtidig betjener kanonerne.

signalflag-1864-helgoland

Foxtrot Juliett

Gennem Signalflagene, bådsmandspiberne, signalhornene og den store messingråber blev slaget dirigeret. I 1864 var mobiltelefonen endnu ikke opfundet, men effekten var til gengæld meget mere imponerende, når søofficerens stemme lød fra den store råber, eller når de farverige flag gik til tops i masterne. Kan du afkode signalernes hemmeligheder og forstår du de signalflagenes ordrer?

skibsside-1864-prøveskydning

Eksperiment med kraft og ødelæggelse

Med et par af de tunge jernkugler som blev til overs fra kampene i 1864, er skibets tykke egetræssider blevet afprøvet som skjul for de svære støbejernskanoner. Eksperimentets ekstreme kraft og ødelæggelser kan ses i museets udstillingshal, hvor den tre tons tunge kanon er stillet overfor de ødelæggelser, som den ladet jernkugle og tre kilo sortkrudt har kunnet gøre på den massive egetræsside. Eksplosionernes træsplinter var lige så farlige som slagmarkernes kardæskskud.  

Heltene fra 1864

Krigen i 1864 var grusom og ødelæggende, men det var en tid, hvor helte blev skabt. Oplev hvordan Jens Andersen Back fra Læsø frelste sine kære sømandskammerater fra en østrigsk sprænggranat, og hvordan en lille rødhåret skibsdreng fra København i kampens hede kunne bringe modet tilbage på de hærdede søfolks ansigter, efter at fjendens fuldtræffere havde lagt batteridækket øde.

Fronten til søs

Med mere ildkraft end nogen skanse, var fregatten en flydende fæstning, der med større held end Danevirke- og Dybbølstillingen kunne presse Preussere og Østrigere tilbage, da det virkelig gjaldt i 1864. Mærk hvordan det var at være soldat bag kanonerne i den flydende fæstning, mens skibets træværk knager og lyden fra maskinrummet larmer. Landkrigens løbegange var her afløst af skibets vandlinje, som de færreste kugler kunne gennembryde. Krigen på havet og omkring Danmarks kyster var ikke nogen let opgave. Det var til gengæld vigtigt at forsvare kysterne og specielt de indre farvande og bælter. Det har man vidst siden svenskerne stod udenfor København i 1659 og endnu længere tilbage. 

besætning-1864-batteridæk-helgoland.jpg

Oplev kampens knusende kræfter

Det var batteridækket, som var centrum for begivenhederne, da skibene mødte hinanden med flammende våben, og herredømmet til søs skulle afgøres. Fregattens batteridæk er delt op, så du både kan se det før og efter de knusende slag fra de østrigske granater. I bagbordssiden er alt udstyr og krigsudrustning på plads, som da skibet drog afsted i krigens begyndelse. I styrbordsside kan du se ødelæggelserne fra de fuldtræffere, som skibet måtte tåle. Særligt ses konsekvenserne af en granatkugle, der slog ti mand i dækket og sønderrev skibsside, trædele og inventar. Udenfor de styrbords kanonporte kan du både høre og se fjendens eskadre, så det er bare med at dukke sig.

tidsmaskinen-1864-2014

Den digitale tidsrejse fra 1864 til 2014

Da den sidste kanon blev tavs, og den sidste huggert blev sænket den 20. juli 1864, gik verden videre og mange interessante ting er sket siden da. På den digitale tidsrejse, kan du følge udviklingen fra 1864 og frem til nu i levende billeder. Hvor langt tilbage kan du huske?

Krigens videnskab

Slaget ved Helgoland var danmarkshistoriens sidste søslag, der blev udkæmpet på gammeldags manér med lange slaglinjer anført af eskadrechefens skib.Det var samtidig historiens første søslag, udelukkende drevet af damp. Den enorme bronzeskrue under skibets dæk forfinede den ældgamle taktik fra sejlskibenes storhedstid, som startede længe før de voldsomme kampe i 1864.

Kort-1864-klokken-1515-helgoland

Slagmarkens hæder og mén

Søtræfningerne og slaget ved Helgoland efterlod mange folk med flotte medaljer for brav deltagelse. Med til stoltheden over at være med ved de bragende kanoner i brændpunkterne og på invasionsfronterne, hørte også døvhed, manglende lemmer og ar på sjælen. Blandt krigens store ulykker var der heldigvis også enkelte lyspunkter. Se hvordan det gik for Søren Thrane, der blev ramt af sprængstykker i hovedet, og se hvordan han mirakuløst blev kureret, så hans pige kunne få ham hjem igen. Se også hvordan Løjtnant Paulsens to nyfødte hundehvalpe kunne dæmpe de såredes klager og give dem noget andet end krigens grusomheder at tænke på.

1864-besætning-helgoland

Forsvaret af farvandene 

Søsiden har altid været vigtig i Danmarks krige og også i de slesvigske krige. Det var langs de østjyske kyster, General Rye flyttede sine tropper fra Helgenæs til Fyn og Fredericia inden slaget ved Fredericia 6. juli 1849. Det var også bag Lillebælt, de sårede fra Als og Dybbøl kunne komme i sikkerhed, da de store kamphandlinger foregik i april 1864. Uden sømagt og de store skibe som Fregatten Jylland ville man have lidt et endnu større nederlag. Kig forbi og få et indtryk af skibet - den sejlende krigsmaskine fra 1864.